Viden på 15 minutter
Cirkulær økonomi er på alles læber – og også et tema på LOOP Forum, der finder sted d. 26. og 27. april i København. Men hvad er den nyeste viden, og hvilke gode erfaringer er gjort? Det kan du blive klogere på, hvis du kigger forbi GTS-standen nr. 70, hvor GTS-specialister hele dagen holder spændende oplæg, der gør dig klogere i mulighederne i den cirkulære økonomi. Kig forbi – vi glæder os til at se dig!Read more
Tre nye tiltag skal sænke Legionella i brugsvandet
I et tværfagligt projektsamarbejde, hvor bl.a. et GTS-institut og SSI er gået sammen, er der udviklet tre konkrete løsningsforslag, der skal medvirke til at nedsætte forekomsten af den dødelige bakterie Legionella i brugsvandet i Danmark.Read more
Ikke-godkendt løsning reddet af brandtest
En test hos et GTS-institut betød, at der kom styr på dokumentationen, efter gennemføringer i en boligforening var tætnet med en skum, som ikke var godkendt til formålet. Forløbet viser, at udfordringer til tider kan løses på måder, man ikke kendte til – bl.a. ved hjælp af gode testfaciliteter. Read more
Nyudviklet værktøj kan kortlægge danske plejecentres indeklima
En undersøgelse viser, at der findes store udsving i indeklimaet på danske plejecentre. Med et nyt værktøj kan bygningsansvarlige få hjælp, til at sætte målrettet ind, for at forbedre indeklimaet på de enkelte plejehjem.Read more
Få indblik i dansk cirkulær økonomi med GTS på LOOP Forum
GTS deltager igen i år i LOOP Forum, hvor du i et spændende program, sammensat af GTS, får præsenteret en række danske cases, der viser, hvordan der succesfuldt er arbejdet med cirkulær økonomi. Efterfølgende vil der være en paneldebat.Read more
Danske Space Explorers går sammen i partnerskab
I et stort partnerskab går en lang række danske aktører, herunder to GTS-institutter, sammen om at skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af et styrket Space Exploration miljø i Danmark i perioden 2023-2025.Read more
Debatindlæg: Den danske vandsektor har nøglen til den globale vandkrise
Kronik af Mette Vestergaard, CEO i DHI, og Mads Helleberg Dorff, Branchechef i DI Vand
Vinterens oversvømmelser, den historiske tørke i Frankrig og Italien samt opdagelsen af PFAS i vores vandmiljøer og drikkevand er eksempler fra egne breddegrader på den vandkrise, hele verden befinder sig i.
Det globale behov for nye bæredygtige vandløsninger og villigheden til nye investeringer i vandteknologi har aldrig været højere. Halvdelen af verdens befolkning er udfordret med for meget, for lidt og urent vand som konsekvens af klimaforandringerne, øget befolkningstilvækst og urbanisering. Dertil kommer en lang række andre vandrelaterede problemer. F.eks. udledes 80 pct. af verdens spildevand urenset til skade for miljø, sundhed og klima.
Verdensbanken skønner, at der skal investeres 7.000 milliarder kroner frem til 2030 for at opfylde basale behov for rent vand og sanitet. Alvoren understreges ved den globale vandkonference i marts i FN’s hovedkvarter, som var den største i omkring 50 år.
Den globale vandkrise kræver handling
FN havde en vigtig opgave under vandkonferencen: at få medlemslandene til at forpligte sig til konkrete, handlingsorienterede tiltag, der skal sikre, at vi når i mål med vandrelaterede verdensmål på globalt plan inden 2030. Tidligere FN-konferencer har vist sig at resultere i flere hensigtserklæringer end konkrete tiltag, og det var altafgørende, at det samme ikke skete i New York. Det er for tidligt at konkludere på alt, der er kommet ud af konferencen, men fokus har været på den såkaldte Water Action Agenda med eftertryk på ”handling”.
FN forudser, at op til 1,6 milliarder mennesker vil mangle adgang til sikkert drikkevand i 2030. Desuden står vandsektoren for 4-6 % af verdens elforbrug, og det tal vil stige, efterhånden som der kommer flere og flere spildevands- og rensningsanlæg til at opfylde Verdensmålene. Derfor er det vigtigt også at tænke energiforbrug ind, når vi taler om optimering og grøn omstilling af vandsektoren.
Danmark har løsningerne
Der er behov for innovation og ny teknologi til at løse verdens vandproblemer. Og her står Danmark stærkt. Med størst eksport af vandteknologi og flest vandpatenter pr. indbygger årligt på tværs af Europa ligger Danmark på en klar førsteplads i Europa. Branchen bidrager med ca. 2.500 kroner pr. dansker i eksport årligt.
Vores styrkeposition bygger bl.a. på en række virksomheder, som er førende globalt, og et stærkt økosystem af SMV’er, forskningsinstitutioner og myndigheder. Med det udgangspunkt har vi en forpligtelse og mulighed for at udbygge vores danske styrkeposition til gavn for miljø og klima i verden og til gavn for vækst og velfærd i Danmark.
En rapport fra 2022 udarbejdet af DHI for blandt andet DI Vand viser for eksempel, at global implementering af dansk spildevandsteknologi kan reducere den samlede udledning af klimagasser svarende til syv gange Danmarks samlede udledninger af klimagasser. Vi har med andre ord alle forudsætninger for at vise verden vejen til handling i den grønne omstilling.
Giv Danmark rammevilkårene til at løse den globale vandkrise
Men vi skal handle, hvis vi skal fastholde vores førerposition på vandområdet. I februar viste nye tal, at vores måske tætteste konkurrent, Nederlandene, har formået at øge sin eksport med op mod 40 pct. siden 2015, mens Danmark i samme periode kun er vækstet med ca. 20 pct. Tilsvarende viser en analyse fra Akademiet for Tekniske Videnskaber, at verden overhaler os på vandpatenter.
Hvis Danmark fortsat skal hjælpe verden med at løse vandkrisen, er vi derfor nødt til at opprioritere vandsektoren herhjemme. Der er behov for rammevilkår for vandsektoren med mere langsigtet og strategisk fokus på eksport og vækst. Herunder bør finansieringen af eksportstrategien for vand forlænges udover 2023. Og der er behov for investeringer i forskning og udvikling af fremtidens teknologiske løsninger, hvis vi skal fastholde vores styrkeposition. Desværre ser vi et fald i forsknings- og udviklingsmidler til vandsektoren senest i februar ved udmøntningen af 3,6 mia. kr. fra forskningsreserven.
Erfaringerne viser, at de danske forsyningsselskaber er stærke ambassadører for danske løsninger i udlandet, da de kan tale i øjenhøjde med de udenlandske forsyningsselskaber om deres konkrete problemstillinger. Danske rammer og lovgivning skal derfor muliggøre og støtte forsyningsselskabernes samarbejde med den private vandsektor.
Det er også afgørende, at den danske miljølovgivning sætter barren for miljøbeskyttelse højt, så de danske virksomheder og forsyninger i vandsektoren udfordres og motiveres til at udvikle nye løsninger til den grønne omstilling i Danmark, som efterfølgende kan være med til at gøre en positiv forskel i udlandet. Og lad os arbejde for at løfte barren i europæisk miljølovgivning, så der kan skabes yderligere efterspørgsel efter de danske løsninger. Her kan Danmark med ro i sindet rykke frem i bussen.
Efter vores mening kan Danmark bidrage til at løse den globale vandkrise gennem vores danske løsninger, erfaringer og viden. FN’s vandkonference har været en oplagt lejlighed til at vise, hvilken forskel danske løsninger og viden kan gøre for resten af verden, men vi er nødt til at smøge ærmerne op, hvis Danmark også i fremtiden skal hjælpe verden til at løse den stigende vandkrise.
Mød britisk ekspert i cirkulær økonomi ifm. LOOP forum
GTS deltager med konference og stand ifm. LOOP Forum 2023. Mød bl.a. den anerkendte britiske forfatter og arkitekt Michael Pawlyn, der er ekspert i regenerativt design og biomimik - samt tidligere miljøminister Lea Wermelin (S).Read more
Debatindlæg: Sats på de erhvervsstøtteordninger, der bidrager mest til innovation
Hvordan skal vi indrette fremtidens erhvervsstøttesystem? Det skal en ekspertgruppe snart give deres anbefalinger til. En bunden opgave er at komme med et bud på, hvor der kan spares to milliarder kroner.
Indrømmet. 42 milliarder kroner til erhvervsstøtteordninger lyder af mange penge. Især fordi det kan være svært at afdække, hvad der præcist kommer ud af investeringerne – og fordi ordningerne handler om alt fra turismeudvikling til momsfritagelse for dagblade og investeringer i forskning og innovation. Så spørgsmålet er: Hvor skal pengene findes?
Det er ikke nemt at svare på – ikke mindst fordi alle ordninger har hvert deres formål. Så frem for at pege på hvad der skal væk, vil vi her pege på, hvad der skal prioriteres. Vores holdning er selvsagt klar: Sats på de ordninger, der kommer flest virksomheder til gode – og som bedst matcher de behov, danske virksomheder har i en global konkurrencesituation.
Match ordninger med udfordringer
GTS-institutterne (Alexandra Instituttet, Bioneer A/S, DBI, DFM, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut) er en uundværlig del af Danmarks innovationsmiljø. Kort fortalt så gøder vi jorden for nye teknologiske gennembrud og danske industrisuccesser.
Vores formål er at opbygge og formidle teknologiske kompetencer og ydelser og stille dem til rådighed for det danske erhvervsliv. Den danske robotklynge i Odense er et godt eksempel på en branche, der har nydt godt af GTS-kompetencer. Her er der i dag mere end 400 robot-, automations- og dronevirksomheder, som beskæftiger 14.500 medarbejdere.
Den tætte forbindelse til dansk erhvervsliv giver et godt indblik i de udfordringer, virksomheder står med. Her ser vi især tre tendenser.
For det første den hurtige teknologiudvikling, der gør det svært for den enkelte virksomhed at følge med i de nye muligheder. For det andet kompleksiteten i at omsætte nye teknologier til konkrete løsninger. Og sidst - men ikke mindst - en mangel på kompetencer. Mange virksomheder er markant udfordrede i forhold til at tiltrække og fastholde højt specialiserede kompetencer.
De tre tendenser betyder, at hvis vi fortsat vil have et innovationsparat erhvervsliv og samfund, er det nødvendigt at give virksomheder adgang til kompetencer, der gør det muligt for dem at arbejde med innovation, uden at de skal kunne det hele selv.
Her er der især brug for tre ting:
- Deling af viden og dyrt udstyr. Som virksomhed kan man ikke på egen hånd løbe de udviklingsrisici, etablere og drive de test- og udviklingsfaciliteter samt opretholde det faglige niveau, som er nødvendigt i en innovationsproces. Det er her, GTS-institutterne retter op på markedsfejl, fordi de gængse markedsmekanismer ikke slår til.
- Forskning skal gøre gavn i virksomheder. For at løse de store samfundsudfordringer i forhold til grøn omstilling, digitalisering, sundhed med mere skal nye muligheder fra forskningen hurtigt i spil. Men for mange er det svært at overskue, hvornår ny forskning og teknologi er klar til at blive omsat til markedsmodne produkter og ydelser. For GTS-institutterne er det en central opgave at fjerne disse barrierer for at anvende ny forskning.
- Langvarig satsning igennem opbygning af viden. GTS-institutterne specialiserer sig fagligt i teknologiområder og arbejder på forkant af teknologiudviklingen. De hopper ikke fra tue til tue. Der er i stedet tale om en langvarig satsning, hvor viden forbliver i GTS-institutterne og er tilgængelig for virksomheder – også efter projekters ophør.
Hvordan kommer GTS-indsatsen konkret til glæde og gavn for mindre danske virksomheder? Her kommer et par eksempler.
Data reducerer spild af energi og vand
ReMoni har udviklet en sensor og en kunstig intelligens, som gør det let og hurtigt at overvåge tekniske installationer. De indsamlede data gør det muligt at fjerne eller reducere spild af energi og vand i bygninger og i produktionen. Produktet er nu på markedet, men før det kom så langt, har ReMoni nydt godt af at samarbejde med Erhvervshus Midtjylland, Innovationsfonden og tre GTS-institutter.
Denne adgang til netværk, kapital og viden - herunder faciliteter til test-, demonstration og udvikling - har været afgørende for virksomhedens succes, og så er ”GTS generelt meget fokuserede på, at løsninger skal ud på markedet, og det er det helt rigtige mindset, når man gerne vil fra en god idé til et markedsklart produkt”, fortæller CEO Bo Eskerod Madsen.
Viradræbende ventilator
Et andet eksempel er Nordicco A/S, der udvikler og producerer energibesparende HVLS-ventilatorer til blandt andet kontorer og lokaler med højt til loftet.
Under coronakrisen opstod en ny idé. Økonomisk støtte fra Innovationsfonden og et samarbejde med UltraAqua og et GTS-institut gjorde det muligt at omsætte ideen til et konkret produkt: En ventilator, der eliminerer luftbåren smitte fra bakterier og vira – herunder coronavirus. Test på et GTS-institut viste, at teknologien virker, som den skal. Denne dokumentation har åbnet for salg i både Danmark og USA.
Investeringer skaber vækst og arbejdspladser
De 300 millioner kroner, som GTS-institutterne hvert år modtager, er forskningsmidler, der både tæller med i det store regnskab af erhvervsstøtteordninger og er med til at opfylde en procent-målet for offentlig finansieret forskning.
Eksemplerne og en lang række analyser viser, at midlerne er godt givet ud, fordi viden og dyrt udstyr kan deles af mange virksomheder på samme tid. Investeringen gør det muligt at rette op på de markedsfejl, der opstår, når virksomheder ikke af sig selv kan opbygge den nødvendige kapacitet til innovation. Enten fordi det er for dyrt, svært eller risikabelt.
At GTS-institutterne tilmed fungerer på markedsvilkår, er med til at sikre, at de ydelser, der udvikles, er efterspurgte af erhvervslivet. Vi anser det som et kvalitetsstempel, at flere end 24.000 virksomheder hvert år køber GTS-ydelser.
Anbefalingen herfra er derfor, at når der skal skæres i erhvervsfremmemidlerne, så gå uden om de indsatser, der bidrager mest til virksomheders innovation. For hvis vi skal have råd til velfærd, så kræver det virksomheder i topform.
Debatindlægget har været bragt i Altinget d. 26. marts 2023.
Podcast: Støj er skadeligt for os – hvad gør vi?
Podcasten "Støj er skadeligt for os - hvad gør vi?" går i dybden med både trafikstøj og indendørs støj. Eksperter i studiet fortæller om støjproblemerne og foreslår mulige løsninger.Read more
5 tips til bedre brandsikkerhed i etagebyggeri
Boligforeninger kan selv gøre en indsats for at øge brandsikkerheden i deres ejendomme. Derfor lancerer Social- og Boligstyrelsen nu en kampagne, der giver tips til, hvad man skal være opmærksom på i tagrummet i etagebyggeri. Et af landets GTS-institutter har i den forbindelse bidraget med en vejledning om brandsikre tage.
Read more
Nyt program skal hjælpe mere end 4.000 produktionsvirksomheder i gang med bæredygtig omstilling
I et nyt langsigtet program, finansieret af Industriens Fond, får produktionsvirksomheder hjælp til at udvikle bæredygtige og cirkulære produkter og værdikædesamarbejder. Tre GTS-institutter deltager i programmet, der skal reducere industriens klima- og miljøbelastning.Read more
Nyt projekt skal bringe dansk taleteknologi i front
Teknologi, der kan forstå og gengive talt sprog, er i voldsom vækst, men det danske sprog er for småt et marked til, at private virksomheder alene kan drive udvikling af teknologien. Innovationsfonden har bevilliget 14 mio. kroner til et projekt, der skal bringe dansk taleteknologi op på internationalt niveau.Read more
Fremtidens printede elektronik trykkes på cirkulær folie og med biobaseret lim og blæk
Projektet BIOMAC skal give virksomheder adgang til ekspertise og pilotfaciliteter på tværs af Europa, som kan revolutionere den cirkulære økonomi i fremstillingsindustrien. GTS-institut skal bidrage ved at hjælpe virksomheder med at udnytte potentialet af printet elektronik.Read more
Digitalisering af serviceydelser skal gøre SMV’er mere bæredygtige
Et nyt projekt, finansieret af Industriens Fond, skal hjælpe virksomheder med at skifte fokus og arbejde mere med servitization og innovative servicekoncepter. I projektet indgår flere GTS-institutter.Read more
Dansk droneteknologi skal bekæmpe Europas voksende skovbrande
I takt med klimaforandringerne, bliver naturbrande i Europa mere hyppige. Tre virksomheder – heriblandt to danske – er gået sammen om at udvikle en droneløsning med kunstig intelligens, der skal give brandmænd bedre odds til at vinde kampen mod flammerne.Read more
Debatindlæg: Langsigtet forskning i grøn omstilling gør det ikke alene - der mangler ressourcer til implementering og test
Af Hanne Christensen, CEO i FORCE Technology
Med et historisk stort beløb på 3,6 mia. kr. kan den nyligt indgåede aftale om fordeling af forskningsreserven få afgørende indflydelse på Danmarks fremtid som grønt foregangsland.
En meget stor del af midlerne er målrettet forskning i klima og grøn omstilling, og det er naturligvis positivt hver gang, der afsættes flere ressourcer til at finde løsninger på det vigtigste samfundsproblem lige nu.
Men som Klimarådets nye rapport slår fast, så har vi travlt - meget travlt! – hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå de ambitiøse danske klimamål. Og derfor kan vi ikke nøjes med langsigtet forskning alene. Vi er nødt til også at afsætte flere ressourcer til implementering af ny viden og teknologiske løsninger på den korte bane – dvs. flere penge til test og demonstration.
Ny viden skal hurtigt kunne omsættes til løsninger
Selvom aftalen om forskningsreserven nævner test og demonstration, så går bevillingerne i meget høj grad til ren forskning. Det er en skam, at de to ting ikke i højere grad kombineres.
Nye forskningsresultater er første skridt på vejen til en grønnere verden, men kun hvis de hurtigt kan omsættes til konkrete, implementérbare løsninger. Derfor er det næste logiske skridt efter fordelingen af forskningsreserven, at der udarbejdes en sammenhængende langsigtet strategi for, hvordan vi udbygger vores test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter, så ny viden kan omsættes til nye løsninger.
Mangfoldigt landskab af testfaciliteter kræver samlet strategi
Retter vi blikket mod landskabet af testfaciliteter, så består det af mange forskellige aktører. Der findes mere end 400 testfaciliteter i Danmark – herunder i omegnen af 220 inden for energi og 120 inden for det digitale område. Og det er derfor åbenlyst ikke nok, at vi er mange, der forfølger de samme mål – vi skal også vide, hvad hinanden laver. Ellers risikerer vi, at siloopbygning, sololøb, dobbeltarbejde og uhensigtsmæssigt ressourcespild spænder ben for ambitionerne. En fælles strategi er svaret.
Strategien skal gå på tværs af ministerier, GTS-institutter, universiteter og private fonde. Den skal have en regional, national og international koordinerende funktion, så vi ikke får testfaciliteter med samme formål rundt om i landet. Den skal sætte en klar retning for, hvilke områder der skal investeres i testfaciliteter inden for – både fra offentlig og privat side. Den skal kortlægge, hvilke offentlige og private aktører der har indsigt i og ressourcer til at investere i testfaciliteter i Danmark. Og den skal belyse, om der er barrierer for udvikling af det danske testlandskab, som vi bør rydde af vejen. Det kunne være inden for finansiering, lovgivning, teknologiudvikling eller kapacitet.
Med en fælles strategi som rettesnor kan vi gøre Danmark til et førende grønt testland. Så lad aftalen om forskningsreserven være første skridt mod en grønnere fremtid – og en samlet strategi for testfaciliteter det næste.
Debatindlægget har været bragt i Børsen mandag d. 13. marts.
Brugt elektronik og elektronikaffald skal i højere grad genbruges
I et nyt projektpartnerskab, CirkEL, vil aktører fra elektronikindustrien øge graden af genbrug og genanvendelse af elektroniske produkter og delkomponenter, for at skabe en mere bæredygtig elektronikindustri.
Read more
Hvordan bygger vi med naturen ved kysterne?
Hvordan sikrer vi, at naturen bedst muligt kan beskyttes når der bygges ved og nær kysterne? Det var omdrejningspunktet til en workshop, der havde til formål at styrke dialogen om de konkrete udfordringer.Read more
Matematiske beregninger skal effektivisere maskiner til isproduktion
Easy-E projektet, der er støttet af Energistyrelsens EUDP-program, undersøger det store potentiale som computersimuleringer har, når det kommer til at energi-effektivisere processer i den danske industri.Read more
Nyt nyhedssite om brand og sikring
Løbende nyt om alle facetter af brand og sikring. Det er, hvad man finder på det nye nyhedssite, som DBI nu lancerer. Sitet danner rammen om et univers af aktuelle nyheder, viden, værktøjer, services og events inden for brand og sikring.Read more
MADE Årsdag: Vejen til fremtidens produktion
Onsdag d. 17. maj afholdes MADE Årsdag 2023, hvor du vil kunne opleve state-of-the-art viden, der styrker og fremtidssikrer både store og små virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed.Read more
Betons cirkulære potentiale
Beton er blandt de største affaldsfraktioner i Danmark. Men hvordan kan beton bedst indgå i den cirkulære økonomi og hvornår er klimapotentialet størst i forhold til håndtering af materialet, når det bliver til affald? Read more
Kunstig intelligens skal hjælpe med at teste nye lægemidler
I et nyt projekt er to GTS-institutter gået sammen med DTU, om at stille værktøjer baseret på kunstig intelligens til rådighed. Værktøjerne skal bl.a. bruges til at teste nye metoder til behandling af kræft og Alzheimers.Read more
Omstilling til nye energikilder stiller krav til nye overflader
Virksomheders stigende anvendelse af nye energikilder, som fx brint og metanol, stiller nye krav til motorernes overflader. Nye belægninger kan være med til at løse udfordringerne.Read more
Virtuelt Deep Dive: Et kig i krystalkuglen – 3D-print i 2023
Fredag d. 17. marts inviterer MADE til et virtuelt Deep Dive, hvor Danmarks førende eksperter inden for 3D-print giver deres bud på, hvad der sker i 2023 – og hvilke industrielle gennembrud, der venter rundt om hjørnet.Read more
GTS-institutter skal hjælpe industrien med at indføre kunstig intelligens
Stor EU-satsning "AI MATTERS" skal hjælpe robot- og teknologivirksomheder med det nyeste inden for test- og forsøgsfaciliteter til at implementere kunstig intelligens, AI, i produktionen. Målet er at gøre Danmark og resten af det europæiske produktionsapparat mere modstandsdygtigt, bæredygtigt og digitalt.Read more
Biodiversitet har stort økonomisk potentiale
En ny rapport fastslår, at der findes et stort økonomisk potentiale i biodiversitet for det danske erhvervsliv. En række virksomheder er allerede godt i gang med at sætte biodiversitet på den strategiske dagsorden.Read more
Debatindlæg: Der er brug for flere innovative virksomheder som ”Næste” fra Gadstrup
Af Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland og Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen
Danmark og resten af verden står både i en økonomisk krise og en energi- og klimakrise. Der er brug for ekstra fokus på, hvordan Danmark kan fastholde jobs og skabe en grøn og bæredygtig vækst. Det kalder på flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder – herunder en indsats for at få de små og mellemstore danske virksomheder (SMV) op i gear. Det kræver et innovations- og erhvervsfremmesystem i topform.
At meget faktisk virker, er virksomheden Næste fra Gadstrup uden for Roskilde et godt eksempel på. Virksomheden, der blev etableret af arkitekt Niels Jakubiak Andersen for fire år siden, bygger arkitekttegnede skure ud af genbrugstræ. I sine tidligere jobs i byggebranchen havde han fattet interesse for den cirkulære økonomi, fordi alt for mange byggematerialer ender på lossepladsen i stedet for at blive genbrugt. Han vidste også, at der hvert år bliver bygget 500.000 m2 skure i Danmark. Derfor opstod en god idé: Hvad hvis han indsamlede træet og brugte det til at bygge nye flotte skure?
Det lykkedes at få ideen afprøvet som et projekt i et Realdania forløb. Sammen med udvalgte kunder, blev der bygget prototyper og kigget på værdikæde og forretningsmodel. Desuden har Næste haft et tæt samarbejde med Erhvervshus Sjælland bl.a. om certificeringer, forretningsudvikling og investering i maskiner. Specialister fra GTS-instituttet Teknologisk Institut har bidraget med viden om bæredygtigt byggeri og træmaterialer for, som Niels Jakubiak Andersen siger: ”det er her, der findes viden fra øverste hylde om, hvordan træ agerer i det danske klima”.
Næste er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er for en mindre virksomhed at have sparring fra uvildige eksterne samarbejdspartnere samt at kunne tilgå den nyeste viden og have steder, hvor løsninger kan afprøves.
Så hvis din virksomhed også har brug for at tage næste skridt frem mod fornyelse, så tag fat i dit erhvervshus, der ved alt om programmer og finansieringsmuligheder. Eller tag fat i et af de syv GTS-institutter (Teknologisk Institut, FORCE Technology, DBI m.fl.), der kan bidrage med ny viden og faciliteter til test og udvikling af nye løsninger. Som uvildig part fungerer GTS som en ekstern udviklingsafdeling for danske SMV’er, hvor viden og ny teknologi deles på kommercielle vilkår. Disse services har Næste haft glæde af – og der er brug for mange flere virksomheder som Næste.
Debatindlægget blev bragt i Dagbladet Sjælland d. 18. februar.
Læs den fulde case om Næste her
Foto: Jonathan Weimar // Næste
MADE Innovationskonference: Forsyningskæder, der kan modstå uforudsete hændelser
Tirsdag d. 7. marts kan du deltage i en MADE innovationskonference, der sætter fokus på, hvordan den nyeste forskning kan hjælpe produktionsvirksomheder med at få robuste forsyningskæder.Read more
Næste: Skure af genbrugsmaterialer bringer cirkulær økonomi ind i byggeriet
Virksomheden Næste producerer højkvalitetsskure ud af genbrugsmaterialer og slår hermed et slag for den cirkulære økonomi. Virksomheden har samarbejdet med Teknologisk Institut, fordi ”det var her, der fandtes viden fra øverste hylde om, hvordan træ agerer i det danske klima”.Read more
Ny rapport konkluderer: Muligt at sikre færger mod elbilbrande
El- og hybridbiler opfører sig mere problematisk ved brand end konventionelle biler. Med det rette udstyr, den rette træning af besætningen og et effektivt samarbejde med landberedskaberne er det dog muligt at håndtere brændende el- og hybridbiler på færger. Det er konklusionen på projektet ELBAS, som et GTS-institut har stået i spidsen for. Read more