Del erfaringer og bliv klogere på hvordan man anvender IoT
Nordic IoT center har i samarbejde med klyngen We build denmark skabt to brugergrupper for IoT til by- og infrastrukturudvikling og IoT til bygningsstyring og ejendomsdrift.
Brugergrupperne har til formål at dele erfaringer og viden om, hvordan man integrerer de nye teknologier. Både i forhold til det tekniske, men også i forhold til at få organisationen med, hvordan der kan træffes beslutninger og derved finansiering, samt andre udfordringer med at anvende IoT.
Her vil der blandt andet drøftes:
- IoT som del af forretningsstrategien
- Business cases
- IoT og forretningsmodeller
- Udvikling af IoT-løsninger
- Drift af IoT-løsninger
- Datagrundlaget
- Dataanvendelse
- Økosystem og markedet
Du kan se mere og tilmelde dig til de første møder den 13. og 14. august på følgende links
- IoT til bygningsstyring og ejendomsdrift (PropTech) – læs mere her
- IoT til by- og infrastrukturudvikling (Smart City) – læs mere her
Det er gratis for medlemmer af We Build Denmark at deltage i brugergrupperne. Ellers koster det på årsbasis DKK 5.000 at deltage for virksomheder under 100 medarbejdere – og DKK 12.000 for virksomheder med 100 eller flere medarbejdere. Du kan læse mere om hele IoT-brugergruppekonceptet her
Nordic IoT center bliver faciliteret af FORCE Technology og Alexandra Instituttet og er til for at gøre Norden til det bedste sted i verden at anvende og udvikle IoT proodukter og IoT baserede services. Centret har i dag mere end 50 partnere, som du kan se her
Foto: FORCE Technology
Projekt skal mindske CO2-udledning med matematisk beregnet design
Easy-E projektet har et mål om, at CO2 udledningen i den danske industri skal reduceres gennem brug af termisk topologioptimering. Ultimativt skal projektet skabe mere energieffektive produkter til dansk industri.
Termisk topologioptimering er en designmetode, der baserer sig på matematisk modellering. Matematikken beregner termiske belastninger - fx varmeoverførsel, køling og flow - og så flytter matematikken i designprocessen materialet derhen, hvor det afhjælper problemet bedst muligt.
Nogle kender måske topologioptimering, hvor man beregner, hvordan materialet i et emne skal placeres, for det bedst muligt kan holde en styrkebelastning. Termisk topologioptimering, også kaldt TTO, er det samme - bare for varme i stedet.
”Et eksempel kunne være en CPU-køler. Effektiviteten af køleren afhænger af evnen til at transportere varmen fra chippen ud til kølemediet - det kunne fx være med vand. Her skal man have så meget materiale som muligt til at transportere varmen, og jo mere og hurtigere varmen bliver flyttet, desto bedre er det. Det er samtidig vigtigt, at varmen kan blive afgivet til kølemediet. For at det kan lade sig gøre, kræver det et godt flow forbi køleren, at flowhastigheden er høj med stor omrøring, så der ikke dannes grænselag, og at så meget varme som muligt bliver overført fra køleren til kølemediet, fortæller Nikolaj Vedel-Smith”, sektionsleder på Teknologisk Institut og projektleder i Easy-E. For at opnå det bedst mulige design til et emne, må man finde den rette fordeling og placering af materialet. Dét, at optimere på mange forskellige parametre er komplekst, og her er computeren en stor hjælp.
Intelligent afgræsning af løsningsrummet er afgørende
”Målet for Easy-E projektet er, at termisk topologioptimering bliver en service, som du kan logge på online. Her skal du kunne specificere nogle kriterier til dit design og vælge, hvilken produktionsmetode du vil arbejde inden for. Derefter får du præsenteret en række forskellige løsninger, hvor du selv kan rette lidt på parametrene. Så du er også selv inde over processen og kan sikre, at det hele passer til dine produktionskrav. Tilmed får du et ret godt estimat af, hvor meget du kan spare”, lyder det fra Nikolaj Vedel-Smith.
På nuværende tidspunkt er dette ikke muligt. Topologioptimering kan i dag give matematisk optimale løsninger – men de løsninger tager ikke nødvendigvis højde for, hvordan et emne konkret kan eller skal fremstilles.
Tilgængelighed er nødvendigt i den grønnere omstilling
Når målet for Easy-E projektet er et lavere energiaftryk, er tilgængelighed for virksomhederne afgørende i den grønne omstilling. Derfor er det en klar vision i projektet at gøre termisk topologioptimering tilgængeligt i den danske industri. Af samme grund spiller de industrielle partnere i projektet en essentiel rolle, fordi de er repræsentanter for de aktuelle problemstillinger, der er i industrien, herunder optimering af varmeveksling i industriovne, elbiler og kølekomponenter.
”Tanken i projektet er, at løsningen skal gøres bredt tilgængeligt i den danske industri. Derfor er det enormt vigtigt, at vi sørger for integration hos de industrielle samarbejdspartnere, så de får det til at køre ude i virksomhederne. Det er et samspil, hvor vi i projektet skal blive skarpe på at tage den viden, der er hos videnspartnerne, og bruge den i konkrete cases hos industripartnere”, fortæller Nikolaj Vedel-Smith.
Første simuleringer og prototyper er klar
Easy-E har været i gang siden oktober 2020, og de industrielle partnere er pt. ved at få lavet de første simuleringer på deres første produkter. De første prototyper er allerede fremstillet ved hjælp af metal 3D-print, og i løbet af efteråret laves den første interne beta-test af slutsoftwaren. Målet er at skabe et simpelt men kraftfuldt værktøj, som kan bruges af udviklere og ingeniører på tværs af industrien. På den måde bliver energioptimering let – eller som man siger i projektet: Easy-Energy Savings.
Om Easy-E projektet
Easy-E projektet løber over de næste 2½ år og har et samlet budget på 20 millioner kroner. Videnspartnerne er i projektet er DTU – Danmarks Tekniske Universitet, Oqton Danmark samt Teknologisk Institut. Den danske industri er repræsenteret af Aarsleff, Danfoss Climate Solutions, Asetek, Bühler Group samt Gram Equipment.
Du kan læse mere om Easy-E projektet og dets samarbejdspartnere her
Læs den fulde pressemeddelelse her
Foto: Teknologisk Institut
Nyt mærke for digital ansvarlighed
Som det første land i verden har Danmark lavet en mærkning for digital ansvarlighed. Det nye D-mærke skal hjælpe virksomheder med at få overblik ift. ansvarlig dataanvendelse og it-sikkerhed.
Danmark har som det første land i verden indført en mærkning for 'digital ansvarlighed', D-mærket. Mærket skal være med til at øge trygheden for kunder og forbrugere, når de handler med virksomheder og dermed deler data. Dette skal gøre det nemmere at afkode en virksomheds it-sikkerhed og ansvarlige dataanvendelse.
Som et af de mest digitaliserede lande i verden er det vigtigt, at vi også viser vejen for at sikre en god dataetik, og her kan D-mærket være med til at sende et klart signal til omverdenen om, at den digitale ansvarlighed vægtes højt i virksomhederne.
D-mærket hjælper virksomheder til nemmere at skabe sig et overblik over, hvad de skal leve op til, når det gælder it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det inddrager hele virksomheden (ledelse, medarbejdere, kunder, leverandører) og indeholder krav til datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik.
Det er Industriens Fond sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk, der står bag mærket, der skal drives som en uafhængig privat organisation. D-mærket støttes af Erhvervsstyrelsen og er finansieret af Industriens Fond.
Læs mere om det nye D-mærke i den fulde artikel her
Nyt projekt skal forbedre luftkvaliteten i Aarhus
Aarhus bliver forsøgsby i stort europæisk projekt, der skal forbedre luftkvaliteten i udsatte boligområder. Projektet er støttet af EU’s Horizon2020-program.
Aarhus er blandt de udvalgte byer i et 4-årigt EU-projekt, der i fem europæiske byer skal afprøve grønne tiltag, der forbedrer luftkvaliteten. Det skal ske med særligt fokus på mangfoldighed og diversitet – og på at gøre byen til et bedre sted at færdes for alle dele af befolkningen.
Luftforurening rammer socialt skævt
”Når projektet kæder luftkvalitet i byer sammen med diversitet, så er det ikke grebet ud af den blå luft. Vi ved fra udenlandske studier, at der er en sammenhæng mellem ulighed og luftforurening. Fx ligger sociale boligbyggerier ofte tæt på befærdede og trafikerede områder, og disse borgere er derfor eksponeret for flere sundhedsskadelige partikler. Så selvom man siger, at alle mennesker indånder den samme luft, så er der videnskabeligt belæg for at påstå, at luftforurening rammer socialt skævt”, fortæller specialist Thor-Bjørn Ottosen fra Teknologisk Institut, der er en af projektets centrale videnspartnere inden for luftmåling.
Fem europæiske byer, Aarhus, Bukarest (Rumænien), Castellón (Spanien), Orvieto (Italien) og Potsdam (Tyskland), deltager i projektet. I alle forsøgsbyer bliver der fokus på at forbedre luftkvalitet og dermed også livskvalitet for en række borgergrupper, der kan være særligt udsatte for luftforurening.
DivAirCity
Projektet, der er støttet af EU’s Horizon2020-program og har et samlet budget på 10 mio. euro, hedder DivAirCity, der er en sammentrækning af ordene diversitet, luft og by.
Diversitetstankerne i projektet indebærer, at de grønne løsninger i byrummet ikke blot skal forbedre luftkvaliteten, men også fokusere på at skabe bedre og trygge bymiljøer for fx kvinder, unge, ældre, handikappede samt etniske og seksuelle minoriteter. Derfor vil et bredt udsnit af borgere blive taget med på råd i udviklingen af de grønne løsninger.
Udsatte borgergrupper skal inddrages
Borgerinddragelsen bliver faciliteret af Aarhus Kommune, mens DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi - og Teknologisk Institut skal sikre, at tiltagene har en dokumenteret effekt på luftkvaliteten i bymiljøet. Endnu er der ikke taget stilling til, hvor i Aarhus de konkrete løsninger skal indføres, men Thor-Bjørn Ottosen håber, at borgerinddragelsen vil føre til nyskabelser på området.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur dør 400.000 europæere hvert år for tidligt på grund af dårlig luftkvalitet. Den forventede levetid forkortes gennemsnitligt med otte måneder som følge af luftforurening.
Bæredygtige tiltag som fx grønne barrierer, haver, søer og infrastruktur, der gør det attraktivt at gå og cykle, har en gavnlig effekt på både sundhedsskadelig luftforurening og CO2-optag i bymiljøer, samtidig med at tiltagene skaber bedre livskvalitet for indbyggerne.
Her kan du se projektets hjemmeside: www.divaircity.eu
Du kan læse den fulde pressemeddelelse her
Foto: Jumpstory
Grønne løsninger i den danske vandsektor
I en ny resultatkontrakt vil Teknologisk Institut øge den grønne udvikling i den danske vandsektor. Målet er, at rent vand fremover skal sikres med bæredygtige og intelligente løsninger.
Med et mål om at levere grønnere og mere effektive vandløsninger, og en øget eksport af vandteknologi, har vandsektoren høje ambitioner for den grønne omstilling. Teknologisk Institut vil gennem partnerskaber med hele vandsektoren sikre grøn innovation.
Grøn omstilling af vandsektoren
Teknologisk Institut står i perioden 2021-2024 i spidsen for en ny resultatkontrakt: Grøn omstilling af den danske vandsektor. Den tager udgangspunkt i udfordringer og potentialer i vandets vej fra grundvand til spildevand og har gennemgående fokus på et reduceret miljø- og klimaaftryk.
”I Danmark er vi blandt de bedste til at levere rent vand og effektive vandteknologier. Globalt er der dog pres på både kvaliteten og kvantiteten af den tilgængelige vandressource. Derfor er konstant bæredygtig innovation og teknologiudvikling på området afgørende – hvilket samtidigt muliggør eksport af dansk teknologi til resten af verden”, siger Sune Dowler Nygaard, direktør, Teknologisk Institut.
Resultatkontrakten har fire fokusområder: rent og sikkert drikkevand, øget vandeffektivitet i industrien, energieffektiv spildevandsbehandling og minimering af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet.
Sikring af rent vand
En nylig undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der findes pesticidforurening i 58 pct. af de danske drikkevandsboringer. Truslen mod forsyningssikkerheden vækker stor bekymring både for de danske vandværker, forsyninger og forbrugere.
”Hvis vi for fremtiden trygt skal kunne drikke vand fra hanen, skal udfordringen med pesticidforurenet grundvand løses. Her og nu kræver det bæredygtige teknologier, der kan fjerne pesticiderne fra forurenet grundvand på vandværkerne. Derudover er det centralt, at den fremtidige drikkevandsressource beskyttes”, siger centerchef Lotte Bjerrum Friis-Holm, Teknologisk Institut.
Bæredygtig spildevandsbehandling
Fremtidens rensningsanlæg kan mere end blot at rense spildevand. I dag producerer flere rensningsanlæg grøn energi i form af biogas. De konventionelle processer på rensningsanlæggene kan dog fortsat optimeres, så kulstof fra spildevandet i endnu højere grad udnyttes fremfor at belaste klimaet.
”I den grønne omstilling af vandsektoren er det afgørende, at vi får udnyttet den ressource, som spildevandet udgør. I resultatkontrakten udvider vi derfor vores laboratoriefaciliter, så vi får endnu bedre forudsætninger for at øge energiudbyttet ved biogasproduktionen”, fortæller sektionsleder Caroline Kragelund Rickers fra Teknologisk Institut.
Vandeffektiv industri
I flere industrier med stort vandforbrug er der i disse år stort fokus på øget vandeffektivitet, fx gennem rensning for uønskede stoffer i procesvand, øget vandgenbrug i delprocesser og udnyttelse af ressourcer i proces- og spildstrømme.
På Teknologisk Institut vil et nyt testcenter gøre det muligt for virksomheder at få lavet uvildig test af rensningsteknologier alene eller i kombination på eget proces- eller spildevand. Den optimerede vandeffektivitet forventes at have stor betydning for de vandforbrugende virksomheder. Helt aktuelt arbejdes der fx på at nedbringe vand- og energiforbruget i et projekt hos fiskemelsproducenten TripleNine gennem øget genbrug af virksomhedens lossevand.
Læs mere om resultatkontrakten
Resultatkontrakten Grøn omstilling af den danske vandsektor er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Læs mere om resultatkontrakten på Bedre Innovation.
Resultatkontrakter indgås mellem de syv GTS-institutter, herunder Teknologisk Institut, og Uddannelses- og forskningsministeriet for at styrke innovation og konkurrencekraft i dansk erhvervsliv gennem ny teknologi. GTS står for Godkendt Teknologisk Service og GTS-institutterne tilbyder en kæde af teknologiske kompetencer, der rykker grænsen for, hvad der er muligt for virksomheder i hele landet.
Du kan læse mere om resultatkontrakter her
Foto: Teknologisk Institut
Fremtidens kedel er næsten partikelfri
Elektrostatisk filterteknologi fra brændeovne kan nu anvendes i biomasse-kedler og dermed reducere partikeludledning med op til 96 pct. Teknologien er udviklet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og PHX Innovation A/S.
I et projekt støttet af Miljøstyrelsen har et danskudviklet elektrostatisk filter vist sig at kunne reducere partikeludledningen fra biomassefyrede kedler med op til 96 pct. Den nye filterteknologi er et såkaldt elektrostatisk filter, der giver partiklerne en elektrisk ladning og derved kan fange partiklerne.
130.000 kedler i Danmark
Rundtomkring i Danmark står der lige nu ca. 130.000 biomassefyrede kedler og leverer varme til danske husstande, ofte i områder uden adgang til centralvarme.
Kedlerne opvarmer vand til husstandens haner og radiatorer, men til forskel fra et oliefyr sker det ved afbrænding af biomasse som for eksempel træpiller. Afbrændingen giver dog anledning til partikelemissioner og er en betydelig bidragyder til den samlede luftforurening i Danmark.
Derfor har producenter af biomassekedler i årevis arbejdet på at udvikle mere miljøvenlige og energieffektive kedler, og emissionerne fra kedlerne er nu nede på et niveau, hvor det i praksis er vanskeligt at reducere dem yderligere.
”Man er nødt til at tænke ud af boksen, hvis biomassefyrede kedler skal gøres renere end det, som de nyeste EU-regulativer foreskriver. Derfor er det positivt, at vi i projektet har vist, at det er muligt at reducere forureningen fra kedlerne med op til 96 procent ved at installere et særligt filter”, fortæller specialist og projektleder Thomas Nørregaard Jensen (ph.d.) fra Teknologisk Institut.
Filter inspireret af brændeovne
Udviklingsprojektet er blevet ledet af Teknologisk Institut, og det er den fynske filterproducent PHX Innovation A/S, der står bag filtret. Filteret er en videreudvikling af en eksisterende teknologi fra brændeovne.
”Vi har tidligere udviklet et lignende filter til brændeovne, hvor udledningen af ultrafine partikler bliver reduceret med 95 procent. Derefter satte vi os for at se nærmere på kedler og er glade for, at vi nu står med et effektivt filter til biomassefyrede kedler”, fortæller René Mulvad, administrerende direktør i PHX Innovation A/S.
På forkant med nye skærpede krav
På nuværende tidspunkt skal alle biomassefyrede kedler leve op til bestemte grænseværdier for udledning af partikler, som er fastsat af EU. Derfor udleder danske kedler ikke mere, end de må. Dog har medlemslandene mulighed for at indføre skærpede regler, som det for eksempel ses i Tyskland.
”I første omgang vil det nye filter være interessant for miljøbevidste forbrugere, der ønsker at investere i forbedret luftkvalitet til gavn for miljøet. Men man kan godt forestille sig, at politikerne en dag vil skærpe reglerne, når de ser, at det nu er teknologisk muligt at have en kedel, der næsten ikke udleder nogen partikler. Her vil dette filter være en god løsning”, vurderer Thomas Nørregaard Jensen fra Teknologisk Institut.
Projektet SHREK – ”Sekundær højeffektiv reduktion af emissioner fra kedler” – er støttet af Miljøministeriets Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) i samarbejde mellem PHX Innovation A/S, Teknologisk Institut, NBE Production A/S og Scandtec A/S. Du kan læse den endelige projektrapport her.
Du kan læse den fulde artikel her
Foto: Teknologisk Institut
Indeklima i skoler skal øverst på agendaen
Et sundt indeklima er afgørende for at give skolebørn de bedste betingelser for indlæring. Ny branchevejledning fungerer som værktøj til at skabe et sundt indeklima i skolerne.
Rundt omkring i landet er kommunerne i fuld gang med budgetlægningen, og her bør indeklima i skolerne være en prioritet. Opråbet kommer fra partnerne bag en netop lanceret branchevejledning om indeklima i skoler. Branchevejledningen er et konkret værktøj, som både forvaltning og rådgiver kan anvende til at planlægge en renovering eller et nybyggeri af skoler – med fokus på indeklima.
”Det er videnskabeligt bevist, at der er en sammenhæng mellem indeklimaet i skolerne og elevernes læring. Et dårligt indeklima påvirker elevernes præstation og mulighed for at lære nyt med op til 10 % - det vil sige et helt år i folkeskolen. Med den nye Branchevejledning for indeklima i skoler har kommunerne fået et værktøj til at sætte indeklimaet på skolerne på dagsordenen. Branchevejledningen giver bl.a. konkret viden om, hvordan præstationen påvirkes og sammenhængen mellem energi og indeklima. Viden, der er afgørende for politikkerne, når midlerne skal bevilliges”, siger Martha Katrine Sørensen fra Teknologisk Institut, som har været projektleder på projektet støttet af foreningen Realdania.
Mange faktorer spiller ind
Et godt indeklima på skoler afhænger af en længere række indeklimaparametre såsom god elektrisk belysning, godt dagslys, et solidt akustisk miljø, solafskærmning, ventilation og eventuelt køling til at opretholde det termiske indeklima.
Branchevejledningen fungerer som et konkret værktøj med anbefalede kravsspecifikationer og en vejledning til, hvordan de enkelte indeklimaparametre evalueres.
”Selvom to skoler sjældent er ens, så har klasselokaler mange ligheder på tværs af skoler. Derfor kan det gode eksempel fra én skole i høj grad overføres til andre”, siger Steffen Maagaard, koncernkompetencechef i MOE, som har været med til at udarbejde vejledningen. Han håber, at branchevejledningen kan være med til at give et bedre overblik over hvilke elementer, som skal forankres i byggeriet, så flere lykkes med at få den endelige indeklima-kabale til at gå op.
Energiforbrug er en udfordring
Netop energiforbruget er en af de udfordringer, som ofte ses i skolerne i forhold til indeklimaet.
Tilgangen for holdet bag branchevejledningen er, at et godt og sundt indeklima er en vigtig forudsætning for et godt og effektivt undervisningsmiljø. Det gode indeklima skal naturligvis designes med et så lavt energiforbrug som muligt, men det er også vigtigt at finde den gode balance og ikke nedprioritere indeklimaet til fordel for det lave energiforbrug.
”Vi har en oplevelse af, at der i mange tilfælde arbejdes med urealistiske forudsætninger, når indeklimaet dimensioneres – fx lave personbelastninger eller helt urimelige omfang af udluftning. Forudsætningerne opstilles ud fra et ønske om at minimere behovet for anlæg til klimastyring og tilhørende energiforbrug”, forklarer Peter Noyé ekspertisechef i NIRAS.
En hjælpende hånd til det sunde indeklima
Det er foreningen Realdania, som har støttet udarbejdelsen af Branchevejledningen. Siden 2016 har Realdania sat fokus på det trængte område, med kampagnen Skolernes indeklima.
Anne Iversen, projektleder i Realdania, ser frem til, at branchevejledningen kan fungere som en drejebog, når en skole eller en kommune ønsker at forbedre indeklimaet.
”Det er min forhåbning, at kommunerne vil tage den nye branchevejledning til sig og anvende den i forbindelse med fx en renovering, hvor det er oplagt at bruge den som en del af udbudsmaterialet. Det er nemlig ikke ny viden, at indeklimaet har en afgørende betydning for elevernes trivsel og ikke mindst mulighed for læring. Med ”Branchevejledningen for indeklima i skoler” i hånden er både bygherrer og rådgivere i tæt samarbejde godt rustet til at designe fremtidens skoler med et godt indeklima”, siger Anne Iversen.
Om Branchevejledningen
MOE, NIRAS og Teknologisk Institut står bag Branchevejledningen for indeklima i skoler. Branchen er i løbet af processen blevet involveret og har haft mulighed for at kommentere på indholdet i Branchevejledningen.
Branchevejledningen lanceres på seminar den 6. oktober hos Realdania, Jarmers plads 2, 1551 København kl. 13-15. Der afholdes desuden et virtuelt arrangement om Branchevejledningen den 26. oktober kl. 14-16.
Du kan læse den fulde pressemeddelelse her
Foto: Sora
Fødevarekonference: klimaneutral dansk fødevareproduktion
Teknologisk Institut inviterer til fødevarekonference med bredt fokus på klimaneutral omstilling i hele værdikæden, hvor teknologiske løsninger skal bane vejen for optimering af fødevarebranchen.
På dagen vil du kunne lytte til en række talere, herunder fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn, der taler ud fra emnet Danmark er et fødevareland - også i fremtiden.
På programmet er der også indlæg om de nyeste trends og teknologiske muligheder, som kan gøre en forskel i omstillingen til en mere bæredygtig fødevareproduktion. Gæsterne får også mulighed for at besøge Teknologisk Instituts test- og demonstrationsfaciliteter, hvor der vil være demonstration af udstyr, smagsprøver og et smugkig på morgendagens teknologiske nye løsninger.
”Hvis vi skal nå de ambitiøse mål om reduktion af klimabelastning og samtidig bibeholde fødevareproduktionen på vores nuværende niveau som Danmarks største eksporterhverv, er det nødvendigt at finde klimagevinsterne i hele fødevareproduktionens værdikæde. Den grønne omstilling skal findes i løsninger i både de eksisterende og nye værdikæder”, siger direktør Lars Hinrichsen, Teknologisk Institut.
Få et indblik i de grønne løsninger
På konferencen vil der være indlæg om nye råvarer til fremstilling af grønne produkter, metoder til optimering af smag og tekstur af nye grønne fødevarer, så de stadig falder i forbrugernes smag, samt indlæg om fremtidens grønne emballager og cirkulær økonomi i fødevareproduktionen.
Konferencen afholdes i hybridformat på Teams med fysisk deltagelse hos Teknologisk Institut i Taastrup. Deltagerne i Taastrup vil på konferencens anden del få en rundtur på Teknologisk Institut under temaerne pakkeri, emballage og nye retursystemer, digitalisering og processtyring med bl.a. demonstration af robotteknologi og virtual reality og om nye råvarer til grønne produkter – med bl.a. bioraffinering af sidestrømme samt alternative proteinkilder som insekter, mikoalger og krill.
Læs mere, se programmet og tilmeld dig her
Du kan læse den fulde pressemeddelelse her
Foto: Teknologisk Institut
Fuld kraft på DBI’s Power-to-X-projekter
Med Power-to-X er energisektoren trådt ind i en ny tidsalder. DBI er hoppet med på vognen og er allerede nu engageret i adskillige projekter både til lands og til vands i samarbejde med nogle af feltets største spillere.
De nye Power-to-X-teknologier spås en stor fremtid, fordi de kan mindske CO2-udledningen fra fx tung landtransport og skibsfart. DBI ønsker at bidrage til at sikre brandsikkerheden på området og har derfor gjort emnet til et strategisk forskningsområde og en del af denne periodes resultatkontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det kan normalt tage lang tid at finde demonstrationsprojekter at medvirke i, når man som GTS-institut gerne vil deltage i udviklingen af ny teknologi og metoder. Men lige inden for Power-to-X (P-t-X) er det gået over al forventning for DBI.
”Vi deltager allerede i flere konkrete projekter, og flere andre projekter er på vej. Det er tydeligt, at der er stor virkelyst blandt parterne, som er ivrige efter at udvikle området”, siger Mette Marie Vad Karsten, der er Lead Anthropologist hos DBI og deltager i arbejdet med indsatsområdet.
Hydrogenproduktion ved Brande
Et af projekterne er Brande Brint-projektet fra Siemens Gamesa. Her er et elektrolyseanlæg, der spalter vand til brint og ilt, koblet direkte på en vindmølle fra Siemens Gamesa ved Brande.
”Det er det første anlæg af sin art i Danmark, og DBI er med for at undersøge de brandrisici, der er på den type anlæg. Dvs. om reglerne på området er hensigtsmæssige og gode nok, og hvilke ubekendte faktorer der findes. Hertil kommer, hvordan designprocessen forløber, om man kan designe sådan et anlæg hurtigere og mere sikkert, og hvordan man inkluderer den menneskelige faktor i sikkerheden”, siger Thomas Hulin, der er projektleder hos DBI.
Hydrogen til havs
I et andet projekt deltager DBI i en lignende rolle. Projektet handler om produktion af hydrogen offshore. Når det hele foregår i rum sø, er kompleksiteten større, regelsættet et andet, og miljøet mere udfordrende.
”Samtidig sammenkobler projektet forskellige aktører, som arbejder under forskellige regelsæt. Der findes ikke regler eller den rette teknologi på nuværende tidspunkt, så det er i høj grad også et udviklingsprojekt, siger Aqqalu Ruge”, der er projektleder hos DBI.
Ud over DBI deltager Siemens Gamesa, Green Hydrogen Systems og Aalborg Universitet i projektet.
Du kan læse den fulde artikel hos DBI her
Foto: Siemens Gamesa
CenSec - Homeland Security Conference
Onsdag d. 6. oktober inviterer CenSec til dette års Homeland Security Conference. Konferencen er en innovations- og teknologikonference, som fokuserer på indenrigssikkerhed. Read more
Bioneer indgår partnerskab med Novostøttet DTU-forskningsenhed
Bioneer har indgået et strategisk partnerskab med DTU-baserede og Novo-støttede National Biologics Facility. Med aftalen fordobler Bioneer sin proteinproduktionskapacitet, og faciliteter til fremstilling bygges nu hos både NBF og Bioneer.
I et nyt partnerskab går Bioneer sammen med National Biologics Facility (NBF), som med støtte fra Novo Nordisk Fonden i dag er en del af DTU Bioengineering, der mod betaling leverer services til medicinalfirmaer inden for tidlig opdagelse af lægemidler og præklinisk udvikling.
Partnerskabet giver nye muligheder
Partnerskabet vil gøre det muligt for Bioneer at tilbyde end-to-end ikke-GMP-produktion af rekombinante proteiner ved hjælp af både mikrobielle og pattedyrsekspressionsplatforme, lyder det i meddelelsen, der ikke oplyser noget om de finansielle vilkår i partnerskabet.
"Vi er meget begejstrede over at gå sammen med NBF og være i stand til at udvide vores tilbud og kapacitet til kunder, der søger pattedyrscellelinieudvikling og produktionskapacitet for rekombinante proteiner," siger Jette Asboe Lassen, CBO hos Bioneer, der også giver udtryk for, at produktionskapaciteten for rekombinante proteiner, som Bioneer råder over, næsten bliver fordoblet med den nye alliance.
Mod slutningen af året bliver der altså ca. 500 kvm ekstra plads, herunder med laboratorier til udvikling af bl.a. pattedyrscellelinjer og proteinekspression.
Du kan læse den fulde pressemeddelelse her
Foto: Bioneer
DBI udvikler ny metode til godkendelse af store døre
Det er lykkedes DBI at udvikle en troværdig metode til at dokumentere store stålskydedøres brandegenskaber baseret på test i almindelig skala. Dermed bliver det muligt for producenter at opnå dokumentation for større eller speciallavede døre til den maritime sektor med en almindelig test.Read more
Administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af loven om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.
Tak for muligheden for at sende høringssvar til ovenstående lovændring for administrationen af tilskud fra strukturfondsloven.
GTS-institutterne håber i den nye programperiode at kunne deltage aktivt i strukturfondsprojekterne og dermed yderligere understøtte den decentrale erhvervsfremmeindsats i Danmark og sikre et sammenhængende erhvervsfremmesystem i praksis.
Desværre kan vi konstatere, at der med lovudkastet sker en klar forringelse af programmet, hvilket de facto indebærer, at GTS-institutterne kun vil kunne deltage som partner i regional og strukturfondsprojekter i yderst begrænset omfang.
Finansieringen af projektomkostninger falder i den nye programperiode fra 50 til 40% og med en overhead på 7-25%. Dermed vil GTS-institutternes egenfinansiering blive øget markant. GTS-institutterne er almennyttige private organisationer der udfører uafhængig forsknings- og udviklingsvirksomhed til gavn for offentligheden. Det øgede krav om egenfinansiering vil betyde at GTS-institutterne skal nedprioritere andre projekter og aktiviteter.
For at kompensere for dette bør det fra dansk side sikres, at støtteintensiteten øges til 100% for vidensinstitutionerne (herunder GTS-institutter). Det vil efter vores vurdering kunne rummes indenfor de gældende rammer fra EU.
I den videre udmøntning af programmerne bør de danske myndigheder desuden lade kravet om, at der skal indgå en vidensinstitution som partner i projekterne udgå. Dermed skal der i højere grad åbnes for at vidensinstitutioner deltager som underleverandører i projekterne. Herved tages der højde for én af pointerne fra COWI's seneste midtvejsevaluering af regionalfonden i DK, hvoraf det fremgår, at det er vanskeligt for vidensinstitutioner at deltage i det tidligere program grundet administrative byrder og uattraktive økonomiske rammer. Det står i skarp kontrast til, at det samtidig konkluderes, at virksomhedernes produktivitet og vækst øges markant, når de indgår i samarbejdsrelationer med vidensinstitutioner.
I den videre udmøntning af bestemmelserne bør bestræbelserne for at lette de administrative byrder for både administrationen og støttemodtagere intensiveres. Som det fremgår af vores tidligere fremsendte forslag til byrdelettelser, så er detaljeringsgrader for bl.a. dokumentation af timer og udlæg i den nuværende programperiode væsentligt højere end andre programmer i både EU men også nationale programmer. I EU’s nye rammeprogram, Horizon Europe, er der eksempelvis lagt væsentligt større vægt på accept af støttemodtagernes almindelige regnskabspraksis. Noget tilsvarende bør kunne implementeres i det danske regelsæt for at opnå en bedre balance mellem tillid og kontrol.
Vi er derfor ærgerlige over, at §16, stk. 2 i den gældende lov (s. 66 i materialet) udbygges yderligere. Herved stilles der yderligere krav til dokumentation både ift. årsregnskaber men også regnskabsmaterialet ift. periode- og delregnskaber. I andre programmer kan projektrevisionen verificere og kontrollere dette materiale. Vi anbefaler derfor at ændringen udgår.
Vi finder desuden, at det kan give anledning til misforståelser at det foreslås i lovforslaget, at der i bestemmelsen i § 6, stk. 2, nr. 1, (s. 62 i materialet) indsættes »output, effekter eller«, således tilskud kan bortfalde helt eller delvist, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvis det konstateres, at projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og betingelser, herunder at projektet ikke når de forudsatte output, effekter eller resultater. GTS mener at projekterne naturligvis skal gennemføres ift. godkendte planer og betingelser, men der er en risiko for at bestemmelsen om projektet har opnået de forudsatte output og effekter kan blive en vurderingssag.
I lovudkastet uddybes det, at med begreberne »output og effekter« forstås de mål, der er opstillet i projektet. GTS foreslår, at »output og effekter« udgår eller ændres til ”mål”, som i højere grad afspejler intentionen med ændringen.
Endelig tillader vi os at henvise til vores tidligere fremsendte (19. december 2019) forslag til byrdelettelser i administrationen af regionalfondsprogrammet, da en lang række af de her påpegede forhold stadig gør sig gældende. Vi står naturligvis til rådighed for uddybning og videre dialog, når de vigtige detaljer i støtteberettigelsesreglerne skal udformes.
Med venlig hilsen
Ragnar Heldt Nielsen
Direktør, GTS-foreningen
Kunstig intelligens - konkrete eksempler fra danske virksomheder
Torsdag d. 16. september inviterer AI Denmark til et åbent webinar, der sætter fokus på kunstig intelligens gennem konkrete eksempler fra danske virksomheder.Read more
Præsteboligernes indeklima er også i fokus
Fokus på indeklimaudfordringer i landsbykirkerne er en god ide, lyder det fra Teknologisk Institut, som også opfordrer til at sætte fokus på indeklimaet i præsteboligerne.Read more
Nu er der åbnet for nye puljer til SMV'er
Omkring 600 mio. kr. bliver nu udmøntet i "Virksomhedsprogrammet", som skal hjælpe danske SMV'er i kølvandet på COVID-19 krisen. Midlerne kommer fra det såkaldte "REACT-EU-program", der skal afhjælpe konsekvenserne af coronakrisen og understøtte en grøn og digital genstart.
Read more
Produktudvikling: Fra idé til patenteret produkt
De gode ideer kan opstå alle steder. Men hvad gør man egentlig, hvis man pludselig står med en god ide og gerne vil føre den ud i livet uden at gå på kompromis med dokumentation og kvalitetssikring?Read more
Nyt projekt skal sætte fart på digitaliseringen hos SMV’er
Mange små produktionsvirksomheder har et stort potentiale for digitalisering, der ofte ikke realiseres, som følge af bl.a. manglende ressourcer og kompetencer. Målet med projektet er at hjælpe virksomhederne på vej.Read more
Lækagesensor fra Aguardio kåret som ‘Årets bedste IoT-løsning’
Aguardios vand- og energibesparende lækagesensor bliver den første vinder nogensinde af Årets bedste IoT-løsning. Aguardio vinder med et innovativt og klimavenligt produkt, der har et stort markedspotentiale.Read more
Forskningen skal ud på industrigulvet
Claus Jensen, Dansk Metal og Juan Farré, TI og GTS, skriver i Altinget, at det er centralt, at vi også i fremtiden sikrer gode rammevilkår for, at innovationssystemet bedst muligt understøtter vores mange gode virksomheder og medarbejdere.Read more
Grønt potentiale i genbrug af ethanol i pharma-produktion
Et nyt projekt mellem Teknologisk Institut og biotek-virksomheden pK Chemicals A/S skal sikre en øget genbrug af fossilt ethanol i farmaceutisk produktion.Read more
Nyt samarbejde vil bygge et datavarehus, der skal øge mulighederne med positionsdata
Ufuldstændige data og forskellige formater gør det ofte svært at integrere forskellige positionsdata og dermed få det ønskede udbytte. Det skal nyt samarbejde ændre på.Read more
Nyt robotlaboratorium skal få robotterne ud i vores hverdag
Torsdag d. 26. august åbnede Teknologisk Institut et nyt robotlaboratorium, der bl.a. skal forberede intelligente og autonome robotter til at kunne bevæge sig frit i det offentlige rum.Read more
Visuel løsning kan nemt guide kunder over lange afstande
Virksomheden One2Feed har udviklet en AR-løsning, som kan guide kunder på den anden side af jorden med at installere og foretage fejlfinding på maskiner.Read more
Smudsafvisende coating optimerer varmevekslere
Teknologisk Institut har udviklet en ny smudsafvisende coating, der reducerer behovet for rengøring og derved optimerer industriens udnyttelse af spildvarme.Read more
Årets Digitale SMV:Omstilling 2021: Åbent for indstillinger
Det er nu muligt at nominere en SMV, der har oplevet en succesfuld, digital omstilling, til Prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling. Prisen bliver uddelt af regeringens SMV:Board.Read more
Hør DBI-ekspert tale på konference for Biobaserede Byggematerialer
Hvordan kommer vi til at bruge flere biobaserede byggematerialer? Og hvordan kan de brandmæssige barrierer løses gennem design og løsninger med brand som designparameter?Read more
Ny strategi for industripolitik på forsvarsområdet
Regeringen har udformet en ny strategi for industripolitik på forsvarsområdet. Strategien skal bidrage til at ruste Danmark mod fremtidige trusler og skabe arbejdspladser rundt omkring i hele landet.Read more
GTS-institut fik besøg af skatteministeren
FORCE Technology åbnede dørene for en interesseret og nysgerrig Skatteminister, Morten Bødskov på lokationen i Lyngby. Read more
Tech-seminar samler landets førende forskere i digitale teknologier
Den 13.-14. september afholder DIREC et seminar, der bringer landets førende forskere i digitale teknologier sammen, for at sikre, at dansk erhvervsliv har adgang til den nyeste viden inden for området.Read more
Cirkulær facaderenovering med fokus på klima og CO2
Cirkulær facaderenovering kan reducere forbruget af virgine ressourcer. Med fokus på design, materialevalg og nem adskillelse har Samfundspartnerskabet REBUS udviklet en cirkulær facadeløsning som vægter klima og bæredygtighed og har et lavt CO2-aftryk.Read more
GTS giver adgang til Danmarks teknologiske infrastruktur
På teknologiskinfrastruktur.dk kan du finde beskrivelser af de mange forskellige test- og udviklingsfaciliteter, som GTS-institutterne stiller til rådighed for dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår.Read more