Det er nu muligt at nominere en SMV, der har oplevet en succesfuld, digital omstilling, til Prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling. Prisen bliver uddelt af regeringens SMV:Board.

Traditionen tro hylder SMV:Boardet igen i år succesfulde, digitale omstillinger blandt SMV’er med Prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling. Udover at hylde de virksomheder, der allerede har nydt godt af den digitale omstilling, skal prisen også inspirere andre SMV’er til at sætte gang i den digitale omstilling.

I år er det tredje gang, at prisen uddeles. Sidste år gik prisen til Billig-Arbejdstøj.dk, der er placeret i Midtjylland og sælger arbejds-, fritids- og sportstøj over egen webshop. Med implementeringen af et nyt højteknologisk robotlager havde virksomheden øget lagerproduktiviteten med hele 275%, samtidig med, at tilfredsheden steg hos kunderne.

Sidste frist for indstillinger af virksomheder er den mandag d. 20. september 2021. På baggrund af de indsendte indstillinger udvælger SMV:Boardet de tre bedste cases, og den endelige vinder forventes kåret i slutningen af året.

Du kan læse mere om prisen og nominere en virksomhed her

Foto: SMV:digital

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.