Indsatsen for renere luft bliver styrket
I resultatkontrakten ’Dansk Innovationscenter for Renluftteknologi’, skal et nyt innovationscenter udvikle tværfaglige løsninger, for at reducere luftforurening og skabe sundere luft.Read more
Nyt varslingssystem skal forsvare gartnerier mod angreb
I et nyt udviklingsprojekt vil man udvikle et varslingssystem, som kan advare mod skadelige svampesporer i gartnerier. Derved kan der sættes tidligt ind, og brugen af sprøjtemidler kan reduceres.Read more
Fremtidens hybride arbejdsplads skal understøttes af digitale værktøjer
I DIREC-projektet 'REWORK' er formålet at nytænke og udvikle fremtidens hybride arbejdsformer. Projektet vil samle forskere og industrielle samarbejdspartnere.Read more
GTS-institut er en genvej for biobaserede byggevarer
Lige nu arbejdes der på at løse markedets udfordringer med biobaserede byggevarer til en overskuelig pris. Det kan ikke lykkes, hvis ikke arkitekter, bygherrer og producenter gør brand til et designparameter fra start, påpeger Christian Fundby Schou.Read more
Få et overblik over 3D-print teknologierne - processer, navne og forkortelser
Der findes et hav af forkortelser inden for 3D-print, og det kan være svært at holde styr på dem alle sammen. I denne artikel giver 3D-print ekspert, Nikolaj Vedel-Smith, et overblik over forkortelserne, og hvad de betyder.
Read more
EnergyFlexLab - Intelligente løsninger understøtter grøn omstilling og vækst
EnergyFlexLab beskæftiger sig med aktiviteter, der understøtter udvikling af digitale løsninger til gavn for både grøn omstilling og vækst. Fokus er på intelligente energiløsninger, der kan optimere samspillet mellem forskellige energikomponenter- og sektorer.Read more
Fremtidens energisystemer og energikomponenter skal kobles sammen
I resultatkontrakten ’20’ernes energisystem’ arbejdes der for, at fremtidens grønne energisystemer kan kobles sammen på mere optimal vis. Projektet kan bl.a. føre til store CO2-besparelser.Read more
Nordbo Robotics vil automatisere efterbehandling af 3D-print
I et MADE Demonstrationsprojekt har virksomheden Nordbo Robotics undersøgt mulighederne og potentialet for at automatisere manuelle processer ved efterbehandlingen af metal 3D-print.Read more
Forklarlig kunstig intelligens skal øge brug af AI på sygehuse
I et nyt DIREC-projekt er AI-forskere og sygehuse gået sammen om at skabe mere nyttig AI og AI-algoritmer, der er lettere at forstå. Målet med projektet er at øge brugen af AI på sygehuse.Read more
CO2-fangst - hvad er det og hvordan fungerer det?
I resultatkontraktprojektet ”Emissioner i den grønne omstilling”, arbejdes der for at udvikle metoder til at måle emissioner i den grønne omstilling, bl.a. gennem CO2-fangst teknologi.Read more
Relevansen af hygiejnisk design - nu og i fremtiden
Der er stadig mange ting som skal på plads, før hygiejniske hensyn er helt integreret i designprocessen for fødevareproduktionsanlæg. I artiklen giver FORCE Technology et bredt indblik i situationen.Read more
Åbning af Center for Avancerede Sensorteknologier (CAST)
Onsdag d. 1. december inviterer FORCE Technology til åbningsdag for det nye Center for Avancerede SentorTeknologier. På dagen vil der være en række oplæg om det nye center, samt mulighed for networking efterfølgende.Read more
BrickCycling - mursten af murværksaffald
I et nyt projekt har virksomheden BrickCycling arbejdet sammen med Teknologisk Institut om at udvikle en ny type mursten, der er baseret på nedknust murværksaffald. Projektet skal muliggøre produktion af bæredygtige mursten.Read more
Teknologisk Institut styrker strategisk arbejde
Teknologisk Institut vil styrke sit arbejde inden for den innovationspolitiske agenda gennem ansættelse af Nicolaj Christoffersen, der bliver ny chef for kommunikation og public affairs.Read more
Bemærkelsesværdig kvalitet ved 3D-printede propelblade
3D-print af propelblade viser gode resultater på flere væsentlige parametre. Mindre oxidation, bedre mekaniske egenskaber og besparing på omkostninger er blot nogle af fordelene sammenlignet med afstøbning.Read more
DBI udgiver ny vejledning for varmt arbejde
Hvert år udbetales der i Danmark ca. 170 mio. kr. i erstatning for millionbrande, der opstår ved varmt arbejde – dvs. arbejde med værktøj, der frembringer flammer, gnister eller kraftig varme. DBI har nu udgivet en ny vejledning, der skal gøre det nemmere og mere sikkert at udføre varmt arbejde.
Read more
Video: Lagerrobotter og fem teknologier, der er afgørende for automatiseret ordrepluk
Teknologisk Institut stiller skarpt på robotteknologi, der i stigende grad flytter ind hos en fremadstormende virksomhedstype: Den ordreplukkende virksomhed. Se videoen og bliv klogere på teknologierne.Read more
Sammenlign støjniveauer med støjbarometeret
Støjbarometeret kan vise, hvor meget forskellige kilder støjer under nogle givne forudsætninger. Her kan du se og sammenligne forskellige støjniveauer, som er rangeret efter, hvor høje de er.
FORCE Technology har gennem mange år dokumenteret støjniveauer fra forskellige kilder. Nogle af kilderne fremgår af støjbarometeret, der således eksemplificerer typiske støjniveauer.
Der findes mange andre støjbarometre, men FORCE Technologys støjbarometer er baseret på veldokumenterede målinger.
Fra høretærskel til smertetærskel
Støjbarometeret rækker fra 0 dB(A), som nogenlunde svarer til normalthørendes høretærskel, op til smertetærsklen, der ligger omkring støjniveauet 120 dB(A).
Et støjniveau på 0 dB(A) betyder ikke, at der ingen støj er, men at støjniveauet er så lavt, at det for de fleste næppe kan høres. I en meters afstand vil en person, der taler med normal styrke, typisk tale med en styrke på 60 dB(A) eller lidt mere.
I den høje ende af støjbarometeret er der luftværnssirenerne. De skal kunne høres af alle, og støjniveauet i 30 meters afstand er typisk op mod 120 dB(A). Af andre meget støjende kilder eller omgivelser kan nævnes diskoteker, udendørs rockkoncerter og startende fly.
Tiden, vejret og rummet
Støjgrænsen på arbejdspladser er 85 dB(A) målt over 8 timer, men ved støjniveauer over 80 dB(A) skal der anvendes høreværn for at undgå høreskader. Måletiden på 8 timer hører uløseligt sammen med støjgrænsen, så kortvarige hændelser ved 85 dB(A) er ikke nødvendigvis skadelige for hørelsen.
I den lave ende af støjbarometeret ses, at der i et stille soveværelse er omkring 20-25 dB(A), og at tilsvarende støjniveauer kan opleves i en stille skov, hvor det tilnærmelsesvis er vindstille. Hvis vindstyrken øges, vil der være betydeligt mere støj – typisk 60 dB(A) eller mere ved en vind på 8 m/s.
Udendørs støjniveauer er altid afhængige af vejr og vind samt omgivelsernes beskaffenhed. De fleste har oplevet, at en trafikeret vej støjer mere i medvind end i modvind (mellem vejen og lyttepositionen).
Indendørs støjniveauer afhænger af, om rummets flader er lydabsorberende eller lydreflekterende. For eksempel støjer en støvsuger mindre i et tæt møbleret rum med gulvtæppe end i et sparsomt møbleret rum med ”lydhårde” vægge af sten og klinker.
Akkrediteret Notified Body
FORCE Technology tester og dokumenterer støj og vibrationer fra maskiner. Instituttet er udpeget Notified Body til maskinstøjmåling til brug for CE-mærkning og akkrediteret til at udføre støj- og vibrationsmålinger af DANAK.
Du kan læse mere og downloade støjbarometeret her
Udenlandske konkurrenter truer dansk robotførerposition
Danske virksomheder er helt fremme i både udvikling og brug af cobots, men konkurrencen fra udenlandske producenter er stor, og på få år kan den danske førerposition være under pres.
En ny rapport fra Teknologisk Institut om Robotter og Kompetencer gør status på udvikling og brug af cobots hele vejen fra cobot-producent og ud til virksomhederne.
”Globalt set er det svært at finde udviklingsmiljøer, som kan matche den koncentration af viden og udviklingskraft, som findes i Danmark lige nu. Det er en stor del af forklaringen på, at Danmark ligger på en global tredjeplads i brugen af robotter til automatisering i de sektorer, som danske virksomheder arbejder i. Men positionen er truet. Vi ser, at de store industrilande opruster op på markedet for cobots, og hvis Danmark skal holde sig i førerfeltet, så skal de danske virksomheder blive bedre til at udnytte det store potentiale, der er i samarbejdende robotter i produktioner”, siger Stig Yding Sørensen, som er seniorkonsulent ved Teknologisk Institut.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af globale databaser, økonomiske og tekniske rapporter, samt interviews med nøgleaktører, udviklere og uddannelsessteder. Rapporten er skrevet med støtte fra Industriens Fond.
Kina har opdaget cobotpotentialet
På verdensplan er der omkring 14.000 cobots i arbejde. Det udgør omkring fem pct. af antallet af industrirobotter. Men brugen af cobots er i hastig vækst.
Flere markedsrapporter forudser nemlig en årlig vækst på 28 pct.
”For mange danske virksomheder, som eksempelvis konkurrerer på fleksibilitet og små produktionsserier, vil automatisering med brug af cobots være en vital vej til at fastholde deres internationale konkurrenceevne”, slår Kurt Nielsen, centerchef på Teknologisk Institut, fast.
Men konkurrenter som Korea, Taiwan, Kina, Japan, Tyskland, USA og Storbritannien melder sig hele tiden med nye bud på cobots – med fokus på lave priser, hastighed og let programmering.
Stadig et nicheprodukt
”Udfordringen er dobbelt - kinesiske virksomheder kan nemlig konkurrere på både automation og lave lønninger. Et muligt dansk svar ville være at skrue op for brugen af fx cobots, og bruge automatisering mere effektivt i dele af produktionen. Det kræver et kompetenceløft flere steder i virksomheden fra robotoperatør til robotspecialister”, siger seniorkonsulent Stig Yding Sørensen og fortsætter:
”Vores fordel i Danmark er ikke teknologien alene, men teknologiens samspil med vores kultur. Den korte vej fra tanke til handling, når cobots kan omstilles til nye opgaver, spiller godt sammen med kulturen på danske arbejdspladser, hvor en idé fra gulvet hurtigt kan nå frem til direktøren i virksomheden og omsættes til handling. Der er en ægte dansk konkurrencefordel, som udenlandske virksomheder har svært ved at matche”.
Cobots er også stadig et nicheprodukt i Danmark, da det stadig anses for at være et nyt værktøj på markedet. Virksomheder kan have svært ved at se, hvor i produktionen den kollaborative robot kan gøre gavn. Denne usikkerhed på teknologien kan være en uheldig bremse for investeringen i cobots, viser rapporten.
Større krav til kompetencer
Cobots er som udgangspunkt en såkaldt ”plug’n’play”-løsning. Det vil sige, at cobot-løsningen i høj grad er lettere at sætte i funktion end mange andre robot-løsninger. Det kan være med til at reducere behovet for eksterne systemintegratorer og tunge løsninger, hvilket kan betyde, at der bliver hurtigere fra tanke til handling, og virksomhederne kan selv.
Men denne automatisering vil stille større krav til virksomhedernes industriteknikere, produktionsteknologer, faglærte og ufaglærte.
”Alle kan købe robotter, men det kræver dygtighed og kompetencer at bruge dem rigtigt, ligesom med alle andre værktøjer”, lyder det fra Kurt Nielsen.
Robotter og kompetencer Whitepaper er skrevet af seniorkonsulenterne Stig Yding Sørensen, Annemarie Holsbo og Leif Jakobsen fra Teknologisk Institut.
Du kan læse pressemeddelelsen her
Foto: Teknologisk Institut
Fremtidens fødevarer: Teknologien skal slippes løs
Teknologiske løsninger og samarbejde er et middel til at opnå CO2 reduktion i fødevareproduktionen. Sådan lyder det fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn.
Teknologien skal slippes løs over hele den danske fødevarebranches værdikæde som en vigtig hjælper i bestræbelserne på at opnå målene med den grønne omstilling af dansk landbrug og fødevareproduktion. Det sagde minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn på konferencen Fremtidens fødevareproduktion på Teknologisk Institut i Taastrup torsdag.
”Vi har i hvert enkelt led brug for original ny viden, og vi skal slippe den teknologiske kreativitet løs. Vi skal både hjælpe forbrugerne til at spise mere klimavenligt med den ene hånd og med den anden hånd hjælpe fødevareerhvervene med at producere mere klimavenligt. Det er en vildt interessant fremtid den danske fødevaresektor går i møde”, sagde Rasmus Prehn.
Ministeren fremhævede den nyligt indgåede aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, som et bredt flertal af Folketinget står bag. Ud over den planlagte konkrete danske reduktion af udledningen af drivhusgasser, kan Danmark gentage eksportsuccesen som det gjorde sig gældende med vindmøller.
”En stor del af vores strategi med at være et foregangsland er, at vi kan være eksemplets magt. Hvis vi viser vejen, kan vi også sælge det til andre”, sagde Rasmus Prehn.
Indblik i fremtiden
Til konferencen var samlet en lang række repræsentanter for fødevareerhvervene sammen med forskere som tog et kig ind i fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.
Deltagerne fik bl.a. ny viden om fx udnyttelse af reststrømme i den eksisterende fødevareproduktion, om nye råvarer til fremstilling af grønne produkter, metoder til optimering af smag og tekstur af nye grønne fødevarer, så de stadig falder i forbrugernes smag, samt indlæg om fremtidens grønne emballager og cirkulær økonomi i fødevareproduktionen.
Smagen har stor betydning
Direktør Lars Hinrichsen, Teknologisk Institut, påpegede overfor deltagerne, at der med kombinationen af krav om reduktion af fødevaresektorens klimabelastning, de globale klimaforandringer og befolkningstilvækst er en risiko for, at der kommer fødevaremangel i fremtiden.
”Hvis vi skal løfte bæredygtigheden, er der ikke nogen quick-fixes. Vi skal have fat i hele værdikæden. Men vi skal også kigge på os selv. Vi behøver ikke spise det, vi kender og godt kan lide, hele tiden. Vi skal også være åbne for nye fødevarekilder. Men på den anden side ligger her et ansvar hos producenterne. Hvis ikke de nye klimavenlige fødevarer smager godt, som kommer forbrugerne ikke til at købe dem igen”, sagde Lars Hinrichsen.
Foto: Teknologisk Institut
20 gode råd til hvordan du lykkes med digitalisering
I et nyt inspirationskatalog giver Alexandra Instituttets eksperter gode råd til, hvordan din virksomhed får mest muligt ud af din digitale strategi. Her kan du bl.a. læse om, hvilke teknologier du skal holde øje med.
Det kan være svært at vurdere, hvilke teknologier man skal bruge sin energi på, hvis man vil have maksimalt udbytte for pengene. Især for små og mellemstore virksomheder, der ikke har råd til at have en digitaliseringsekspert in-house, kan det være en jungle at navigere i.
I mange år har de teknologier, der virkelig har vist sig at kunne gøre en forskel for virksomheders effektivitet, været forbeholdt de store virksomheder, der har haft penge nok til at investere, og råd til at fejle, hvis de helt nye teknologier ikke viste sig at være modne alligevel.
Men inden for de seneste år er der sket en modning og demokratisering af mange af de nye teknologier, som har hjulpet de største spillere – det kan de små og mellemstore virksomheder udnytte nu!
I inspirationskataloget kan du møde såvel tekniske eksperter, der ved, præcis hvor man skal rette blikket hen for at vælge den rette teknologi til ens virkelighed, som antropologerne der ved, hvilke rammer I skal sætte, for at I lykkes med jeres digitale satsning.
Hvis I har en digital strategi eller er i gang med at sætte en digital retning, kan de 20 råd være et godt sted at skyde genvej til de erfaringer, der ellers kan være dyrt købte.
God læselyst!
Foto: Alexandra Instituttet
Stor dansk satsning på metal 3D-print har givet bedre og billigere komponenter
For snart fire år siden gik AM-LINE 4.0-projektet i gang, som den største danske satsning på 3D-print nogensinde. Industrigiganter som Danfoss og Grundfos har allerede opnået imponerende resultater med teknologien.
På fire år har både store og små virksomheder fået metal 3D-print-teknologien ind under huden: Virksomhederne har sparet tid, materialer og er rustet til fremtidens produktion.
Det er sket gennem projektet AM-LINE 4.0, der har til formål at skabe et industrielt gennembrud for metal 3D-print i Danmark. AM-LINE 4.0 blev lanceret i 2018 som den største danske satsning på teknologien nogensinde, der skal sikre industrivirksomheder viden og kapacitet til at udnytte det store potentiale i 3D-print af metalemner.
”Med 3D-print får du stor designfrihed, hurtig udvikling og en fleksibel produktion, og det er der mange danske virksomheder, der har fået øjnene op for. I løbet af projektet har vi printet omkring 30.000 metal-emner på de to nye metalprintere, som vi indkøbte i forbindelse med AM-LINE 4.0 – men vi har stadig kapacitet til mere”, fortæller Jeppe Byskov, leder af Center for Industriel 3D-print på Teknologisk Institut og projektleder i AM-LINE 4.0.
Danfoss og Grundfos har fundet potentialet
For de to kommercielle partnere i projektet – Danfoss og Grundfos – spiller 3D-print en vigtig strategisk rolle, og begge virksomheder har i løbet af de sidste fire år identificeret metalemner i deres produktion, som med fordel kan 3D-printes.
”Vi har enormt mange komponenter, og mange af dem egner sig til 3D-print og kan udnytte den merværdi, som teknologien giver. Samtidig kigger vi mod fremtiden, og her er der en lang række designs, som med fordel kan laves til 3D-print”, lyder det fra Werner Stapela, Global Head of Additive Design & Manufacturing.
I projektet har Danfoss og Grundfos udvalgt 31 business cases – både værktøjer og slutkomponenter – som har haft et meget stort potentiale, fx i forhold til reduceret vægt, kortere fremstillingstid og lavere pris. Det resulterer i kortere time-to-market og optimeret produktivitet. Disse komponenter er blevet 3D-printet og testet i projektet med stor gevinst:
Hos Danfoss har man fx 3D-printet et fikstur til trykprøvning af ventiler. Motivationen for at 3D-printe var at reducere vægten og dermed lettere håndteringen, da værktøjet ved brug skal løftes 5-6 gange i timen.
”Ved hjælp af simuleringer har vi reduceret vægten fra 12 kg. til 2,8 kg”, fortæller Niklas Franke, Head of Additive Design and Manufacturing, Danfoss Heating og tilføjer, at prisen også fik et nyk nedad: Fra 50.000 kr. til 32.500 kr.
Stor interesse fra industrien
I forbindelse med AM-LINE-projektet etablerede Teknologisk Institut Center for industriel 3D-print, hvor danske virksomheder har adgang til en komplet produktionslinje og rådgivning fra eksperter inden for industriel 3D-print i metal.
Både store globale virksomheder og SMV’er har fået gavn af centeret, og i projektperioden er der sket en positiv udvikling i brugen af 3D-print hos danske fremstillingsvirksomheder. Ifølge Danmarks Statistik brugte 16 % nemlig teknologien i 2018, mens tallet var steget til 23 % i 2020 – og der forventes yderligere stigninger de kommende år, nu hvor vejen er banet for det industrielle gennembrud.
Fakta om projektet
AM-LINE 4.0 er et Grand Solutions projekt støttet af Innovationsfonden sammen med en række førende danske virksomheder og vidensinstitutioner fra ind- og udland. Med et samlet budget på 88 mio. kr. er projektet den største satsning på Industriel 3D-print i Danmark nogensinde, og målet er at sikre, at danske industrivirksomheder får den nødvendige viden og kapacitet til at kunne udnytte det store potentiale i 3D-printproduktion.
I projektperioden har Teknologisk Institut introduceret over 6.000 personer til metal 3D-print via kurser, events, virksomhedsbesøg og webinarer.
Partnere: Grundfos, Danfoss, DTU, Oqton, Scada Minds, Joblife, MADE, TWI, SLM Solutions og Teknologisk Institut.
Læs mere om projektet og partnerne her
Du kan læse den fuldepressemeddelelse her
Foto: Teknologisk Institut
Nyudviklet teknologi er vejen til CO2-neutral skibsfart
En nyudviklet teknologi til 4-takts skibsmotorer er nøglen til, at eksisterende skibe i fremtiden kan sejle på metanol og ammoniak og dermed blive CO2-neutrale.
Skibsfarten oplever et stigende pres for at reducere klimaaftrykket. Branchen har forpligtet sig til at reducere CO2 med 50 pct. i 2050. I samme tempo forventes verdenshandlen og dermed transport på skibe at stige. Metanol eller ammoniak som brændstof kan bane vejen til at nå de ambitiøse mål.
”Anvendelse af grøn metanol reducerer CO2-udledningen med ca. 70 pct. og er derfor et attraktivt brændstof. Det er samtidig et tilgængeligt brændstof, som er let at transportere”, siger projektleder Lars Overgaard, Teknologisk Institut.
Injektor udvikles til indsprøjtning af brændstof
Projektet Injektorteknologi til grønne brændstoffer i 4-takts skibsmotorer, støttet af Energistyrelsens støtteprogram EUDP, vil tage udfordringen op. Missionen er at udvikle en teknologi, som gør det muligt for både eksisterende og nye skibe at sejle på metanol. Sekundært undersøges mulighederne også for ammoniak.
”Udfordringen med metanol er at få brændstoffet til at tænde. Derfor skal vi udvikle en injektor, som sprøjter en mindre mængde diesel ind først, som sikrer tænding og derefter metanol”, forklarer Lars Overgaard.
Injektoren, som er en slags dyse, udvikles og testes på en lastbilsmotor i Teknologisk Instituts motorlaboratorium. Herefter 3D-printer Teknologisk Institut prototyper i fuld skala.
Kommerciel løsning til metanoldrift
MAN Energy Solutions, der deltager som motorproducent, ønsker at være på forkant med behov for CO2-neutrale brændstoffer.
”Vi oplever stor interesse for alternative brændstoffer. Efter projektet håber vi at stå med en prototype, som vi kan skalere op til egne motorstørrelser og dermed tilbyde en teknisk løsning til metanoldrift i både eksisterende og nye skibe”, siger Finn Fjeldhøj, chef for MAN Energy Solutions, Holeby.
Kravene til injektorteknologien er, at der hurtigt skal kunne skiftes fra metanol til diesel i tilfælde af udfordringer med metanolforsyningen.
”Det er essentielt, at vi finder pålidelige løsninger, der sikrer stabil drift og strømforsyning på skibe”, siger Finn Fjeldhøj.
Ammoniak er CO2 -neutralt
I projektet vil ammoniak som brugbart maritimt brændstof også blive undersøgt.
”Ammoniak indeholder ikke kulstof og danner dermed ikke CO2. Vi vil undersøge, hvordan forbrændingsegenskaberne er for ammoniak og med brint som støttebrændsel. Hvis brint er baseret på grøn strøm, så får vi et CO2-neutralt brændstof”, forklarer Peter Glarborg, professor, DTU.
Han uddyber, at selve kemien for ammoniak og brint, og hvorvidt det har potentiale til at fungere rent praktisk i en motor, vil blive undersøgt i DTU’s laboratorier.
”Hverken ammoniak eller metanol er fantastiske brændstoffer. De kræver begge et støttebrændsel for at sikre antænding, så det kræver en teknologiudvikling. Den nye injektor er et nøgleelement for at få disse alternative brændstoffer til at fungere i praksis”, siger Peter Glarborg, professor, DTU.
Du kan læse pressemeddelelsen her
Foto: Teknologisk Institut
Metal 3D-print er nu certificeret
Som de første i Danmark har Teknologisk Institut fået ISO 9001 certificering inden for metal 3D-print. Certificeringen sikrer, at forventninger og krav til organisationens produkter overholdes.
Udviklingen går hurtigt inden for 3D-print, og der bliver stillet stadig højere krav til både de printede emner og også selve 3D-print processen. For at sikre, at fremstillingsindustriens krav bliver overholdt, har Teknologisk Institut nu fået en ISO 9001 certificering til 3D-print i metal.
3D-print gennemgår en større udvikling lige nu, og hvor teknologien tidligere blev anvendt til fremstilling af prototyper, er 3D-print i dag en konkurrencedygtig metode til fremstilling af slutkomponenter i større stykantal. Denne udvikling betyder også, at der stilles markant højere krav til de 3D-printede emner - og til de faciliteter, hvor 3D-print produktionen finder sted.
Når de høje krav til fremstillingen af slutkomponenter hos danske fremstillingsvirksomheder skal opfyldes, er en ISO 9001 certificering en stor hjælp. Certificeringen sikrer nemlig, at forventninger og krav til organisationens produkter og ydelser overholdes.
Certificeringen sikrer ensartet kvalitet og værdi for kunderne
Som tidligere nævnt er 3D-print et område, hvor der er stor fart på den teknologiske udvikling, hvilket også gør kvalitetsledelsen helt essentiel.
”Inden for 3D-print kommer der hyppigt nye maskiner og materialer på markedet, og i den forbindelse skal vi udvikle processer og procesparametre, så vi udnytter teknologien bedst muligt. ISO 9001 sørger for, at risikostyringen er på plads ved nye processer, og systemet sikrer en ensartet kvalitet af de produkter, vi leverer”, lyder det fra Lasse Haahr-Lillevang, der tilføjer, at certificeringen også skaber værdi for kunderne.
”For kunderne er det i sidste ende kvaliteten af det produkt, de får i hænderne, der er relevant. Her giver certificeringen den største sikkerhed for kunden, fordi nu har vi et system, der håndterer afvigelser fra processer og produkter systematisk”, lyder det fra Lasse Haahr-Lillevang.
ISO 9001 åbner op for nye muligheder
For Teknologisk Institut spiller ISO 9001 certificeringen også en central rolle, når det kommer til mulighederne for internale samarbejder.
”ISO 9001 certificeringen er et markedskrav internationalt, så vi kan nu levere 3D-printet emner i metal på lige fod med andre internationale leverandører. Samtidig betyder certificeringen, at vi kan lave industrinær forskning og internationale samarbejder”, slutter Lasse Haahr-Lillevang.
Du kan læse den fulde pressemeddelelse her
Læs mere om kvalitetssikring af 3D-print her
Foto: Teknologisk Institut
Nyt DBI-projekt skal sikre færger mod brand i elbiler
Brande i elbiler er en ny udfordring på færger, som ikke kan håndteres på samme måde som på land. Med ELBAS-projektet vil DBI skabe operationelle, konkrete anbefalinger til rederier om, hvordan man indretter brandstrategier for elbiler på færger.
En brand i en el- eller plug-in-hybridbils batteri er en udfordring. For den er svær at slukke og kan blusse op igen længe efter, at den er slukket. Et brændende batteri afgiver desuden store mængder af den giftige og ætsende gas hydrogenfluorid, der gør området farligt for mennesker og slukningsarbejdet besværligt. På land har det bl.a. ledt til særligt slukningsudstyr og en specifik vejledning i slukning af el- og plug-in-hybridbiler.
Men hvad, hvis det sker på en færge? Hvordan kan man bekæmpe branden og beskytte færge, passagerer og besætning? Det er det centrale spørgsmål i det etårige DBI-projekt ELBAS, der løber frem til september 2022.
”I takt med den grønne omstilling vil der komme flere elbiler på vejene og på færger, og efterspørgslen på opladning under overfarter vil vokse. Risikoen er lille, men fejl i kabler eller forkert betjening kan lede til brande under opladning, ligesom andre biler eller udstyr i biler kan bryde i brand og sprede sig til elbiler”, siger Carsten Møller, der er forretningsudvikler i DBI.
Holistisk tilgang
ELBAS er konkret og operativt og skal bl.a. resultere i håndgribelige anbefalinger til, hvordan rederier indretter sig og håndterer brande i elbiler på et bildæk.
”På en færge kan man ikke tilkalde beredskabet og få dem til at løse problemet. Der er kun besætningen. Og man kan ikke anvende de kendte metoder fra land med at rulle den brændende elbil af vejen og bede folk søge et andet sted hen. Hurtigfærger er tilmed lavet af aluminium, som kan brænde”, siger Carsten Møller og fortsætter:
”Vi har en holistisk og tværfaglig tilgang, hvilket er en forudsætning for at udføre projektet. Vi har erfaring med at undersøge teknologier, menneskelige faktorer og kommunikation, og samtidig har vi et godt kendskab til beredskabet på land, som vi kan tage erfaringer fra og videregive til besætningen”, siger Carsten Møller.
ELBAS står for ‘Electric Vehicle Fires at Sea: New Technologies and Methods For Suppression, Containment, and Extinguishing of Battery Car Fires On Board Ships’ og er støttet af Den Maritime Fond. Ud over DBI deltager DFDS, Scandlines og Molslinjen A/S i projektet.
Læs hele artiklen på DBI’s hjemmeside
Foto: Henrik Dreboldt
Machine learning skal lære af brugeren
Kunstige intelligenser som algoritmer og machine learning skal bruges til at udvikle nye teknologier til drift af renseanlæg og kontrol af spildevand. For at de nye teknologier skal lykkes, er det essentielt, at brugerne inddrages, så de kan bidrage til udviklingen og give deres bud på løsninger.
DHI og Alexandra Instituttet har i projektet Digitalt Vand samarbejdet om at udvikle machine learning til at afdække uregelmæssigheder i data fra renseanlæg.
Valideret data kan blandt andet bruges i en digital tvilling, som er en 1:1 digital udgave af et renseanlæg. En digital tvilling kan med fordel bruges til at afprøve nye processer, før de tages i brug på det fysiske renseanlæg. Men før en digital tvilling kan realiseres, skal algoritmerne udvikles.
Et vigtigt element i Digitalt Vand har været at involvere de daglige brugere som fx operatører, laboranter og procesingeniører for at forstå de arbejdsgange, som machine learning skal understøtte. Styringen af et renseanlæg er en kompliceret proces, og medarbejderne har meget specialiseret viden og er tæt på hverdagens problemstillinger. Derfor er de vigtige at inkludere.
Find problemet, derpå løsningen
Driftspersonalet er på den ene side meget afhængige af realtidsdata, men også for fysisk at være til stede på renseanlæggene for at kunne reagere på alarmer og fejl i målinger. Personalet skal kunne stole på alarmer og funktioner i renseanlæggets systemer, for at de er en hjælp i den daglige drift.
Digitalt Vands team for brugerinvolvering afdækkede, at systemer og teknologi ikke altid udnyttes optimalt, da der er mange fejlalarmer og -målinger. Derfor skal man begynde med at finde frem til de problemer, som machine learning skal hjælp med at løse, ved at driftspersonalet får lov at dele deres hverdagsudfordringer og lade dem komme med bud på mulige løsninger.
Projektgruppen i Digitalt Vand bestod af specialister inden for spildevand og machine learning. Driftspersonale og ingeniører fra BIOFOS, AarhusVand og FORS bidrog med deres indsigt i arbejdsgange og behov.
Digitalt Vand er et samarbejde mellem Alexandra Instituttet og DHI.
Dette er en forkortet udgave af en artikel skrevet af Sophia Seitz-Rasmussen, DHI, august 2021.
Du kan læse den fulde artikel i DANSKVAND, nr. 4, august 2021 (side 40-41).
Grafik: © Katarzyna Rogala, DHI
Danske forskere baner vejen for genanvendelse af PUR-plast
Det er lykkedes for danske forskere at nedbryde PUR-plast til dets oprindelige byggesten. Gennembruddet kan potentielt føre til øget genanvendelse af PUR-plast.
Danske forskere, specialister og industripartnere har gennem de sidste to år samarbejdet om at udvikle en holdbar metode til at genanvende polyurethanplast (PUR-plast), der er et uerstatteligt materiale i mange produkter som for eksempel skosåler, madrasser, isoleringsmateriale og som komponenter i vindmøller, fly og medicinsk udstyr. Det er i laboratoriet lykkedes at udvikle en metode til at nedbryde PUR-plast til dets oprindelige byggesten, såkaldte aminer og polyol-fraktioner.
”Vi er meget begejstrede for det her gennembrud, som også har vakt opsigt internationalt. Det skyldes, at PUR-plast længe har været en hovedpine, når det kommer til genanvendelse. Men en række industripartnere er gået sammen og har insisteret på at finde en bæredygtig løsning. Det er rosværdigt og viser, hvor langt vi kan komme ved at samarbejde på tværs”, fortæller Anders Lindhardt fra Teknologisk Institut, der er leder af projektet RePURpose.
Kemisk genanvendelse
Den nye metode er baseret på kemisk genanvendelse, der dækker over forskellige teknologier til at upcycle plastaffald, så det kan anvendes i produkter af samme kvalitet som det oprindelige. Kemisk genanvendelse bliver i disse år fremhævet som en oplagt metode til at genanvende den plast, der ikke passer ind i eksisterende genanvendelsesteknologier, hvor man eksempelvis nedknuser og omsmelter plasten.
”PUR-plast kan ikke bare smeltes om. Hvis materialet skal kunne genbruges effektivt, altså uden at blive nedgraderet, så skal det først nedbrydes til enkeltdele. På den måde kan vi opbygge PUR-plast på ny med de egenskaber, der ønskes. Her har kemisk genanvendelse vist sig at være effektivt, og vi håber, at det kan blive vejen frem, også i stor skala. Det er uden tvivl næste skridt”, siger Anders Lindhardt, der på konferencen POLYMER21 d. 3. november vil præsentere projektets resultater og gå mere i dybden med genanvendelse af polymer-materialer som PUR-plast.
Store klimagevinster
Hvis det lykkes at genanvende PUR-plast i fremtiden, er der potentielt store klimagevinster. Dels spares de store mængder olie, der anvendes til produktion af ny plast, og dels reduceres CO2-udledningen, idet plasten ikke længere vil blive afbrændt til energiudvinding.
Samtidig udgør den nye metode et grønt alternativ til teknologier, der tidligere er demonstreret.
RePURpose er støttet af Innovationsfonden og er et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Aarhus Universitet samt industripartnerne Dan-Foam ApS, ECCO Sko A/S, Logstor A/S, Tinby A/S, PLIXXENT A/S og H. J. Hansen Genindvindingsindustri A/S. Projektet afsluttes i 2022.
Du kan læse mere om projektet her
Foto: Teknologisk Institut
Håndholdt DNA-teknologi kan påvise uønskede bakterier i madvarer
Et nyt håndholdt apparat kan afsløre uønskede bakterier i fødevareproduktionen og give bedre holdbarhed af produkterne og reducere madspild.
DMRI på Teknologisk Institut tester nu sammen med fire fødevareproducenter, Københavns Universitet og DTU, hvordan man ved at analysere sammensætningen af bakterie-DNA i fødevareproduktionen hurtigt og præcist kan identificere bakterierne i madvaren og derved afsløre uønskede bakterier, som kan fordærve maden. Ved at mindske forekomsten af disse bakterier kan madspildet reduceres.
”DNA-teknologien er nu så fremskreden og tilgængelig, at man ude i fødevareproduktionen hurtigt og nemt kan få svar på, hvilke mikroorganismer der er i fødevarerne. Når det kombineres med viden om, hvorvidt eller hvornår disse mikroorganismer vil begynde at fordærve – fx rådne, danne gas – den givne fødevare, bliver det lettere at sætte hurtigt ind med en målrettet indsats i produktionsprocessen”, siger faglig leder Anette Granly Koch, DMRI, Teknologisk Institut.
Nu er teknologien bærbar
De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at der hvert år går 815.000 ton fødevarer til spilde i Danmark på vejen fra landbruget til forbrugerne. Det er tidligere anslået, at ca. 19 pct. af spildet ligger i forarbejdningsleddet, og forventningen er, at DNA-teknologi kan reducere madspildet i forarbejdningsleddet med 10 pct.
Ved normal overvågning af mikroorganismer i fødevareproduktionen skal der udtages prøver, som efterfølgende dyrkes i et laboratorium for at få identificeret bakterietyperne. Dette er meget tidskrævende, og det kan være svært at få en identifikation på artsniveau. I de seneste år er fødevarelaboratorierne begyndt at tilbyde DNA-analyser, men teknogien har hidtil været pladskrævende og dyr. Nu er teknologien blevet håndholdt, og samtidig er den blevet hurtigere og billigere og dermed lettere at implementere i fødevarevirksomheder.
Bedre produkter og mindre madspild
Teknologien bliver bl.a. udviklet på fødevarevirksomheden Simple Feast, som producerer økologiske og plantebaserede måltidskasser. Her vurderer direktør for Norden, Jonas Maltha, at et præcist billede af bakterier i produktionen både kan give bedre produkter og begrænse madspild.
”Med denne type DNA-analyser kan vi få et akkurat svar på, om fermenteringen går den vej, vi gerne vil have. Samtidig får vi mulighed for fx at give en mere præcis holdbarhed på vores produkter, når vi kender den nøjagtige sammensætning af de naturligt forekommende bakterier”, siger Jonas Maltha.
Sekventering på fødevarevirksomheder er en del af projektet DNAPROKON, finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), Miljøstyrelsen under Miljøministeriet samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Læs mere om projektet DNAPROKON her
Læs om test hos Simple Feast her
Du kan læse den fulde pressemeddelelse her
Foto: Teknologisk Institut
Varmepumpe kan forbedre anvendelsen af grønne plantevægge
Teknologisk Institut er ved at udvikle et koncept, hvor en varmepumpe i en grøn plantevæg til bygninger optimerer planternes vækst og samtidig producerer varmt brugsvand.
I projektet Nordic Green Climate Wall er Teknologisk Institut i gang med at udvikle et nyt koncept, der undersøger, om en indbygget varmepumpe kan optimere brugen af grønne plantevægge på bygninger yderligere. På Instituttet i Taastrup er der opbygget en testudgave af en ny type plantevæg, som har indbygget varmepumpe. Formålet er at teste, om varmepumpen kan optimere planternes livscyklus og samtidig give en ny kilde til varmt brugsvand til en ejendoms beboere.
”De første forårstegn, som vi efter en mørk og kold vinter alle venter på, viser sig ofte tidligere i grønne vægge, end vi ellers observerer i naturen. Den termiske masse omkring planterne i den grønne væg er mindre end omkring planter i terræn. Samtidig er en grøn væg mere udsat for sol og vind. Disse forhold giver os den spændende mulighed at optimere vækstforholdene ved at efterligne forholdene i terræn og samtidig gøre den grønne væg til en aktiv energifanger”, siger projektlederen, Esben Vendelbo Foged, Teknologisk Institut.
Optimeret tilførelse af luft
Plantevæggen er på godt 30 kvm og består af 300 plantekasser på en sydvendt mur. I væggen er monteret et 190 m. langt rørsystem med en frostfri væske, der fungerer som varmeoptager for en varmepumpe, der producerer varmt brugsvand.
Varme tilføres den grønne væg igennem sol, regnvand og luften omkring væggen. Bevægelsen af luft omkring væggen er yderligere optimeret via en manifold imellem den grønne væg og husmuren, der tillader luft at passere. I takt med at luften i manifolden afkøles af den grønne væg, bliver denne tungere og falder ned. Dette skaber et sug i toppen af væggen, som tilfører ny luft til bagsiden.
Projektperioden er på godt tre år, og håbet er, at projektet Nordic Green Climate Wall kan blive en metode, som kan udbrede grønne plantevægge i byrummene yderligere.
Ny metode til fredede og bevaringsværdige bygninger
Paletten af mulige energirenoveringstiltag på fredede og bevaringsværdige bygninger er begrænset. I projektet vil barrierer for opsætning på netop denne type af bygninger blive undersøgt, samtidig med at bygningens tilstand bag den aktive grønne væg monitoreres.
Den aktive grønne væg udviklet i projektet formodes derfor at kunne blive en del af paletten af mulige energirenoveringstiltag på fredede og bevaringsværdige bygninger, idet denne kan monteres direkte på en eksisterende husmur og nedtages efter endt brug.
Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania og er et samarbejde imellem Teknologisk Institut, Byggros, Combibyg, Vølund Varmeteknik, DEAS, Coast to Coast Climate Challenge, Fremtidens Gårdhaver med LAR, Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning.
Læs mere om Nordic Green Climate Wall og se en række videoer om teknologien på projektets hjemmeside
Du kan læse den fulde pressemeddelelse her
Foto: Teknologisk Institut
Antioxidant-analyse hjalp start-up på rette vej
I samarbejde med Teknologisk Institut har start-up’en Warmings fundet frem til de mest antioxidantrige kirsebærsorter til nyt produkt. Det er sket gennem analyser og rådgivning. Read more
Træbranchen får sit eget ”LinkedIn”
En ny måde at skabe netværk, viden, sammenhold og udveksle erfaringer på, er blot noget af det, som alle byggebranchens aktører, som arbejder med træ, kan se frem til inden for den nærmeste fremtid. Nyt online Community vil understøtte alle i branchen, som ønsker at være med til at gøre træ til et naturligt materialevalg i byggeriet.
Af Christine Vodsgaard Larsen
Det nye Community er en del af det arbejde, som bl.a. Teknologisk Institut udfører i det store EU-projekt, Build-in-Wood, hvor 21 partnere arbejder sammen om at udvikle nye løsninger til at bygge med træ samt aflive de barrierer, der i dag eksisterer, når talen falder på træbyggeri.
”Vi har valgt at investere i en rigtig god online platform, med det ønske at give alle aktører i byggebranchen, som vil være med til at styrke viden og brugen af træ som byggemateriale, et sted, hvor man både kan møde andre ligesindede, udveksle erfaring, få ny viden direkte fra universiteter og videninstitutioner og finde inspiration til at bygge med træ. Man kan sige det er en slags Linkedin for træbranchen – men i virkeligheden er det meget mere end det”, siger Peder Fynholm, souschef på Teknologisk Institut og en af drivkræfterne bag det nye Community om træbyggeri.
En platform for alle som arbejder med træbyggeri
Tankerne bag det nye online Community, som ganske enkelt hedder Build-in-Wood Community, er at skabe et sted, hvor bygherrer, arkitekter, entreprenører, forskere, producenter og alle andre, som vil være med til at udvikle træbyggeri og gøre træ til et naturligt materialevalg, kan tale sammen.
”Tanken er egentlig ret simpel som udgangspunkt. Ved at samle aktive og gode kræfter, som har lyst til at være med til at bane vejen for træbyggeri, ét sted – i et Community – så kan vi hjælpe hinanden med at komme i mål ved at dele vores viden, lære af hinanden, tale sammen om barrierer og hvordan vi hver især har løst de udfordringer vi har stået overfor, og ikke mindst dele vores succeser og gode erfaringer. Det kan vi gøre i både større kredse i Community Forum og i lukkede eller mindre grupper, hvor vi kan nørde helt ned i detaljerne med andre ligesindede”, siger Peder Fynholm og fortsætter.
”Vi tror, at alle aktører, som vil noget inden for træbyggeri kan få en fordel i at være med her. Det er meget nemmere at finde viden og inspiration samt netværke, når man har mange personer samlet om det samme emne og samme mål på ét sted. Og det er det vi håber, at det nye Community kan være – et sted hvor alle kan både bidrage med egen viden og lære af hinanden. Og det er ikke blot inden for Danmarks grænser, men også internationalt, hvor det bliver muligt at få viden og erfaringer fra de lande, som er foran Danmark, når det gælder træbyggeri”, siger Peder Fynholm.
Mulighed for åbne og lukkede grupper
Peder Fynholm fortæller desuden, at selvom det store community er internationalt, så er der også behov for mere lokale grupper – og derfor har Dansk Netværk for Træbyggeri fx også en gruppe på sitet og det kan andre aktører fra træbranchen også få, hvis de har behov for det.
”Hvis man vil have en gruppe i det nye Community, så er det også en mulighed. Grupper kan være både åbne og lukkede, så hvis man fx som organisation ønsker sin egen gruppe – som i princippet fungerer som et lille community i det store community, så er det også en mulighed – man skal dog selv stille med en gruppemoderator og stå for facilitering”, forklarer Peder Fynholm.
What is in it for me?
Selvom man kan trække paralleller til LinkedIn, da det er byggebranchens professionelle aktører som er målgruppen for det nye Community, så er det nye online samlingssted ikke ”bare” en ny LinkedIngruppe.
”Vi starter simpelt op med profiler, grupper, en markedsplads og muligheder for at se projekter. Men den nye platform kan rigtig meget mere end det – og på sigt kommer der til at være events, mediecenter, kort over træbyggerier med mere – det bliver en slags One-Stop-Shop for alle der arbejder med træbyggeri eller er interesserede i at vide mere om mulighederne for at bygge med træ. Og så er det selvfølgelig afgørende, at der er nogle som vil være med, for ideen er jo ikke at skabe et Community for os selv – men at skabe det med alle aktørerne derude, så vi sammen kan stå stærkere i arbejdet for at gøre træ til et naturligt materialevalg i byggeriet”, siger Peder Fynholm.
Erfaring og viden on demand
En af de grupper, som vil være at finde fra opstart, er gruppen Cities & Municipalities, en åben gruppe, hvor alle, der arbejder med træ i byer er velkomne.
”I Cities & Municipalities kan alle der arbejder med træbyggerier i byer videndele om fx strategier, udfordringer og løsninger i deres respektive byer”, siger Peder Fynholm.
Gruppen for Cities & Municipalities er opstået på baggrund af arbejdet med de såkaldte Early Adopter Cities (EAC) i Build-in-Wood projektet, som tæller byer som London, Innsbruck, Amsterdam og København.
”I arbejdet med EAC-byerne kan vi mærke behovet for at kunne tale sammen på en mindre faciliteret måde end det sker i dag, hvor vi afholder en række møder årligt. Men det er jo ikke nødvendigvis lige der, på et planlagt møde, man har brug for at ”spørge, hvordan andre gør”, og det er lige præcis sådan noget, det nye Community kan være platform for – løbende udveksling af erfaring og benchmarking med andre, som arbejder med samme mål og/eller har samme udfordringer”, forklarer Peder Fynholm.
Om Build-in-Wood Community (BWC)
BWC slår officielt de online døre op med Launch Event den 8. november – du kan dog allerede nu oprette dig og blive en del af det nye Community. Det er gratis at være medlem af den nye online platform, som både har et internationalt og et nationalt aspekt. Selve Community er internationalt, men allerede fra opstart oprettes en gruppe for danske aktører og der vil løbende blive oprettet flere grupper, ligesom der også vil blive afholdt events direkte via Community platformen.
Du finder Build-in-Wood Community her
Vil du vide mere? Kontakt:
Peder Fynholm, pfy@teknologisk.dk, 7220 2333
Ny AI-model skal spotte den næste bestseller-bog
I et samarbejde mellem Alexandra Instituttet og forlagshuset Egolibris skal nyudviklet AI-software lære at bedømme bogmanuskripter, og dermed fungere som en digital redaktør, der kan udpege potentielle bestseller-kanditater.
Eva Götzsche fik idéen til den digitale redaktør, fordi hun som ejer af et lille forlag, oplever hvor tidskrævende det er at redigere bogmanuskripter, hvilket betyder, at der er mange lovende manuskripter, som aldrig når frem til udgivelse. Hun har selv en fortid i IT-branchen, og det var derfor naturligt for hende at tænke over, hvordan man kan bruge de digitale teknologier til at skabe innovation i forlagsbranchen.
“Nåleøjet for at komme igennem med en bog er utrolig lille. Men der er rigtig mange, der sidder med en super interessant bog, men det kommercielle grundlag er typisk for lille til, at de store forlag vil antage den. Hos os har forfatterne selv mulighed for at finansiere udgivelsen, og vi håber, at det her digitale værktøj kan hjælpe dem til at skrive en bog, der er den bedste udgave af sig selv.”
“Noget af det, der er allersværest som forfatter, er, at man sidder med den her tvivl, om det her nu er godt nok. Vi forsøger at klæde den digitale redaktør godt på ved at fodre den med med 3000 bestsellere i alle genrer. Det betyder, at den via machine learning har lært, hvad der er en god tekst, og hvad der er en god bog. Dermed kan den komme med den samme feedback, som en menneskelig redaktør.”
Målet med modellen, der kommer til at hedde Edison, er, at den kan komme med den samme feedback, som en menneskelig redaktør. Det gælder alle de parametre, som definerer en god bog, lige fra tempoet i en historie, og om den udvikler sig, som den skal.
Støtte har været afgørende for projektet
Egolibris har fået støtte til projektet igennem Innovationsfonden. Støtten har ifølge Eva Götzsche været helt afgørende for, at de som lille virksomhed har kunnet give sig i kast med så ambitiøst et projekt.
Det var heller ikke uden udfordringer at finde den helt rette videnspartner, der kunne hjælpe Egolibris med at udvikle AI-editoren.
”At udvikle de avancerede algoritmer, der skal gøre den digitale redaktør i stand til at udføre komplicerede opgaver, kræver højt specialiseret forskning og viden om kunstig intelligens. Det viste sig, at den partner, jeg i første omgang havde fundet, alligevel ikke var helt klar til at påtage sig opgaven, fortæller Eva.
Men så kom Erhvervshus Hovedstaden på banen igen og tilbød at lave en grundig screening af hele forskermiljøet inden for kunstig intelligens. Ad den vej kom hun i kontakt med Alexandra Instituttet, som er langt fremme i udviklingen af den type algoritmer, som Egolibris har brug for.
Hun kendte slet ikke Alexandra Instituttet, men da hun ringede til Jesper Rosleff, der er Business Development Manager hos Alexandra Instituttet, og forhørte sig om deres ekspertise inden for AI, var hun slet ikke i tvivl om, at hun havde fundet det perfekte match.
”Den opgave, Eva kom med, er lige den slags udfordringer, vi er sat i verden for at løse. Her kan vi bygge videre på den nyeste forskning og samtidig finde helt nye anvendelsesområder for teknologien og få det ud at virke i praksis,” forklarer Jesper Rosleff og understreger, at det ikke er en helt enkel opgave.
”Vi forventer at skulle udvikle ti forskellige algoritmer, som kan bedømme de forskellige elementer i en god roman, lige fra fortælleropbygning og personkarakteristik til den sproglige kvalitet. Og editoren vil blive fodret med over 3.000 bestseller-romaner, så den lærer at spotte det gode manuskript.”
Store forventninger til det færdige it-værktøj
”Udover at vi selv kan bruge AI-redaktøren som redskab til at vurdere og give feedback på langt flere bogmanuskripter, ser jeg også helt nye og spændende fremtidige anvendelsesmuligheder for værktøjet. Bl.a. udvikler vi som et led i projektet en meget avanceret digital korrekturlæser, som også vil kunne bruges af andre, fx de trykte medier eller på skoleområdet.”
Projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2022, men Eva håber, at hun allerede på Bogmessen i Forum i november 2021 vil kunne præsentere en prototype af AI-redaktøren.
Foto: Alexandra Instituttet