Mange små produktionsvirksomheder har et stort potentiale for digitalisering, der ofte ikke realiseres, som følge af bl.a. manglende ressourcer og kompetencer. Målet med projektet er at hjælpe virksomhederne på vej.

I projektet ”Den Digitale Fabrik”, der drives af FORCE Technology med støtte af Industriens Fond, får danske små og mellemstore produktionsvirksomheder hjælp til at accelerere den digitale udvikling af deres produktionsfaciliteter.

I alt vil 18 små og mellemstore produktionsvirksomheder fra alle industrier og regioner få hjælp til at transformere deres produktion i perioden 2021-2023.

Transformationerne skal ikke kun hjælpe virksomhederne i gang med den digitale transformation, men også ruste dem til at sætte flere digitaliseringsprojekter i gang.

Digitalisering er et afgørende konkurrenceparameter

Evnen til at digitalisere produktioner og produktionsprocesser kan være afgørende for, om en mindre, dansk produktionsvirksomhed kan klare sig på et internationalt marked, hvor der konkurreres på leveringstid, pris og kvalitet.

Digitaliseringspotentialet i de små og mellemstore produktionsvirksomheder forbliver ofte uforløst, fordi virksomhederne enten mangler ressourcer eller kompetencer, eller ikke selv evner at sikre den digitale transformation.

”Digitalisering er afgørende for de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og vækst. Deres produktionsprocesser og -faciliteter er kun konkurrencedygtige, hvis de er digitaliserede og automatiserede, siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang og fortsætter: ”Derfor er der behov for at sætte skub i digitaliseringen i SMV’erne ved at hjælpe dem med at udnytte de muligheder, som ny teknologi giver i optimeringen af produktionen. Og det gør vi med ”Den Digitale Fabrik”.

Du kan læse mere om projektet hos FORCE Technology her

Foto: FORCE Technology

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.