Der er stadig mange ting som skal på plads, før hygiejniske hensyn er helt integreret i designprocessen for fødevareproduktionsanlæg. I artiklen giver FORCE Technology et bredt indblik i situationen.

Af Alan Friis, FORCE Technology

Hygiejnisk design har altid været en fremadtænkende – og lidt idealistisk – disciplin, der arbejder efter at udstyr og faciliteter skal være lettere at holde rent.

En let rengørelig fødevarefabrik udgør et solidt fundament for vedligehold af et sanitært miljø med mulighed for produktion af sikre fødevarer af høj kvalitet.

Det idealistiske element i hygiejnisk design er i nogle sammenhænge en barriere for implementering. Selv når behovet for forbedret design er fuldt anerkendt, tager det årtier før den eksisterende udstyrs- og anlægsbase er fuldt erstattet. I Europa er hygiejnisk design vokset som selvstændig disciplin inden for udstyr til fødevareproduktion siden midten af 1980’erne.

Stadig udfordringer på området

Der er sket meget på de lidt over 30 år. I dag er adgangen til hygiejnisk designet udstyr meget lettere, og der er en langt større forståelse af behovet for hygiejnisk design hos både udstyrs- og fødevareproducenter. Der er dog stadig udfordringer til trods for mange gode initiativer. Det kan der være flere grunde til.

Hygiejnisk design opfattes som en ingeniørdisciplin og kan derfor risikere at være afkoblet fra andre aktiviteter, der har med kvalitet af den samlede procesløsning at gøre. Det kan i værste fald betyde, at opfyldelse af brugerkrav kræver omfattende granskning og forandring af en leverance på et uhensigtsmæssigt tidspunkt i et projekt.

Hygiejnisk design opfattes som en absolut tilstand for et design, og derfor kan den samme løsning vurderes som tilstrækkelig og hensigtsmæssig i stort set alle anvendelser. Det kan medføre, at risikovurdering i forhold til den konkrete anvendelse ikke udføres.

Eksisterende udstyr-designs hos udstyrsproducenterne udfases eller opdateres ikke, så de lever op til nutidige krav. Det kan stille køberne i en situation, hvor de ikke er klar over, at de får leveret en løsning, som ikke lever op til fremtidige krav ift. fx bæredygtighed, optimeret rengøring og vedligehold.

Der er mangel på viden hos brugerne omkring det udstyr, de ønsker at anskaffe. Det kan være alt fra grundlæggende lovkrav til hvilken viden udstyrsleverandøren har nytte af for at kunne levere en optimal løsning.

Systemtilgang for håndtering af god fødevaresikkerhed.

Et er, at fødevareproducenterne skal tænke opnåelse af den rette fødevaresikkerhed ind i deres overordnede tilgange, men har det en reel indflydelse for udstyrsproducenterne? Er det at komplicere indsatsen for opnåelse af godt hygiejnisk design lidt for meget?

Det mener man ikke i Global Food Safety Initiative (GFSI), som laver de grundlæggende kravsæt, som FSSC22000, BRC og IFS baserer deres certificeringsprogrammer til fødevarebranchen på.

De har allerede vist, at det er den retning, udviklingen går ved at udgive vejledende kravsæt, som beskæftiger sig med systemtilgange omkring hygiejnisk design og sikring af god fødevaresikkerhed. Kravet i disse er, at også udstyrsproducenter skal have en fødevaresikkerhedspolitik og kunne forstå fødevarebranchens risikovurdering og risikominimering.

Systemtilgange i praksis

Det betyder klart, at relevansen af hygiejnisk design er mere klar end nogensinde; men det viser også, at hensynet i fremtiden går langt udover komponentdesign samt installation og vedligehold af proceslinjer.

Det betyder, at virksomheder skal tænke fødevaresikkerhed og dermed hygiejniske designprincipper ind i politikker og processer. Det vil ikke længere være nok, at tingene virker. Alle involverede skal vide mere om, hvordan de virker, og hvad man skal gøre, hvis en proces bevæger sig uden for normalen. Det er klart, at det kommer til at betyde forandringer for alle, som beskæftiger sig med fødevareproduktion og leverer udstyr og faciliteter hertil.

Det behøver dog ikke være svært. Meget kan klares ved at strukturere arbejdet med proceshygiejne og udstyrsdesign med tydelige procedurer samt at lave intern uddannelse og opdatering af medarbejdere.

De virksomheder, der tidligt begynder på denne proces og får tilpasset opgaven, så den er overkommelig og værdiskabende, vil have en fordel på den lidt længere bane. Det er en god ide at starte processen op og skabe overblik over behov og opgavens omfang og derefter lægge en plan. Selve implementering og rejsen man skal ud på, kan tage år, hvis det er mest hensigtsmæssigt.

Du kan læse den fulde artikel her

Foto: FORCE Technology