Som det første land i verden har Danmark lavet en mærkning for digital ansvarlighed. Det nye D-mærke skal hjælpe virksomheder med at få overblik ift. ansvarlig dataanvendelse og it-sikkerhed.

Danmark har som det første land i verden indført en mærkning for ‘digital ansvarlighed’, D-mærket. Mærket skal være med til at øge trygheden for kunder og forbrugere, når de handler med virksomheder og dermed deler data. Dette skal gøre det nemmere at afkode en virksomheds it-sikkerhed og ansvarlige dataanvendelse.

Som et af de mest digitaliserede lande i verden er det vigtigt, at vi også viser vejen for at sikre en god dataetik, og her kan D-mærket være med til at sende et klart signal til omverdenen om, at den digitale ansvarlighed vægtes højt i virksomhederne.

D-mærket hjælper virksomheder til nemmere at skabe sig et overblik over, hvad de skal leve op til, når det gælder it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det inddrager hele virksomheden (ledelse, medarbejdere, kunder, leverandører) og indeholder krav til datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik.

Det er Industriens Fond sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk, der står bag mærket, der skal drives som en uafhængig privat organisation. D-mærket støttes af Erhvervsstyrelsen og er finansieret af Industriens Fond.

Læs mere om det nye D-mærke i den fulde artikel her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.