GTS deltager igen i år i LOOP Forum, hvor du i et spændende program, sammensat af GTS, får præsenteret en række danske cases, der viser, hvordan der succesfuldt er arbejdet med cirkulær økonomi. Efterfølgende vil der være en paneldebat.
Til LOOP Forum 2023 har GTS-foreningen sammensat et spændende program, der dykker ned i fire forskellige danske cases, hvor der er arbejdet med cirkulær økonomi. Her kan du få et indblik i, hvordan der med succes er blevet arbejdet med cirkulær økonomi i det danske erhvervsliv.
I de forskellige cases vil du kunne høre hvordan GTS-institutter og virksomheder har arbejdet sammen, for at udvikle nye løsninger til den cirkulære økonomi.
De fire cases:
- Case 1: ”Genanvendelse af plastik: Fra værdikæde til Platformssamarbejde” v/ Tom Mikkelsen, Global Sr. Category leader, Danfoam & Manja Behrens, souschef, Teknologisk Institut.
- Case 2: ”En ny måde at bygge cirkulært – brand som designparameter” v/ Niklas Storbjerg Nolsøe, Business Development Director, Lendager & Christian Fundby Schou, Head of Advanced Product Development, DBI – Dansk Brand- og sikrings Institut.
- Case 3: ”Klimaaftryk i den cirkulære økonomi” v/ Dennis Lyhne, R&D Development Engineer, RC Plast & Mirko Miseljic, LCA Specialist, FORCE Technology.
- Case 4: ”Adaptiv genanvendelse af eksisterende bygninger” v/ Jan Buthke, Head of LINK IO / Digital Innovation Lead / Cand. Arch. LINK Arkitektur A/S & Kristian Tølbøl Rasmussen, Head of Visual Computing Lab, Alexandra Instituttet.
Oplæg fra den anerkendte britiske forfatter og arkitekt Michael Pawlyn
Programmet starter desuden med et oplæg fra den anerkendte britiske forfatter og arkitekt Michael Pawlyn, der vil tale om nødvendigheden for en regenerativ tilgang i den måde, vi designer, laver og administrerer vores bygningsinfrastruktur og samfund på.
Vi glæder os til konferencen og håber på at se dig til en spændende dag, der står i bæredygtighedens tegn.
Hvor foregår LOOP?
LOKOMOTIVVÆRKSTEDET
Otto Busses Vej 5A
2450 København SV
Danmark
Foto: Unsplash
Seneste aktuelt
27. november 2024
Danish Fibres får succes med dokumentation af bæredygtighed
26. november 2024
Vigtig samarbejdsaftale giver industrien adgang til Big Science
26. november 2024