Danske forskere baner vejen for genanvendelse af PUR-plast

Det er lykkedes for danske forskere at nedbryde PUR-plast til dets oprindelige byggesten. Gennembruddet kan potentielt føre til øget genanvendelse af PUR-plast.

Danske forskere, specialister og industripartnere har gennem de sidste to år samarbejdet om at udvikle en holdbar metode til at genanvende polyurethanplast (PUR-plast), der er et uerstatteligt materiale i mange produkter som for eksempel skosåler, madrasser, isoleringsmateriale og som komponenter i vindmøller, fly og medicinsk udstyr. Det er i laboratoriet lykkedes at udvikle en metode til at nedbryde PUR-plast til dets oprindelige byggesten, såkaldte aminer og polyol-fraktioner.

”Vi er meget begejstrede for det her gennembrud, som også har vakt opsigt internationalt. Det skyldes, at PUR-plast længe har været en hovedpine, når det kommer til genanvendelse. Men en række industripartnere er gået sammen og har insisteret på at finde en bæredygtig løsning. Det er rosværdigt og viser, hvor langt vi kan komme ved at samarbejde på tværs”, fortæller Anders Lindhardt fra Teknologisk Institut, der er leder af projektet RePURpose.

Kemisk genanvendelse

Den nye metode er baseret på kemisk genanvendelse, der dækker over forskellige teknologier til at upcycle plastaffald, så det kan anvendes i produkter af samme kvalitet som det oprindelige. Kemisk genanvendelse bliver i disse år fremhævet som en oplagt metode til at genanvende den plast, der ikke passer ind i eksisterende genanvendelsesteknologier, hvor man eksempelvis nedknuser og omsmelter plasten.

”PUR-plast kan ikke bare smeltes om. Hvis materialet skal kunne genbruges effektivt, altså uden at blive nedgraderet, så skal det først nedbrydes til enkeltdele. På den måde kan vi opbygge PUR-plast på ny med de egenskaber, der ønskes. Her har kemisk genanvendelse vist sig at være effektivt, og vi håber, at det kan blive vejen frem, også i stor skala. Det er uden tvivl næste skridt”, siger Anders Lindhardt, der på konferencen POLYMER21 d. 3. november vil præsentere projektets resultater og gå mere i dybden med genanvendelse af polymer-materialer som PUR-plast.

Store klimagevinster

Hvis det lykkes at genanvende PUR-plast i fremtiden, er der potentielt store klimagevinster. Dels spares de store mængder olie, der anvendes til produktion af ny plast, og dels reduceres CO2-udledningen, idet plasten ikke længere vil blive afbrændt til energiudvinding.

Samtidig udgør den nye metode et grønt alternativ til teknologier, der tidligere er demonstreret.

RePURpose er støttet af Innovationsfonden og er et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Aarhus Universitet samt industripartnerne Dan-Foam ApS, ECCO Sko A/S, Logstor A/S, Tinby A/S, PLIXXENT A/S og H. J. Hansen Genindvindingsindustri A/S. Projektet afsluttes i 2022.

Du kan læse mere om projektet her

Foto: Teknologisk Institut


Håndholdt DNA-teknologi kan påvise uønskede bakterier i madvarer

Et nyt håndholdt apparat kan afsløre uønskede bakterier i fødevareproduktionen og give bedre holdbarhed af produkterne og reducere madspild.

DMRI på Teknologisk Institut tester nu sammen med fire fødevareproducenter, Københavns Universitet og DTU, hvordan man ved at analysere sammensætningen af bakterie-DNA i fødevareproduktionen hurtigt og præcist kan identificere bakterierne i madvaren og derved afsløre uønskede bakterier, som kan fordærve maden. Ved at mindske forekomsten af disse bakterier kan madspildet reduceres.

”DNA-teknologien er nu så fremskreden og tilgængelig, at man ude i fødevareproduktionen hurtigt og nemt kan få svar på, hvilke mikroorganismer der er i fødevarerne. Når det kombineres med viden om, hvorvidt eller hvornår disse mikroorganismer vil begynde at fordærve – fx rådne, danne gas – den givne fødevare, bliver det lettere at sætte hurtigt ind med en målrettet indsats i produktionsprocessen”, siger faglig leder Anette Granly Koch, DMRI, Teknologisk Institut.

Nu er teknologien bærbar

De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at der hvert år går 815.000 ton fødevarer til spilde i Danmark på vejen fra landbruget til forbrugerne. Det er tidligere anslået, at ca. 19 pct. af spildet ligger i forarbejdningsleddet, og forventningen er, at DNA-teknologi kan reducere madspildet i forarbejdningsleddet med 10 pct.

Ved normal overvågning af mikroorganismer i fødevareproduktionen skal der udtages prøver, som efterfølgende dyrkes i et laboratorium for at få identificeret bakterietyperne. Dette er meget tidskrævende, og det kan være svært at få en identifikation på artsniveau. I de seneste år er fødevarelaboratorierne begyndt at tilbyde DNA-analyser, men teknogien har hidtil været pladskrævende og dyr. Nu er teknologien blevet håndholdt, og samtidig er den blevet hurtigere og billigere og dermed lettere at implementere i fødevarevirksomheder.

Bedre produkter og mindre madspild

Teknologien bliver bl.a. udviklet på fødevarevirksomheden Simple Feast, som producerer økologiske og plantebaserede måltidskasser. Her vurderer direktør for Norden, Jonas Maltha, at et præcist billede af bakterier i produktionen både kan give bedre produkter og begrænse madspild.

”Med denne type DNA-analyser kan vi få et akkurat svar på, om fermenteringen går den vej, vi gerne vil have. Samtidig får vi mulighed for fx at give en mere præcis holdbarhed på vores produkter, når vi kender den nøjagtige sammensætning af de naturligt forekommende bakterier”, siger Jonas Maltha.

Sekventering på fødevarevirksomheder er en del af projektet DNAPROKON, finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), Miljøstyrelsen under Miljøministeriet samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Læs mere om projektet DNAPROKON her

Læs om test hos Simple Feast her

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

Foto: Teknologisk Institut


Varmepumpe kan forbedre anvendelsen af grønne plantevægge

Teknologisk Institut er ved at udvikle et koncept, hvor en varmepumpe i en grøn plantevæg til bygninger optimerer planternes vækst og samtidig producerer varmt brugsvand.

I projektet Nordic Green Climate Wall er Teknologisk Institut i gang med at udvikle et nyt koncept, der undersøger, om en indbygget varmepumpe kan optimere brugen af grønne plantevægge på bygninger yderligere. På Instituttet i Taastrup er der opbygget en testudgave af en ny type plantevæg, som har indbygget varmepumpe. Formålet er at teste, om varmepumpen kan optimere planternes livscyklus og samtidig give en ny kilde til varmt brugsvand til en ejendoms beboere.

”De første forårstegn, som vi efter en mørk og kold vinter alle venter på, viser sig ofte tidligere i grønne vægge, end vi ellers observerer i naturen. Den termiske masse omkring planterne i den grønne væg er mindre end omkring planter i terræn. Samtidig er en grøn væg mere udsat for sol og vind. Disse forhold giver os den spændende mulighed at optimere vækstforholdene ved at efterligne forholdene i terræn og samtidig gøre den grønne væg til en aktiv energifanger”, siger projektlederen, Esben Vendelbo Foged, Teknologisk Institut.

Optimeret tilførelse af luft

Plantevæggen er på godt 30 kvm og består af 300 plantekasser på en sydvendt mur. I væggen er monteret et 190 m. langt rørsystem med en frostfri væske, der fungerer som varmeoptager for en varmepumpe, der producerer varmt brugsvand.

Varme tilføres den grønne væg igennem sol, regnvand og luften omkring væggen. Bevægelsen af luft omkring væggen er yderligere optimeret via en manifold imellem den grønne væg og husmuren, der tillader luft at passere. I takt med at luften i manifolden afkøles af den grønne væg, bliver denne tungere og falder ned. Dette skaber et sug i toppen af væggen, som tilfører ny luft til bagsiden.

Projektperioden er på godt tre år, og håbet er, at projektet Nordic Green Climate Wall kan blive en metode, som kan udbrede grønne plantevægge i byrummene yderligere.

Ny metode til fredede og bevaringsværdige bygninger

Paletten af mulige energirenoveringstiltag på fredede og bevaringsværdige bygninger er begrænset. I projektet vil barrierer for opsætning på netop denne type af bygninger blive undersøgt, samtidig med at bygningens tilstand bag den aktive grønne væg monitoreres.

Den aktive grønne væg udviklet i projektet formodes derfor at kunne blive en del af paletten af mulige energirenoveringstiltag på fredede og bevaringsværdige bygninger, idet denne kan monteres direkte på en eksisterende husmur og nedtages efter endt brug.

Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania og er et samarbejde imellem Teknologisk Institut, Byggros, Combibyg, Vølund Varmeteknik, DEAS, Coast to Coast Climate Challenge, Fremtidens Gårdhaver med LAR, Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning.

Læs mere om Nordic Green Climate Wall og se en række videoer om teknologien på projektets hjemmeside

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

Foto: Teknologisk Institut

 


Antioxidant-analyse hjalp start-up på rette vej

I samarbejde med Teknologisk Institut har start-up’en Warmings fundet frem til de mest antioxidantrige kirsebærsorter til nyt produkt. Det er sket gennem analyser og rådgivning. Read more


Træbranchen får sit eget ”LinkedIn”

En ny måde at skabe netværk, viden, sammenhold og udveksle erfaringer på, er blot noget af det, som alle byggebranchens aktører, som arbejder med træ, kan se frem til inden for den nærmeste fremtid. Nyt online Community vil understøtte alle i branchen, som ønsker at være med til at gøre træ til et naturligt materialevalg i byggeriet.

Af Christine Vodsgaard Larsen

Det nye Community er en del af det arbejde, som bl.a. Teknologisk Institut udfører i det store EU-projekt, Build-in-Wood, hvor 21 partnere arbejder sammen om at udvikle nye løsninger til at bygge med træ samt aflive de barrierer, der i dag eksisterer, når talen falder på træbyggeri.

”Vi har valgt at investere i en rigtig god online platform, med det ønske at give alle aktører i byggebranchen, som vil være med til at styrke viden og brugen af træ som byggemateriale, et sted, hvor man både kan møde andre ligesindede, udveksle erfaring, få ny viden direkte fra universiteter og videninstitutioner og finde inspiration til at bygge med træ. Man kan sige det er en slags Linkedin for træbranchen – men i virkeligheden er det meget mere end det”, siger Peder Fynholm, souschef på Teknologisk Institut og en af drivkræfterne bag det nye Community om træbyggeri.

En platform for alle som arbejder med træbyggeri

Tankerne bag det nye online Community, som ganske enkelt hedder Build-in-Wood Community, er at skabe et sted, hvor bygherrer, arkitekter, entreprenører, forskere, producenter og alle andre, som vil være med til at udvikle træbyggeri og gøre træ til et naturligt materialevalg, kan tale sammen.

”Tanken er egentlig ret simpel som udgangspunkt. Ved at samle aktive og gode kræfter, som har lyst til at være med til at bane vejen for træbyggeri, ét sted – i et Community – så kan vi hjælpe hinanden med at komme i mål ved at dele vores viden, lære af hinanden, tale sammen om barrierer og hvordan vi hver især har løst de udfordringer vi har stået overfor, og ikke mindst dele vores succeser og gode erfaringer. Det kan vi gøre i både større kredse i Community Forum og i lukkede eller mindre grupper, hvor vi kan nørde helt ned i detaljerne med andre ligesindede”, siger Peder Fynholm og fortsætter.

”Vi tror, at alle aktører, som vil noget inden for træbyggeri kan få en fordel i at være med her. Det er meget nemmere at finde viden og inspiration samt netværke, når man har mange personer samlet om det samme emne og samme mål på ét sted. Og det er det vi håber, at det nye Community kan være – et sted hvor alle kan både bidrage med egen viden og lære af hinanden. Og det er ikke blot inden for Danmarks grænser, men også internationalt, hvor det bliver muligt at få viden og erfaringer fra de lande, som er foran Danmark, når det gælder træbyggeri”, siger Peder Fynholm.

Mulighed for åbne og lukkede grupper

Peder Fynholm fortæller desuden, at selvom det store community er internationalt, så er der også behov for mere lokale grupper – og derfor har Dansk Netværk for Træbyggeri fx også en gruppe på sitet og det kan andre aktører fra træbranchen også få, hvis de har behov for det.

”Hvis man vil have en gruppe i det nye Community, så er det også en mulighed. Grupper kan være både åbne og lukkede, så hvis man fx som organisation ønsker sin egen gruppe – som i princippet fungerer som et lille community i det store community, så er det også en mulighed – man skal dog selv stille med en gruppemoderator og stå for facilitering”, forklarer Peder Fynholm.

What is in it for me?

Selvom man kan trække paralleller til LinkedIn, da det er byggebranchens professionelle aktører som er målgruppen for det nye Community, så er det nye online samlingssted ikke ”bare” en ny LinkedIngruppe.

”Vi starter simpelt op med profiler, grupper, en markedsplads og muligheder for at se projekter. Men den nye platform kan rigtig meget mere end det – og på sigt kommer der til at være events, mediecenter, kort over træbyggerier med mere – det bliver en slags One-Stop-Shop for alle der arbejder med træbyggeri eller er interesserede i at vide mere om mulighederne for at bygge med træ. Og så er det selvfølgelig afgørende, at der er nogle som vil være med, for ideen er jo ikke at skabe et Community for os selv – men at skabe det med alle aktørerne derude, så vi sammen kan stå stærkere i arbejdet for at gøre træ til et naturligt materialevalg i byggeriet”, siger Peder Fynholm.

Erfaring og viden on demand

En af de grupper, som vil være at finde fra opstart, er gruppen Cities & Municipalities, en åben gruppe, hvor alle, der arbejder med træ i byer er velkomne.

”I Cities & Municipalities kan alle der arbejder med træbyggerier i byer videndele om fx strategier, udfordringer og løsninger i deres respektive byer”, siger Peder Fynholm.

Gruppen for Cities & Municipalities er opstået på baggrund af arbejdet med de såkaldte Early Adopter Cities (EAC) i Build-in-Wood projektet, som tæller byer som London, Innsbruck, Amsterdam og København.
”I arbejdet med EAC-byerne kan vi mærke behovet for at kunne tale sammen på en mindre faciliteret måde end det sker i dag, hvor vi afholder en række møder årligt. Men det er jo ikke nødvendigvis lige der, på et planlagt møde, man har brug for at ”spørge, hvordan andre gør”, og det er lige præcis sådan noget, det nye Community kan være platform for – løbende udveksling af erfaring og benchmarking med andre, som arbejder med samme mål og/eller har samme udfordringer”, forklarer Peder Fynholm.

Om Build-in-Wood Community (BWC)

BWC slår officielt de online døre op med Launch Event den 8. november – du kan dog allerede nu oprette dig og blive en del af det nye Community. Det er gratis at være medlem af den nye online platform, som både har et internationalt og et nationalt aspekt. Selve Community er internationalt, men allerede fra opstart oprettes en gruppe for danske aktører og der vil løbende blive oprettet flere grupper, ligesom der også vil blive afholdt events direkte via Community platformen.

Du finder Build-in-Wood Community her

Vil du vide mere? Kontakt:

Peder Fynholm, pfy@teknologisk.dk, 7220 2333


Ny AI-model skal spotte den næste bestseller-bog

I et samarbejde mellem Alexandra Instituttet og forlagshuset Egolibris skal nyudviklet AI-software lære at bedømme bogmanuskripter, og dermed fungere som en digital redaktør, der kan udpege potentielle bestseller-kanditater.

Eva Götzsche fik idéen til den digitale redaktør, fordi hun som ejer af et lille forlag, oplever hvor tidskrævende det er at redigere bogmanuskripter, hvilket betyder, at der er mange lovende manuskripter, som aldrig når frem til udgivelse. Hun har selv en fortid i IT-branchen, og det var derfor naturligt for hende at tænke over, hvordan man kan bruge de digitale teknologier til at skabe innovation i forlagsbranchen.

“Nåleøjet for at komme igennem med en bog er utrolig lille. Men der er rigtig mange, der sidder med en super interessant bog, men det kommercielle grundlag er typisk for lille til, at de store forlag vil antage den. Hos os har forfatterne selv mulighed for at finansiere udgivelsen, og vi håber, at det her digitale værktøj kan hjælpe dem til at skrive en bog, der er den bedste udgave af sig selv.”

“Noget af det, der er allersværest som forfatter, er, at man sidder med den her tvivl, om det her nu er godt nok. Vi forsøger at klæde den digitale redaktør godt på ved at fodre den med med 3000 bestsellere i alle genrer. Det betyder, at den via machine learning har lært, hvad der er en god tekst, og hvad der er en god bog. Dermed kan den komme med den samme feedback, som en menneskelig redaktør.”

Målet med modellen, der kommer til at hedde Edison, er, at den kan komme med den samme feedback, som en menneskelig redaktør. Det gælder alle de parametre, som definerer en god bog, lige fra tempoet i en historie, og om den udvikler sig, som den skal.

Støtte har været afgørende for projektet

Egolibris har fået støtte til projektet igennem Innovationsfonden. Støtten har ifølge Eva Götzsche været helt afgørende for, at de som lille virksomhed har kunnet give sig i kast med så ambitiøst et projekt.

Det var heller ikke uden udfordringer at finde den helt rette videnspartner, der kunne hjælpe Egolibris med at udvikle AI-editoren.

”At udvikle de avancerede algoritmer, der skal gøre den digitale redaktør i stand til at udføre komplicerede opgaver, kræver højt specialiseret forskning og viden om kunstig intelligens. Det viste sig, at den partner, jeg i første omgang havde fundet, alligevel ikke var helt klar til at påtage sig opgaven, fortæller Eva.

Men så kom Erhvervshus Hovedstaden på banen igen og tilbød at lave en grundig screening af hele forskermiljøet inden for kunstig intelligens. Ad den vej kom hun i kontakt med Alexandra Instituttet, som er langt fremme i udviklingen af den type algoritmer, som Egolibris har brug for.

Hun kendte slet ikke Alexandra Instituttet, men da hun ringede til Jesper Rosleff, der er Business Development Manager hos Alexandra Instituttet, og forhørte sig om deres ekspertise inden for AI, var hun slet ikke i tvivl om, at hun havde fundet det perfekte match.

”Den opgave, Eva kom med, er lige den slags udfordringer, vi er sat i verden for at løse. Her kan vi bygge videre på den nyeste forskning og samtidig finde helt nye anvendelsesområder for teknologien og få det ud at virke i praksis,” forklarer Jesper Rosleff og understreger, at det ikke er en helt enkel opgave.

”Vi forventer at skulle udvikle ti forskellige algoritmer, som kan bedømme de forskellige elementer i en god roman, lige fra fortælleropbygning og personkarakteristik til den sproglige kvalitet. Og editoren vil blive fodret med over 3.000 bestseller-romaner, så den lærer at spotte det gode manuskript.”

Store forventninger til det færdige it-værktøj

”Udover at vi selv kan bruge AI-redaktøren som redskab til at vurdere og give feedback på langt flere bogmanuskripter, ser jeg også helt nye og spændende fremtidige anvendelsesmuligheder for værktøjet. Bl.a. udvikler vi som et led i projektet en meget avanceret digital korrekturlæser, som også vil kunne bruges af andre, fx de trykte medier eller på skoleområdet.”

Projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2022, men Eva håber, at hun allerede på Bogmessen i Forum i november 2021 vil kunne præsentere en prototype af AI-redaktøren.

Du kan læse mere her

Foto: Alexandra Instituttet


Del erfaringer og bliv klogere på hvordan man anvender IoT

Nordic IoT center har i samarbejde med klyngen We build denmark skabt to brugergrupper for IoT til by- og infrastrukturudvikling og IoT til bygningsstyring og ejendomsdrift.

Brugergrupperne har til formål at dele erfaringer og viden om, hvordan man integrerer de nye teknologier. Både i forhold til det tekniske, men også i forhold til at få organisationen med, hvordan der kan træffes beslutninger og derved finansiering, samt andre udfordringer med at anvende IoT.

Her vil der blandt andet drøftes:

  • IoT som del af forretningsstrategien
  • Business cases
  • IoT og forretningsmodeller
  • Udvikling af IoT-løsninger
  • Drift af IoT-løsninger
  • Datagrundlaget
  • Dataanvendelse
  • Økosystem og markedet

Du kan se mere og tilmelde dig til de første møder den 13. og 14. august på følgende links

  • IoT til bygningsstyring og ejendomsdrift (PropTech) – læs mere her
  • IoT til by- og infrastrukturudvikling (Smart City) – læs mere her

Det er gratis for medlemmer af We Build Denmark at deltage i brugergrupperne. Ellers koster det på årsbasis DKK 5.000 at deltage for virksomheder under 100 medarbejdere – og DKK 12.000 for virksomheder med 100 eller flere medarbejdere. Du kan læse mere om hele IoT-brugergruppekonceptet her

Nordic IoT center bliver faciliteret af FORCE Technology og Alexandra Instituttet og er til for at gøre Norden til det bedste sted i verden at anvende og udvikle IoT proodukter og IoT baserede services. Centret har i dag mere end 50 partnere, som du kan se her

Foto: FORCE Technology


Projekt skal mindske CO2-udledning med matematisk beregnet design

Easy-E projektet har et mål om, at CO2 udledningen i den danske industri skal reduceres gennem brug af termisk topologioptimering. Ultimativt skal projektet skabe mere energieffektive produkter til dansk industri.

Termisk topologioptimering er en designmetode, der baserer sig på matematisk modellering. Matematikken beregner termiske belastninger - fx varmeoverførsel, køling og flow - og så flytter matematikken i designprocessen materialet derhen, hvor det afhjælper problemet bedst muligt.

Nogle kender måske topologioptimering, hvor man beregner, hvordan materialet i et emne skal placeres, for det bedst muligt kan holde en styrkebelastning. Termisk topologioptimering, også kaldt TTO, er det samme - bare for varme i stedet.

”Et eksempel kunne være en CPU-køler. Effektiviteten af køleren afhænger af evnen til at transportere varmen fra chippen ud til kølemediet - det kunne fx være med vand. Her skal man have så meget materiale som muligt til at transportere varmen, og jo mere og hurtigere varmen bliver flyttet, desto bedre er det. Det er samtidig vigtigt, at varmen kan blive afgivet til kølemediet. For at det kan lade sig gøre, kræver det et godt flow forbi køleren, at flowhastigheden er høj med stor omrøring, så der ikke dannes grænselag, og at så meget varme som muligt bliver overført fra køleren til kølemediet, fortæller Nikolaj Vedel-Smith”, sektionsleder på Teknologisk Institut og projektleder i Easy-E. For at opnå det bedst mulige design til et emne, må man finde den rette fordeling og placering af materialet. Dét, at optimere på mange forskellige parametre er komplekst, og her er computeren en stor hjælp.

Intelligent afgræsning af løsningsrummet er afgørende

”Målet for Easy-E projektet er, at termisk topologioptimering bliver en service, som du kan logge på online. Her skal du kunne specificere nogle kriterier til dit design og vælge, hvilken produktionsmetode du vil arbejde inden for. Derefter får du præsenteret en række forskellige løsninger, hvor du selv kan rette lidt på parametrene. Så du er også selv inde over processen og kan sikre, at det hele passer til dine produktionskrav. Tilmed får du et ret godt estimat af, hvor meget du kan spare”, lyder det fra Nikolaj Vedel-Smith.

På nuværende tidspunkt er dette ikke muligt. Topologioptimering kan i dag give matematisk optimale løsninger – men de løsninger tager ikke nødvendigvis højde for, hvordan et emne konkret kan eller skal fremstilles.

Tilgængelighed er nødvendigt i den grønnere omstilling

Når målet for Easy-E projektet er et lavere energiaftryk, er tilgængelighed for virksomhederne afgørende i den grønne omstilling. Derfor er det en klar vision i projektet at gøre termisk topologioptimering tilgængeligt i den danske industri. Af samme grund spiller de industrielle partnere i projektet en essentiel rolle, fordi de er repræsentanter for de aktuelle problemstillinger, der er i industrien, herunder optimering af varmeveksling i industriovne, elbiler og kølekomponenter.

”Tanken i projektet er, at løsningen skal gøres bredt tilgængeligt i den danske industri. Derfor er det enormt vigtigt, at vi sørger for integration hos de industrielle samarbejdspartnere, så de får det til at køre ude i virksomhederne. Det er et samspil, hvor vi i projektet skal blive skarpe på at tage den viden, der er hos videnspartnerne, og bruge den i konkrete cases hos industripartnere”, fortæller Nikolaj Vedel-Smith.

Første simuleringer og prototyper er klar

Easy-E har været i gang siden oktober 2020, og de industrielle partnere er pt. ved at få lavet de første simuleringer på deres første produkter. De første prototyper er allerede fremstillet ved hjælp af metal 3D-print, og i løbet af efteråret laves den første interne beta-test af slutsoftwaren. Målet er at skabe et simpelt men kraftfuldt værktøj, som kan bruges af udviklere og ingeniører på tværs af industrien. På den måde bliver energioptimering let – eller som man siger i projektet: Easy-Energy Savings.

Om Easy-E projektet

Easy-E projektet løber over de næste 2½ år og har et samlet budget på 20 millioner kroner. Videnspartnerne er i projektet er DTU – Danmarks Tekniske Universitet, Oqton Danmark samt Teknologisk Institut. Den danske industri er repræsenteret af Aarsleff, Danfoss Climate Solutions, Asetek, Bühler Group samt Gram Equipment.

Du kan læse mere om Easy-E projektet og dets samarbejdspartnere her

Læs den fulde pressemeddelelse her

Foto: Teknologisk Institut


Nyt mærke for digital ansvarlighed

Som det første land i verden har Danmark lavet en mærkning for digital ansvarlighed. Det nye D-mærke skal hjælpe virksomheder med at få overblik ift. ansvarlig dataanvendelse og it-sikkerhed.

Danmark har som det første land i verden indført en mærkning for 'digital ansvarlighed', D-mærket. Mærket skal være med til at øge trygheden for kunder og forbrugere, når de handler med virksomheder og dermed deler data. Dette skal gøre det nemmere at afkode en virksomheds it-sikkerhed og ansvarlige dataanvendelse.

Som et af de mest digitaliserede lande i verden er det vigtigt, at vi også viser vejen for at sikre en god dataetik, og her kan D-mærket være med til at sende et klart signal til omverdenen om, at den digitale ansvarlighed vægtes højt i virksomhederne.

D-mærket hjælper virksomheder til nemmere at skabe sig et overblik over, hvad de skal leve op til, når det gælder it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det inddrager hele virksomheden (ledelse, medarbejdere, kunder, leverandører) og indeholder krav til datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik.

Det er Industriens Fond sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk, der står bag mærket, der skal drives som en uafhængig privat organisation. D-mærket støttes af Erhvervsstyrelsen og er finansieret af Industriens Fond.

Læs mere om det nye D-mærke i den fulde artikel her


Nyt projekt skal forbedre luftkvaliteten i Aarhus

Aarhus bliver forsøgsby i stort europæisk projekt, der skal forbedre luftkvaliteten i udsatte boligområder. Projektet er støttet af EU’s Horizon2020-program.

Aarhus er blandt de udvalgte byer i et 4-årigt EU-projekt, der i fem europæiske byer skal afprøve grønne tiltag, der forbedrer luftkvaliteten. Det skal ske med særligt fokus på mangfoldighed og diversitet – og på at gøre byen til et bedre sted at færdes for alle dele af befolkningen.

Luftforurening rammer socialt skævt

”Når projektet kæder luftkvalitet i byer sammen med diversitet, så er det ikke grebet ud af den blå luft. Vi ved fra udenlandske studier, at der er en sammenhæng mellem ulighed og luftforurening. Fx ligger sociale boligbyggerier ofte tæt på befærdede og trafikerede områder, og disse borgere er derfor eksponeret for flere sundhedsskadelige partikler. Så selvom man siger, at alle mennesker indånder den samme luft, så er der videnskabeligt belæg for at påstå, at luftforurening rammer socialt skævt”, fortæller specialist Thor-Bjørn Ottosen fra Teknologisk Institut, der er en af projektets centrale videnspartnere inden for luftmåling.

Fem europæiske byer, Aarhus, Bukarest (Rumænien), Castellón (Spanien), Orvieto (Italien) og Potsdam (Tyskland), deltager i projektet. I alle forsøgsbyer bliver der fokus på at forbedre luftkvalitet og dermed også livskvalitet for en række borgergrupper, der kan være særligt udsatte for luftforurening.

DivAirCity

Projektet, der er støttet af EU’s Horizon2020-program og har et samlet budget på 10 mio. euro, hedder DivAirCity, der er en sammentrækning af ordene diversitet, luft og by.

Diversitetstankerne i projektet indebærer, at de grønne løsninger i byrummet ikke blot skal forbedre luftkvaliteten, men også fokusere på at skabe bedre og trygge bymiljøer for fx kvinder, unge, ældre, handikappede samt etniske og seksuelle minoriteter. Derfor vil et bredt udsnit af borgere blive taget med på råd i udviklingen af de grønne løsninger.

Udsatte borgergrupper skal inddrages

Borgerinddragelsen bliver faciliteret af Aarhus Kommune, mens DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi - og Teknologisk Institut skal sikre, at tiltagene har en dokumenteret effekt på luftkvaliteten i bymiljøet. Endnu er der ikke taget stilling til, hvor i Aarhus de konkrete løsninger skal indføres, men Thor-Bjørn Ottosen håber, at borgerinddragelsen vil føre til nyskabelser på området.

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur dør 400.000 europæere hvert år for tidligt på grund af dårlig luftkvalitet. Den forventede levetid forkortes gennemsnitligt med otte måneder som følge af luftforurening.

Bæredygtige tiltag som fx grønne barrierer, haver, søer og infrastruktur, der gør det attraktivt at gå og cykle, har en gavnlig effekt på både sundhedsskadelig luftforurening og CO2-optag i bymiljøer, samtidig med at tiltagene skaber bedre livskvalitet for indbyggerne.

Her kan du se projektets hjemmeside: www.divaircity.eu

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

Foto: Jumpstory


Grønne løsninger i den danske vandsektor

I en ny resultatkontrakt vil Teknologisk Institut øge den grønne udvikling i den danske vandsektor. Målet er, at rent vand fremover skal sikres med bæredygtige og intelligente løsninger.

Med et mål om at levere grønnere og mere effektive vandløsninger, og en øget eksport af vandteknologi, har vandsektoren høje ambitioner for den grønne omstilling. Teknologisk Institut vil gennem partnerskaber med hele vandsektoren sikre grøn innovation.

Grøn omstilling af vandsektoren

Teknologisk Institut står i perioden 2021-2024 i spidsen for en ny resultatkontrakt: Grøn omstilling af den danske vandsektor. Den tager udgangspunkt i udfordringer og potentialer i vandets vej fra grundvand til spildevand og har gennemgående fokus på et reduceret miljø- og klimaaftryk.

”I Danmark er vi blandt de bedste til at levere rent vand og effektive vandteknologier. Globalt er der dog pres på både kvaliteten og kvantiteten af den tilgængelige vandressource. Derfor er konstant bæredygtig innovation og teknologiudvikling på området afgørende – hvilket samtidigt muliggør eksport af dansk teknologi til resten af verden”, siger Sune Dowler Nygaard, direktør, Teknologisk Institut.

Resultatkontrakten har fire fokusområder: rent og sikkert drikkevand, øget vandeffektivitet i industrien, energieffektiv spildevandsbehandling og minimering af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet.

Sikring af rent vand

En nylig undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der findes pesticidforurening i 58 pct. af de danske drikkevandsboringer. Truslen mod forsyningssikkerheden vækker stor bekymring både for de danske vandværker, forsyninger og forbrugere.

”Hvis vi for fremtiden trygt skal kunne drikke vand fra hanen, skal udfordringen med pesticidforurenet grundvand løses. Her og nu kræver det bæredygtige teknologier, der kan fjerne pesticiderne fra forurenet grundvand på vandværkerne. Derudover er det centralt, at den fremtidige drikkevandsressource beskyttes”, siger centerchef Lotte Bjerrum Friis-Holm, Teknologisk Institut.

Bæredygtig spildevandsbehandling

Fremtidens rensningsanlæg kan mere end blot at rense spildevand. I dag producerer flere rensningsanlæg grøn energi i form af biogas. De konventionelle processer på rensningsanlæggene kan dog fortsat optimeres, så kulstof fra spildevandet i endnu højere grad udnyttes fremfor at belaste klimaet.

”I den grønne omstilling af vandsektoren er det afgørende, at vi får udnyttet den ressource, som spildevandet udgør. I resultatkontrakten udvider vi derfor vores laboratoriefaciliter, så vi får endnu bedre forudsætninger for at øge energiudbyttet ved biogasproduktionen”, fortæller sektionsleder Caroline Kragelund Rickers fra Teknologisk Institut.

Vandeffektiv industri

I flere industrier med stort vandforbrug er der i disse år stort fokus på øget vandeffektivitet, fx gennem rensning for uønskede stoffer i procesvand, øget vandgenbrug i delprocesser og udnyttelse af ressourcer i proces- og spildstrømme.

På Teknologisk Institut vil et nyt testcenter gøre det muligt for virksomheder at få lavet uvildig test af rensningsteknologier alene eller i kombination på eget proces- eller spildevand. Den optimerede vandeffektivitet forventes at have stor betydning for de vandforbrugende virksomheder. Helt aktuelt arbejdes der fx på at nedbringe vand- og energiforbruget i et projekt hos fiskemelsproducenten TripleNine gennem øget genbrug af virksomhedens lossevand.

Læs mere om resultatkontrakten

Resultatkontrakten Grøn omstilling af den danske vandsektor er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Læs mere om resultatkontrakten på Bedre Innovation.

Resultatkontrakter indgås mellem de syv GTS-institutter, herunder Teknologisk Institut, og Uddannelses- og forskningsministeriet for at styrke innovation og konkurrencekraft i dansk erhvervsliv gennem ny teknologi. GTS står for Godkendt Teknologisk Service og GTS-institutterne tilbyder en kæde af teknologiske kompetencer, der rykker grænsen for, hvad der er muligt for virksomheder i hele landet.

Du kan læse mere om resultatkontrakter her

Læs den fulde artikel her

Foto: Teknologisk Institut


Fremtidens kedel er næsten partikelfri

Elektrostatisk filterteknologi fra brændeovne kan nu anvendes i biomasse-kedler og dermed reducere partikeludledning med op til 96 pct. Teknologien er udviklet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og PHX Innovation A/S.

I et projekt støttet af Miljøstyrelsen har et danskudviklet elektrostatisk filter vist sig at kunne reducere partikeludledningen fra biomassefyrede kedler med op til 96 pct. Den nye filterteknologi er et såkaldt elektrostatisk filter, der giver partiklerne en elektrisk ladning og derved kan fange partiklerne.

130.000 kedler i Danmark

Rundtomkring i Danmark står der lige nu ca. 130.000 biomassefyrede kedler og leverer varme til danske husstande, ofte i områder uden adgang til centralvarme.

Kedlerne opvarmer vand til husstandens haner og radiatorer, men til forskel fra et oliefyr sker det ved afbrænding af biomasse som for eksempel træpiller. Afbrændingen giver dog anledning til partikelemissioner og er en betydelig bidragyder til den samlede luftforurening i Danmark.

Derfor har producenter af biomassekedler i årevis arbejdet på at udvikle mere miljøvenlige og energieffektive kedler, og emissionerne fra kedlerne er nu nede på et niveau, hvor det i praksis er vanskeligt at reducere dem yderligere.

”Man er nødt til at tænke ud af boksen, hvis biomassefyrede kedler skal gøres renere end det, som de nyeste EU-regulativer foreskriver. Derfor er det positivt, at vi i projektet har vist, at det er muligt at reducere forureningen fra kedlerne med op til 96 procent ved at installere et særligt filter”, fortæller specialist og projektleder Thomas Nørregaard Jensen (ph.d.) fra Teknologisk Institut.

Filter inspireret af brændeovne

Udviklingsprojektet er blevet ledet af Teknologisk Institut, og det er den fynske filterproducent PHX Innovation A/S, der står bag filtret. Filteret er en videreudvikling af en eksisterende teknologi fra brændeovne.

”Vi har tidligere udviklet et lignende filter til brændeovne, hvor udledningen af ultrafine partikler bliver reduceret med 95 procent. Derefter satte vi os for at se nærmere på kedler og er glade for, at vi nu står med et effektivt filter til biomassefyrede kedler”, fortæller René Mulvad, administrerende direktør i PHX Innovation A/S.

På forkant med nye skærpede krav

På nuværende tidspunkt skal alle biomassefyrede kedler leve op til bestemte grænseværdier for udledning af partikler, som er fastsat af EU. Derfor udleder danske kedler ikke mere, end de må. Dog har medlemslandene mulighed for at indføre skærpede regler, som det for eksempel ses i Tyskland.

”I første omgang vil det nye filter være interessant for miljøbevidste forbrugere, der ønsker at investere i forbedret luftkvalitet til gavn for miljøet. Men man kan godt forestille sig, at politikerne en dag vil skærpe reglerne, når de ser, at det nu er teknologisk muligt at have en kedel, der næsten ikke udleder nogen partikler. Her vil dette filter være en god løsning”, vurderer Thomas Nørregaard Jensen fra Teknologisk Institut.

Projektet SHREK – ”Sekundær højeffektiv reduktion af emissioner fra kedler” – er støttet af Miljøministeriets Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) i samarbejde mellem PHX Innovation A/S, Teknologisk Institut, NBE Production A/S og Scandtec A/S. Du kan læse den endelige projektrapport her.

Du kan læse den fulde artikel her

Foto: Teknologisk Institut