Af Hanne Christensen, CEO i FORCE Technology

Med et historisk stort beløb på 3,6 mia. kr. kan den nyligt indgåede aftale om fordeling af forskningsreserven få afgørende indflydelse på Danmarks fremtid som grønt foregangsland.

En meget stor del af midlerne er målrettet forskning i klima og grøn omstilling, og det er naturligvis positivt hver gang, der afsættes flere ressourcer til at finde løsninger på det vigtigste samfundsproblem lige nu.

Men som Klimarådets nye rapport slår fast, så har vi travlt – meget travlt! – hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå de ambitiøse danske klimamål. Og derfor kan vi ikke nøjes med langsigtet forskning alene. Vi er nødt til også at afsætte flere ressourcer til implementering af ny viden og teknologiske løsninger på den korte bane – dvs. flere penge til test og demonstration.

Ny viden skal hurtigt kunne omsættes til løsninger

Selvom aftalen om forskningsreserven nævner test og demonstration, så går bevillingerne i meget høj grad til ren forskning. Det er en skam, at de to ting ikke i højere grad kombineres.

Nye forskningsresultater er første skridt på vejen til en grønnere verden, men kun hvis de hurtigt kan omsættes til konkrete, implementérbare løsninger. Derfor er det næste logiske skridt efter fordelingen af forskningsreserven, at der udarbejdes en sammenhængende langsigtet strategi for, hvordan vi udbygger vores test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter, så ny viden kan omsættes til nye løsninger.

Mangfoldigt landskab af testfaciliteter kræver samlet strategi

Retter vi blikket mod landskabet af testfaciliteter, så består det af mange forskellige aktører. Der findes mere end 400 testfaciliteter i Danmark – herunder i omegnen af 220 inden for energi og 120 inden for det digitale område. Og det er derfor åbenlyst ikke nok, at vi er mange, der forfølger de samme mål – vi skal også vide, hvad hinanden laver. Ellers risikerer vi, at siloopbygning, sololøb, dobbeltarbejde og uhensigtsmæssigt ressourcespild spænder ben for ambitionerne. En fælles strategi er svaret.

Strategien skal gå på tværs af ministerier, GTS-institutter, universiteter og private fonde. Den skal have en regional, national og international koordinerende funktion, så vi ikke får testfaciliteter med samme formål rundt om i landet. Den skal sætte en klar retning for, hvilke områder der skal investeres i testfaciliteter inden for – både fra offentlig og privat side. Den skal kortlægge, hvilke offentlige og private aktører der har indsigt i og ressourcer til at investere i testfaciliteter i Danmark. Og den skal belyse, om der er barrierer for udvikling af det danske testlandskab, som vi bør rydde af vejen. Det kunne være inden for finansiering, lovgivning, teknologiudvikling eller kapacitet.

Med en fælles strategi som rettesnor kan vi gøre Danmark til et førende grønt testland. Så lad aftalen om forskningsreserven være første skridt mod en grønnere fremtid – og en samlet strategi for testfaciliteter det næste.

Debatindlægget har været bragt i Børsen mandag d. 13. marts.