Et nyt håndholdt apparat kan afsløre uønskede bakterier i fødevareproduktionen og give bedre holdbarhed af produkterne og reducere madspild.

DMRI på Teknologisk Institut tester nu sammen med fire fødevareproducenter, Københavns Universitet og DTU, hvordan man ved at analysere sammensætningen af bakterie-DNA i fødevareproduktionen hurtigt og præcist kan identificere bakterierne i madvaren og derved afsløre uønskede bakterier, som kan fordærve maden. Ved at mindske forekomsten af disse bakterier kan madspildet reduceres.

”DNA-teknologien er nu så fremskreden og tilgængelig, at man ude i fødevareproduktionen hurtigt og nemt kan få svar på, hvilke mikroorganismer der er i fødevarerne. Når det kombineres med viden om, hvorvidt eller hvornår disse mikroorganismer vil begynde at fordærve – fx rådne, danne gas – den givne fødevare, bliver det lettere at sætte hurtigt ind med en målrettet indsats i produktionsprocessen”, siger faglig leder Anette Granly Koch, DMRI, Teknologisk Institut.

Nu er teknologien bærbar

De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at der hvert år går 815.000 ton fødevarer til spilde i Danmark på vejen fra landbruget til forbrugerne. Det er tidligere anslået, at ca. 19 pct. af spildet ligger i forarbejdningsleddet, og forventningen er, at DNA-teknologi kan reducere madspildet i forarbejdningsleddet med 10 pct.

Ved normal overvågning af mikroorganismer i fødevareproduktionen skal der udtages prøver, som efterfølgende dyrkes i et laboratorium for at få identificeret bakterietyperne. Dette er meget tidskrævende, og det kan være svært at få en identifikation på artsniveau. I de seneste år er fødevarelaboratorierne begyndt at tilbyde DNA-analyser, men teknogien har hidtil været pladskrævende og dyr. Nu er teknologien blevet håndholdt, og samtidig er den blevet hurtigere og billigere og dermed lettere at implementere i fødevarevirksomheder.

Bedre produkter og mindre madspild

Teknologien bliver bl.a. udviklet på fødevarevirksomheden Simple Feast, som producerer økologiske og plantebaserede måltidskasser. Her vurderer direktør for Norden, Jonas Maltha, at et præcist billede af bakterier i produktionen både kan give bedre produkter og begrænse madspild.

”Med denne type DNA-analyser kan vi få et akkurat svar på, om fermenteringen går den vej, vi gerne vil have. Samtidig får vi mulighed for fx at give en mere præcis holdbarhed på vores produkter, når vi kender den nøjagtige sammensætning af de naturligt forekommende bakterier”, siger Jonas Maltha.

Sekventering på fødevarevirksomheder er en del af projektet DNAPROKON, finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), Miljøstyrelsen under Miljøministeriet samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Læs mere om projektet DNAPROKON her

Læs om test hos Simple Feast her

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

Foto: Teknologisk Institut