Beton er blandt de største affaldsfraktioner i Danmark. Men hvordan kan beton bedst indgå i den cirkulære økonomi og hvornår er klimapotentialet størst i forhold til håndtering af materialet, når det bliver til affald?

Af Christine Vodsgaard Larsen

Hvad er mest optimalt, når det gælder beton i et cirkulært perspektiv? Det spørgsmål har længe været til debat i bygge- og anlægsbranchen. Omdrejningspunktet for diskussionen er, hvorvidt der reelt er klimagevinster at hente ved at fremme genanvendelse af knust beton som tilslag i ny beton i forhold til anden materialenyttiggørelse, som fx, når knust beton anvendes som ubundne bærelag under veje, som det er foreslået af bl.a. EU’s affaldshierarki.

Et spørgsmål om klimapotentiale

Stefania Butera arbejder på Teknologisk Institut, hvor hun er seniorspecialist i bl.a. LCA. Og selvom netop en LCA kan være med til at svare på, hvilken anvendelse, der har størst klimapotentiale for betonen, så er svaret ikke entydigt og derfor er Teknologisk Institut gået et skridt videre for at finde en løsning.

”Det vi kan se er, at forskellige LCA’er er kommet frem til forskellige konklusioner i forhold til klimapotentialet for beton. Derfor har vi valgt at grave lidt dybere og har udarbejdet en kritisk analyse af både beregningsforudsætninger, rammebetingelser og afgørende parametre”, forklarer Stefania Butera. Hun har selv været pennefører på den netop offentliggjorte rapport, ”Beton i et cirkulært perspektiv – en kritisk gennemgang af klimapotentialer for genbrug og genanvendelse af beton”.

At beton som materiale er interessant i en cirkulær kontekst skyldes, at det er blandt de mest anvendte byggematerialer i verden. Både i Danmark og på EU plan udgør beton den største fraktion af byggeaffaldet og ifølge tal fra Miljøstyrelsen fra 2020, udgør beton som ren fraktion knap 35 % af den samlede mængde byggeaffald, når jord, asfalt, klapmateriale samt ballast trækkes fra.

”Som det er i dag, er de mulige behandlingsmetoder for betonaffald enten direkte genbrug, hvor hele betonelementer/-produkter udtages og genbruges igen, genanvendelse, hvor betonen knuses og bruges som tilslag i ny beton eller materialenyttiggørelse, hvor affaldsmaterialer anvendes fx i nedknust form som ubundne bærelag under veje og i pladser”, forklarer Stefania Butera.

Let at fare vild i den eksisterende viden

Ifølge Miljøstyrelsen, er fordelingen i dag, at 52 pct. af det samlede danske byggeaffald, og dermed også betonaffaldet, i dag bliver sendt til anden materialenyttiggørelse, mens 36 pct. bliver genanvendt, fx som tilslag i ny beton. På grund af ændringer i definitionen af ”genanvendelse” er disse tal dog præget af stor usikkerhed, og i en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2022, estimeres det, at kun maks. 0,1 pct. af høj kvalitet beton bliver genanvendt.

”En del af diskussionen går på, hvorvidt der reelt er klimagevinster at hente ved at fremme genanvendelse af beton i forhold til anden materialenyttiggørelse, da beton i begge tilfælde fortrænger primære råstoffer som sten, sand eller grus. Det er også her, forskellige LCA’er er kommet frem til forskellige konklusioner, og det kan være forvirrende at navigere rundt i den eksisterende viden uden en kritisk analyse af beregningsforudsætninger, rammebetingelse og afgørende parametre”, siger Stefania Butera, som derfor har udarbejdet en (ikke-udtømmende) kortlægning af de mest relevante undersøgelser på området, for at belyse og perspektivere den eksisterende viden omkring klimapotentialer fra genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af beton i et LCA-perspektiv.

Hun forklarer desuden, at selvom den praktiske erfaring med direkte genbrug af betonelementer/betonaffald er begrænset, og datagrundlaget som følge heraf også er begrænset, peger al eksisterende viden i samme retning.

”Der er betydelige klimagevinster at hente ved at fremme direkte genbrug af beton. Derfor er direkte genbrug ikke som sådan en del af undersøgelsen, som har fokuseret på genanvendelse, som er mere komplekst. Ser vi derimod på genanvendelse af beton, er billedet mere nuanceret. De eksisterende undersøgelser peger i forskellige retninger, og produktionen af beton med genanvendt tilslag kan føre til enten større klimabelastninger end konventionel produktion af beton eller også en mindre reduktion af klimabelastninger. Helt afgørende parametre er betonrecepten, nærmere bestemt cementforbruget, det substituerede materiale som er grusgravmateriale eller granit samt transportafstandene – alle meget case-specifikke parametre – og det gør det svært at generalisere”, siger Stefania Butera.

Ingen nemme løsninger

I sin rapport konkluderer Stefania Butera, at ud fra den gennemførte analyse, så bør man overveje genanvendelse af betonaffald som tilslag i ny beton prioriteret over nyttiggørelse i en række tilfælde.

”Hvis en eller flere af følgende forhold gør sig gældende, så skal man tænke i betonaffald som tilslag i ny beton fremfor nyttiggørelse. Det gælder, hvis betonaffaldet har høj kvalitet, fx beton til aggressiv eller ekstra aggressiv miljøpåvirkning, og det samtidig er korrekt sorteret og dermed ikke er blandet med andet betonaffald til lavere miljøpåvirkninger, og hvor der er identificeret en anvendelse i produktion af høj kvalitet beton, eller som kræver tilslag af højere kvalitet end grusgravmaterialer. Et andet forhold som er afgørende, er hvis der er lokale genanvendelsesmuligheder. Det kan fx være anvendelse på samme sted som nedrivningen eller tæt på og måske ved brug af et mobilt knuseanlæg. Det sidste aspekt er, hvis man kan genanvende betonaffaldet i betonrecepter/-produkter, uden at øge cementindholdet”, forklarer Stefania Butera.

Konklusionen betyder også, at der skal en nærmere, case-specifik analyse til for at belyse de konkrete forhold for hvert enkelt projekt, da disse kan være afgørende for, om brug af tilslag fremstillet af genanvendt beton i sidste ende medfører en klimamæssig besparelse – eller i stedet udgør en, dog typisk begrænset, klimamæssig belastning.

”Det er et komplekst emne vi har fat i, og der er desværre ikke en one-size-fits-all løsning, selvom det selvfølgelig havde været at foretrække. Samtidig er det vigtigt at vi har fokus på at genanvende vores betonaffald mest hensigtsmæssigt, fordi det udgør så stor en andel af affaldet, både i Danmark og i en stor del af verden og derfor bliver vi nødt til at vurdere de enkelte projekter og vælge den bedste løsning hver gang”, slutter Stefania Butera.

Har du opfølgende spørgsmål? Kontakt Stefania Butera på stbu@teknologisk.dk eller 7220 1951

Foto: Teknologisk Institut