Aalborg Universitet og DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut indgår samarbejdsaftale
Aalborg Universitet og DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har underskrevet en strategisk samarbejdsaftale, der skal binde forskning og praksis inden for brand og sikring tættere sammen.
”Det er fremragende nyheder, at DBI og Aalborg Universitet har indgået et strategisk samarbejde,” siger GTS-foreningens direktør, Mette Fjord Sørensen.
Samarbejdsaftalen mellem Aalborg Universitet og DBI etablerer en fælles ramme for et tættere samarbejde om blandt andet efteruddannelse, forskningsprojekter, testfaciliteter og myndighedsbetjening.
"Når forskning, myndighedsbetjening og praksiserfaring bringes sammen i ét samarbejde, kan vi både udvikle ny viden og sikre, at den hurtigere bliver omsat til kompetencer, regulering og løsninger i samfundet," siger Carsten Damgaard, forskningsdirektør i DBI.
Sikrer begge parter en stærk position
For Aalborg Universitet giver partnerskabet mulighed for at opbygge en stærkere position inden for brand og sikring i det byggede miljø.
”Samarbejdet giver os mulighed for at udvikle en attraktiv forskningsmæssig styrkeposition inden for brand og sikring. Sammen med DBI kommer vi tæt på praksisnære problemstillinger, som kan styrke ikke alene vores forskning og undervisning, men også sikkerheden i vores samfund," siger prorektor for forskning Jesper Wengel fra Aalborg Universitet.
Konkrete tiltag allerede klar
Samarbejdet kommer flyvende fra start med seks nye efteruddannelseskurser inden for brandteknik, der starter i foråret 2027. Dertil kommer at samarbejder om myndighedsbetjening og fælles forskningsprojekter om blandt andet brandsikre biogene bygninger også er ved at tage form.
"Når vi bringer dygtige medarbejdere sammen, opstår der nye idéer og samarbejder. Det er her, vi forventer, at meget af værdien kommer til at ligge," siger Carsten Damgaard og pointerer, at samarbejdet forventes at accelerere udviklingen af nye løsninger inden for blandt andet grøn omstilling, nye byggematerialer og -metoder samt samfundets sikkerhed.
Det første konkrete punkt i samarbejdet, er at DBI og AAU udbyder en række fælles kurser, der kan indgå som en del af kvalifikationskravet til at blive certificeret brandrådgiver i brandklasse 3/4, med opstart i foråret 2027.
BUILD – Institut for By, Byggeri og Miljø repræsenterer AAU i den forbindelse, og institutleder Kasper Lynge Jensen glæder sig:
"Den viden, vi har til sammen, er meget værdifuld for byggebranchen. Der er stigende efterspørgsel på eksperter, som kan rådgive om brandsikkerhed i sammenhæng med byggelovgivningen og de mange nye bæredygtige byggematerialer, der kommer på markedet, og som ændrer opgaven fundamentalt," siger han.
Styrker konkurrencekraften
Samarbejdet er et eksempel på den rolle, GTS-institutterne kan spille som bro mellem universitetsforskning og anvendelse i virksomheder og hos myndigheder. Med en tættere integration til Aalborg Universitet styrkes grundlaget for både forskning, innovation og videnspredning. Og det vækker glæde hos GTS-foreningens direktør, Mette Fjord Sørensen:
”Det er fremragende nyheder, at DBI og Aalborg Universitet har indgået et strategisk samarbejde. Universiteterne og GTS-institutterne er hver især afgørende for at understøtte konkurrenceevnen i Danmark, men der er ingen tvivl om, at et samarbejde vil være med til at styrke innovationsevnen og virksomhedernes konkurrencekraft endnu mere,” siger Mette Fjord Sørensen.
Fra defekt elektrolysestak til værdifuld viden om Power-to-X
Foto: Eurowind
Da Eurowind i slutningen af 2023 købte et eksisterende brintanlæg gav samarbejdet med Force Technology et uvildigt dokumentationsgrundlag for beslutninger. Samtidig fik Force Technology en sjælden praktisk indsigt, som styrker metoder og knowhow inden for fejlanalyse i fremtidige PtX-cases.
Fandt udtjente stakke under opstarten
Eurowind oplevede problemer i en elektrolysestak, som er en samling af mange elektrolyseceller, der er presset sammen for at producere brint. Under opstarten sammen med producenten konstaterede Eurowind, at stakkene havde nået enden af deres levetid. Senere viste det sig, at en af stakkene var beskadiget.
“Da det er i elektrolysestakken, brinten produceres, er den jo en helt central del af ethvert brintanlæg. Det er også ofte den dyreste del og den mest sårbare,” forklarer Marco Hoekstra, Technical Operations Engineer hos Eurowind Energy.
Eurowind besluttede s at involvere Force Technology i en uvildig fejlanalyse og root cause analysis af elektrolysestakken.
Fejlanalyse med SEM kortlagde membranskader
Undersøgelsen begyndte med kontrolleret adgang til stakken og en struktureret plan for prøvetagning. Eurowind åbnede stakken i et værkstedsmiljø, og Force Technology bidrog til at dokumentere observationer, beslutte hvad der skulle udtages prøver af, og sikre korrekt håndtering af delene. Det var vigtigt, fordi komponenter i PEM-elektrolyseanlæg (protonudvekslingsmembran) er følsomme, og håndteringen i sig selv kan skabe artefakter.
I laboratoriet anvendte Force Technology fejlanalysemetoder til de tynde og følsomme lag inde i PEM-elektrolysecellen. SEM (scanning elektronmikroskopi) gjorde det muligt at inspicere strukturer på mikroskala. Sammen med EDX (energidispersiv røntgenspektroskopi) og overfladetopografi blev SEM brugt til at kortlægge membranskader og tilstødende grænseflader. Gennem hele arbejdet prioriterede teamet dokumentationens kvalitet: sporbare prøver, kontrolleret forberedelse og en tydelig sondring mellem bekræftede observationer og hypoteser.
Tydeligere forventninger til drift og vedligehold og stærkere dialog med leverandører
I en teknologi på et tidligt udviklingstrin giver én defekt stak sjældent ét entydigt svar. Marco Hoekstra siger: “Vi har endnu ikke fået en konklusion, og når vi får den, er jeg ikke sikker på, at den vil være entydig.”
Alligevel gav samarbejdet værdi, da det hjalp Eurowind med at afklare, hvad virksomheden skal være opmærksom på, og hvordan man kan opbygge mere realistiske forventninger til elektrolysestakkes levetid.
Arbejdet understøtter også en stærkere dialog med leverandører og samarbejdspartnere. Eurowind peger på, at levetidsangivelser ofte bygger på laboratorietest i lille skala, mens operatører har brug for realistiske forventninger baseret på praktiske driftsforhold. Uvildig fejlanalyse og dokumentation fra drift hjælper operatører med at udfordre antagelser, fastlægge bedre acceptkriterier og prioritere forebyggelse og levetidsforlængelse frem for gentagne og dyre udskiftninger.
Fra specifik case til bredere PtX-kapabilitet
Casen viser, hvad der sker, når en umoden PtX-sektor betragter fejl som dokumentation frem for spild. Eurowind fik et klarere grundlag for beslutninger om driftssikkerhed, drift og vedligehold samt dialog med leverandører. Samtidig fik Force Technology en unik adgang til virkelige komponenter og mulighed for at styrke metoder og knowhow til undersøgelse af skrøbelige PEM-komponenter til elektrolyseanlæg.
Værdien rækker også ud over de to virksomheder. Force Technology hjælper nemlig andre med lignende udfordringer, hvilket over tid bidrager til at modne undersøgelsesmetoder på tværs af cases. Når udvalgte erfaringer deles i fortrolige fora – for eksempel PtX-netværket – kommer det hele branchen til gavn. Forventningerne bliver mere realistiske, det bliver lettere at forebygge, og risikoen for at begå de samme - dyre - fejl bliver mindre.
Læs hele casen her Defekt elektrolysestak gav ny viden og dokumentation
GTS-ekspert giver bud på EU´s digitale sårbarhed og afhængighed
EU's ambition om at blive mindre afhængig af andre nationer, når det gælder digitale løsninger er en enorm udfordring. I en artikel i Berlingske Tidende fortæller chef for AI Lab ved Alexandra Instituttet, Mie Hvas, om udfordringen og hvad vi i EU kan gøre.
Godt 70 procent af den samlede europæiske digitale infrastruktur er, ifølge Synergy Research Group, afhængig af de tre amerikanske cloud-tjenester: Amazon, Microsoft og Google.
Det betyder, at de amerikanskejede virksomheder kan komme i situationer, hvor de pålægges at udlevere data fra Europa til den amerikanske regering, skriver Berlingske.
Dertil kommer at Europa også sakker langt efter USA og Kina når det gælder AI og chip produktion. Europa er kort sagt sårbar og udfordret når det gælder digital afhængighed af USA og Kina
En af eksperterne i Berlingskes artikel er Mie Hvas, chef for AI Lab ved Alexandra Instituttet, og hun deler analysen om at det er en kæmpe udfordring EU står med.
»Den investering, der skal til for at bringe os på niveau eller bare nær niveau med der, hvor Kina og USA er, er vanvittig omfattende. Og det er der ikke noget EU-land, der kan gøre alene. Så vi er nødt til at se et samarbejde på ekstremt højt niveau,« siger Mie Hvas til Berlingske og tilføjer:
»Og der er måske også flere veje til Rom end at kopiere præcis det, USA og Kina har gjort. Det er ikke nødvendigvis at udvikle en ny ChatGPT. Det kan se ud på andre måder, for eksempel mindre og meget mere målrettede ai-modeller.«
Du kan læse artiklen her (bag betalingsmur)
Høringssvar til Kommissionens forslag til revision af mikrochipforordningen (Chips Act 2.0)
GTS-foreningen har 19. juni afgivet nedenstående høringssvar til EU-kommissionens forslag til revision af mikrochipforordningen:
Resume
GTS-foreningen støtter overordnet ambitionerne i Chips Act 2.0 og Kommissionens øgede fokus på teknologisk suverænitet, industrialisering og forsyningssikkerhed.
Forslaget adresserer flere af de svagheder, som evalueringen af den første ChipsAct identificerer, herunder behovet for hurtigere omsætning af forskning til industri og en stærkere europæisk værdikæde.
Samtidig vurderer GTS-foreningen, at forslaget fortsat undervurderer betydningen af de uvildige Research and Technology Organisations (RTO’er), som udgør den afgørende bro mellem forskning, test, validering og kommercialisering.
Vi anbefaler derfor et målrettet europæisk call for RTO’er og open-access testfaciliteter. Derudover bør Chips Act 2.0 i højere grad prioritere back-end og downstream-værdikæden, herunder advanced packaging, reliability testing og failure analysis.
1. Overordnede bemærkninger
GTS-foreningen hilser Kommissionens forslag til Chips Act 2.0 velkommen. Det er positivt, at forslaget bygger videre på erfaringerne fra den første Chips Act og anerkender, at Europas største udfordring ikke længere alene handler om forskning og udvikling, men om industrialisering, opskalering og markedsadgang.
Det er særligt positivt, at Kommissionen:
- styrker fokus på lab-to-fab-overgangen,
- viderefører pilotlinjer og kompetencecentre,
- prioriterer advanced packaging og heterogen integration,
- introducerer demand-side instrumenter og grand challenges,
- anerkender behovet for at styrke hele værdikæden.
Disse tiltag er nødvendige, hvis Europa skal omsætte sin forskningsmæssige styrkeposition i industriel konkurrencekraft.
2. RTO’erne mangler som selvstændigt strategisk instrument
GTS vurderer imidlertid, at Chips Act 2.0 fortsat har en blink vinkel i forhold til de danske og europæiske GTS’er (Research and Technology Organisations - RTO’er i Europa).
RTO’erne indtager en unik position mellem universiteter, startups, SMV’er, scaleups og industri. Hvor universiteterne skaber ny viden, og industrien skalerer produktion, leverer
GTS’erne den uvildige test-, demonstrations- og valideringskapacitet, som gør teknologier modne nok til kommerciel anvendelse.
GTS’erne (og de øvrige RTO’er) driver i praksis en betydelig del af Europas Open Access-infrastruktur. Her får virksomheder adgang til avanceret udstyr, testmiljøer, metrologi, certificering og specialistkompetencer, som de ikke selv har mulighed for at etablere.
Derfor anbefaler GTS, at Kommissionen etablerer et dedikeret call under Chips for Europe Initiative 2.0 målrettet:
- RTO’er og teknologiske serviceinstitutter,
- open-access test- og demonstrationsfaciliteter,
- validerings- og kvalifikationsinfrastruktur,
- reliability testing,
- failure analysis,
- advanced packaging og integration.
Et sådant instrument vil skabe betydelig merværdi for Europas SMV’er og deeptech startups og samtidig styrke udbredelsen af eksisterende pilotlinjer og kompetencecentre.
- Open Access-infrastruktur er afgørende for Europas SMV’er
Kommissionen lægger med rette vægt på at understøtte startups, scaleups og SMV’er. Men disse virksomheder har ofte ikke deres største udfordring i adgangen til forskning. Den største udfordring ligger i adgangen til test, validering og dokumentation af teknologiens robusthed og modenhed.
Netop her spiller de teknologiske serviceinstitutter en afgørende rolle. Uden målrettede indsatser risikerer Europa at overse de uvildige organisationer, der driver den åbne infrastruktur, som SMV-økosystemet er afhængigt af.
Hvis Europa reelt ønsker at reducere det velkendte “Valley of Death” mellem forskning og marked, bør investeringer i Open Access-infrastruktur betragtes som et strategisk instrument på linje med pilotlinjer og fabriksinvesteringer.
4. Europas strategiske sårbarhed ligger i stigende grad i back-end
Den oprindelige Chips Act var forståeligt fokuseret på front-end wafer-fabrikation og etablering af store produktionsanlæg. Udviklingen siden 2023 viser imidlertid, at Europas væsentligste sårbarheder ikke alene findes i front-end produktionen.
Geopolitiske spændinger, handelskonflikter og forsyningsforstyrrelser i 2025 og 2026 har
synliggjort, at kritiske dele af back-end og downstream-værdikæden fortsat er stærkt koncenteret uden for Europa.
Det gælder blandt andet:
- advanced packaging,
- assembly,
- reliability testing,
- failure analysis,
- kvalifikation af komponenter,
- chiplet-integration,
- OSAT-kapaciteter.
Europa risikerer derfor at investere milliarder i waferproduktion uden samtidig at beside de nødvendige kapaciteter til at validere, teste, analysere og integrere de færdige komponenter.
GTS-foreningen anbefaler derfor, at back-end aktiviteter ligestilles med front-end aktiviteter i den fremtidige prioritering af strategiske projekter.
- ReliabilityTesting og FailureAnalysis bør være europæiske prioriteter
Reliability testing og failure analysis er fundamentale for udviklingen af robuste halvlederkomponenter til industri, forsvar, energi, transport, sundhed og kritisk infrastruktur. I dag er betydelige dele af disse kompetencer fortsat koncentreret i Asien. Dette skaber både strategiske afhængigheder og lange udviklingsforløb for europæiske virksomheder.
Hvis Europa ønsker teknologisk suverænitet, skal kontinentet ikke blot kunne designe og producere chips. Europa skal også kunne forstå, teste, kvalificere og fejlfinde dem.
Derfor bør Kommissionen etablere en målrettet indsats for:
- reliability testing,
- failure analysis,
- materials characterisation,
- advanced metrology,
- lifetime assessment,
- kvalifikationscentre med Open Access.
6.Danske erfaringer viser potentialet
Danmark har allerede taget de første skridt på området. GTS’er opbygger gennem Innovationsfondsinvesteringer nye kompetencer inden for chipbaseret Failure Analysis. Samtidig er GTS en central partner i Danish Chip Competence Centre (dkCCC).
Disse initiativer demonstrerer, hvordan GTS’er kan understøtte både nationale og europæiske strategiske målsætninger ved at bygge bro mellem forskning, SMV’er og industriel skala.
7. Samlede anbefalinger
GTS-foreningen anbefaler, at Kommissionen i den videre behandling af Chips Act 2.0:
- Etablerer et dedikeret call for RTO’er og testfaciliteter.
- Anerkender Open Access-infrastruktur som et strategisk instrument.
- Prioriterer back-end og downstream-værdikæden på lige fod med front-end produktion.
- Investerer målrettet i reliability testing og failure analysis.
- Udnytter GTS’ernes særlige position som neutral bro mellem forskning og industri
Chips Act 2.0 er et vigtigt skridt mod større europæisk teknologisk suverænitet. Men hvis Europa skal indfri ambitionerne om modstandsdygtighed, konkurrenceevne og industriel styrke, må politikken omfatte hele værdikæden – ikke kun fabrikkerne, men også de test- og valideringsmiljøer, som gør innovation markedsklar.
Med venlig hilsen
Mette Fjord Sørensen Bjarke Kjehr Lind
Direktør Cheføkonom
Der skal mere kobber i jorden og udvikles fleksible løsninger
Energinet har sat større tilslutninger til elnettet på pause, og det forsinker elektrificeringen af Danmark og dermed den grønne omstilling.
”Der er grænser for, hvor meget mere hastighed der kan sættes på udbygningen. Derfor skal vi også bruge den eksisterende kapacitet smartere,” siger David Tveit fra Teknologisk Institut.
Danmarks elforbrug brager i vejret, fordi samfundet elektrificeres hastigt. En af de meget synlige udviklinger er, at der nu er en halv million elbiler på de danske veje. I januar i år satte Danmark rekord i elforbrug, og den rekord vil blive slået igen og igen i månederne og årene, der kommer.
Om 10 år forventes det, at danskerne ejer 2,5 millioner elbiler – altså en femdobling i forhold til i dag. Dertil kommer udbygning af fjernvarme, elektrificering af industrien, datacentre samt produktion af brint og grønne brændsler – alt sammen noget, der kræver et enormt elforbrug.
Et højere elforbrug kræver større elproduktion – men der er et problem: Kapaciteten er presset. Når der er spidsbelastning, er der ikke plads til flere tilslutninger af elforbrugere, og i løbet af to år har der dannet sig en kø af ansøgninger om tilslutning fra virksomheder, datacentre, brintfabrikker og batteriparker, som tilsammen udgør et elforbrug på 60 GW – otte gange det nuværende danske maksimale elforbrug. Selvom ikke alle 60 GW bliver realiseret, skal Energinet planlægge efter det.
Energinet har derfor sat større tilslutninger til elnettet på pause frem til efteråret, og det går ud over virksomheder, der fx vil etablere ladeanlæg til deres lastbiler eller elektrificere produktionen. De virksomheder får i øjeblikket besked om, at det kan tage flere år, før de kan elektrificere deres drift. Det påvirker også elektrificeringen af jernbanestrækninger. Eksempelvis har Odsherredbanen fået at vide, at de ikke kan være sikre på, at der er strøm, når banen efter planen indsætter syv batteridrevne tog i 2029 i stedet for de nuværende dieseltog.
Brug den eksisterende kapacitet smartere
Centralnervesystemet i Danmarks elsystem er de store kobberkabler og højspændingsledninger, som Energinet har ansvaret for.
”Energinet bygger mere end nogensinde, og vi samarbejder med netselskaber om at udnytte al tilgængelig kapacitet i elnettet. Men de seneste to års kraftige stigninger i efterspørgslen på elnetkapacitet kan ikke løses alene ved at bygge mere elnet,” oplyser Energinet på deres hjemmeside.
Hvad kan man så gøre? Direktør for Energi og Klima på Teknologisk Institut, David Tveit, har siddet med i arbejdsgruppen ”Hurtigere udbygning af elnettet” under den nationale krisestab (NEKST) og er enig med Energinet.
”Der er grænser for, hvor meget mere hastighed man kan sætte på at få kobber i jorden. Derfor må man både prioritere behovene i den kø, der er, samtidig med, at den eksisterende kapacitet udnyttes smartere,” siger han.
I forhold til at udnytte kapaciteten smartere handler det i høj grad om at sikre samspillet mellem elforbrug og -produktion samt at udjævne forbruget hen over døgnets timer, så man undgår store spidsbelastninger.
”Fleksibilitet handler grundlæggende om at flytte vores elforbrug væk fra de timer, hvor nettet er mest belastet. Vi kender det fra elbilsejere, der lader om natten, fordi en app gør det nemt. I industrien skal vi gøre det samme for at sikre en accelereret elektrificering: Ved hjælp af varmepumper, smart styring og lagring kan vi flytte de tunge energiprocesser til tidspunkter på døgnet – eksempelvis om natten – hvor der er god plads i elnettet,” siger David Tveit.
Brug alle greb – og GTS’erne
Virksomhederne kan også undersøge, om de kan effektivisere deres energiforbrug.
”I mange tilfælde kan virksomheder udnytte den eksisterende kapacitet langt bedre, end de gør i dag – og dermed reducere behovet for strøm fra nettet betydeligt. Der ligger et stort uudnyttet potentiale. Vi anbefaler, at man starter med energieffektivisering, så det samlede behov falder. Derefter ser man på elektrificering – og samtidig på, hvordan termisk lagring og batterier kan flytte forbruget hen, hvor der er plads i nettet. Det er i samspillet mellem løsningerne, at den store gevinst ligger,” siger David Tveit og fortsætter:
”Mange virksomheder ved godt, at de skal omstille, men er i tvivl om, hvor de skal starte. Derfor har de brug for hjælp til at lægge en dekarboniseringsstrategi, der tager dem hele vejen fra tanke til handling – fra de første analyser og det rette datagrundlag til valg af teknologi og konkret implementering. Det kan GTS-institutterne hjælpe med.”
En anden anbefaling fra NEKST er at sætte mere fart på afprøvning af fleksibilitetsløsninger via forsknings- og udviklingsmidler.
Arbejdsgruppen anbefaler, at Energinet, netselskaberne, universiteter og GTS-institutter i endnu højere grad engagerer sig i finansiering af pilotprojekter, der tester fleksibilitetsløsninger og accelererer udviklingen. Det kan reducere behovet for fremtidige investeringer i netudbygning og skabe værdifuld erfaring, som kan bruges til at skalere løsningerne.
Samplacering og prioritering
Et andet greb er, at virksomheder, der planlægger store udvidelser eller nye anlæg med stort kapacitetsbehov, placerer dem tæt på det sted, strømmen produceres eller kommer i land.
”Det kaldes samplacering, og har den fordel, at det kræver mindre udbygning og distribution af strøm, når man placerer store energiforbrugere tæt på det sted, hvor strømmen kommer i land fra fx en havvindmøllepark,” siger David Tveit, der også peger på batterilagring som en mulig løsning.
Selvom der er mange ansøgninger hos Energinet, kan man også tænke smartere i håndteringen af køen. En del ansøgninger er sendt ind ”for en sikkerheds skyld” og vedrører projekter, som enten aldrig realiseres eller ligger langt ude i fremtiden.
Hidtil har Energinet behandlet ansøgninger efter princippet ”først til mølle”, men det er der nu politisk lagt op til at ændre.
”Når netkapacitet er en mangelvare, bør vi prioritere og behandle de mest modne projekter først. Ansøgninger, der kun skal sikre en plads i køen, må vente, så vi kan prioritere projekter, der reelt er klar til at blive realiseret,” siger David Tveit og afslutter:
”Vi skal fortsat have mere kobber i jorden, men det kan ikke stå alene. Vi skal samtidig prioritere klogt, energieffektivisere og udvikle intelligente løsninger, der reducerer det samlede kapacitetsbehov.”
Teknologisk Institut etablerer sig i Nordjylland
Aalborg Forsynings laboratorium, der i dag understøtter driften af Nordjyllandsværket, bliver en del af Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut har overtaget Aalborg Forsynings laboratorie i Norbis Park og etablerer dermed en afdeling i Nordjylland. Etableringen skal bringe Teknologisk Institut tættere på nordjyske industrivirksomheder og styrke samspillet med forsyning, virksomheder og forskningsmiljøer i regionen om udvikling og afprøvning af grønne løsninger.
Baggrunden for salget er, at Aalborg Forsynings behov for laboratorieydelser har ændret sig i takt med omstillingen af varmeproduktionen. Med Teknologisk Institut som ny ejer videreføres laboratoriet i Norbis Park, hvor det fortsat skal levere ydelser til eksisterende samarbejdspartnere, herunder også til Aalborg Forsyning.
”Vi ser frem til at byde både laboratoriets dygtige medarbejdere og kunder velkommen i Teknologisk Institut. Med vores placering i Norbis Park rykker hele Instituttet helt tæt på det nordjyske erhvervsliv, Aalborg Universitet og Aalborg Forsyning,” siger Juan Farré, adm. direktør i Teknologisk Institut.
Potentiale for nye test- og demonstrationsfaciliteter i det nordjyske
Norbis Park, hvor laboratoriet er placeret, er netop er udpeget som én af Danmarks 11 industriparker og på længere sigt ser Teknologisk Institut et potentiale for at udvikle nye test- og demonstrationsfaciliteter i Norbis Park inden for blandt andet varmepumper, CO2-fangst og -udnyttelse, elektrolyse samt vand- og luftrensning.
GTS-teltet summede af samtaler, debat og energi på Folkemødet
GTS stod for Genvej Til Succes på Folkemødet. Og en succes blev GTS-institutternes tilstedeværelse og debatter. Debatterne var velbesøgte, og der blev lyttet, debatteret og skabt relationer.
GTS-foreningen havde til Folkemødet i år en central placering på kajen i Allinge Havn og afholdt 17 debatter og events, hvoraf institutterne stod for de 16 af dem.
Temaerne for debatterne viste den spændvidde, GTS-institutterne har. Menuen over de tre dage stod på både drikkevand og kystbeskyttelse, droner, grøn omstilling og strøm, brandsikkerhed, resiliens, kvanteteknologi, AI og robotteknologi. Paneldeltagerne var både fra andre organisationer, virksomheder og politiske partier – og de fleste var mennesker, undtaget én - jaa, den humanoide robot TI-1H var faktisk paneldeltager i en af debatterne og skabte stor opmærksomhed på Folkemødet.
Velbesøgte debatter
Debatterne i GTS-teltet var generelt velbesøgte. En højdespringer var dog debatten ”Hybridangreb: Hvad sker der, når vand og strøm forsvinder? ”, der blev afholdt af Resilienscenter Danmark, som alle GTS-institutter jo er en del af. Til den debat stod og sad de 60-70 tilhørere som bornholmske sild i en tønde.
”GTS-foreningen og institutterne fik vist sig rigtigt godt frem på Folkemødet. Både tilhørerne til de mange debatter, paneldeltagerne og de mange repræsentanter fra GTS-institutterne, der var på Folkemødet, fik inspiration, indsigt og nye kontakter med sig hjem. Og det er jo lige præcis, hvad Folkemødet går ud på,” siger Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen.
Konkurrencekraft som den røde tråd
Selvom temaerne var forskellige i debatterne, var der alligevel en rød tråd, der vævede sig ind i næsten alle debatterne, nemlig Danmarks konkurrencekraft og hvordan GTS-institutterne tester, udvikler og skaber innovation sammen med danske virksomheder.
Konkurrencekraft var derfor også overskriften på GTS-foreningens debat fredag, hvor panelet skulle styrke og udbygge Danmarks konkurrencekraft. Panelet bestod af Mikkel Haarder, underdirektør i DI for forskning og uddannelse, Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal, Jesper Wengel, prorektor på Aalborg Universitet, Lia Leffland, direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Tommy Bysted, GTS-foreningens formand, Tommy Bysted.
Her blev deltagerne præsenteret for 15 tiltag, der kan styrke konkurrencekraften og med prioritering, argumentation og kompromisser skulle de blive enige om seks tiltag. Direktør i GTS-foreningen, Mette Fjord Sørensen, sprang ud som gameshow-vært og sørgede for, at de fem panelister blev udfordret, blev enige og holdt tiden.
Private 4G/5G‑net: Potentialet er stort – men uforløst
Private mobilnet baseret på 4G og især 5G Standalone (5G SA) har et markant potentiale for at understøtte digitalisering, automatisering og sikker kommunikation i industri, havne, energi og kritisk infrastruktur.
Teknologien muliggør høj ydeevne, lav latenstid, øget sikkerhed og bedre kontrol over data – egenskaber, som er afgørende i mange forretnings‑ og samfundskritiske anvendelser. Alligevel er den kommercielle udbredelse i Danmark fortsat begrænset, viser et nyt white paper fra FORCE Technology.
Årsagen til den begrænsede udbredelse skyldes ikke ikke teknologiske begrænsninger, men snarere organisatoriske, kommercielle og regulatoriske barrierer konkluderer FORCE’s white paper.
En væsentlig årsag er , at mange virksomheder har begrænset kendskab til mulighederne for private frekvenser og private netværk, og løsningerne opleves ofte som komplekse og vanskelige at omsætte til klare forretningscases. Samtidig bliver private mobilnetværk ofte adresseret som et IT‑projekt frem for et strategisk forretningstiltag, hvilket hæmmer ledelsesmæssig forankring og investering.
White paperet peger på behovet for en mere koordineret indsats for at accelerere adoptionen. Det indebærer styrkelse af neutral integrationskapacitet, større fokus på konkrete og dokumenterede use cases, målrettet støtte til first movers samt øget vidensdeling på tværs af brancher og værdikæder.
Danish 5G Innovation Hub & Testbed fremhæves som en central platform i denne udvikling gennem praktiske test‑ og demonstrationsmiljøer, herunder 5G‑testbed ved Odense Havn, Aalborg Universitets Smart Factory Lab og TV 2’s mediefokuserede testbed. Samtidig vurderes det som et vigtigt skridt at at frekvensbåndet 3,8–4,2 GHz bliver tilgængeligt til private netværk fra juli 2026.
Læs og download white paper om private celluære netværk her.
Det digitale produktpas: Fra reguleringskrav til strategisk mulighed
EU’s kommende krav om digitale produktpas (Digital Product Passport, DPP) vil i de kommende år få stor betydning for danske produktionsvirksomheder.
Det digitale produktpas bliver et centralt værktøj i EU’s arbejde for øget transparens, bæredygtighed og cirkularitet i værdikæder og vil gradvist blive indført for stadig flere produktgrupper under Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR).
Et nyt white paper fra FORCE Technology giver et overblik over krav, udfordringer og muligheder og viser, hvordan virksomheder allerede nu kan forberede sig. Analysen, som bygger på desk research og interviews med virksomheder, peger særligt på, at små og mellemstore produktionsvirksomheder står over for væsentlige barrierer. Analysen peger på tre typiske udfordringer for SMV’er: produktdata er ofte spredt på tværs af regneark, systemer og leverandører; IT‑systemer hænger ikke altid sammen; og der er usikkerhed om, hvilke data der konkret bliver krævet hvornår.
Netop derfor anbefales en pragmatisk tilgang. I stedet for at vente på alle detaljer i reguleringen kan SMV’er allerede nu styrke deres grundlæggende datamodenhed. Det handler om at skabe overblik over eksisterende produktdata, tydeliggøre hvem der har ansvar for hvilke informationer og vurdere, om nuværende systemer kan understøtte fremtidige krav. Små, konkrete skridt kan reducere både risiko og omkostninger senere.
DPP giver også forretningsmuligheder
Samtidig fremhæver white paperet, at arbejdet med det digitale produktpas også rummer markante forretningsmæssige muligheder. Virksomheder, der tidligt styrker deres datagrundlag og digitale infrastruktur, kan opnå bedre overblik over egne produkter, forbedre interne processer og stå stærkere i forhold til både kunder og regulatoriske krav. DPP kan dermed fungere som løftestang for øget datamodenhed og mere struktureret produktdokumentation.
White paperet afsluttes med fem konkrete anbefalinger til, hvordan virksomheder kan komme i gang.
Læs og hent white paper om de krav og muligheder DPP giver her
IoT-baserede sensorer kan spare milliarder på vedligeholdelse af broer og tunneler
Effektiv overvågning af korrosion er afgørende for sikkerhed og levetid i kritisk infrastruktur som broer og tunneller. IoT-baserede korrosionssensorer med realtidsdata muliggør forebyggende vedligeholdelse og reducerer både omkostninger og CO₂-aftryk.
Det har FORCE Technology udgivet et white paper om. De batteriløse sensorer kræver minimal vedligeholdelse og kan installeres selv på svært tilgængelige steder. Data sendes trådløst til clouden, og intelligente analyser gør det muligt at forudsige og forebygge skader, før de opstår.
Den nye teknologi gør det muligt - også økonomisk - at installere tusinder af sensorer på fx en stor bro sådan at der overalt laves løbende korrosionsovervågning på kritisk infrastruktur. Teknologien er både langt mere præcis og adaptiv og også i stigende grad mere tilgængelig og bæredygtig. Udviklingen indenfor korrosionssensorer forventes at spare virksomheder milliarder i reparationsomkostninger og markant reducere korrosionens miljøpåvirkning, så strukturer verden over forbliver beskyttede og i god stand i generationer fremover.
Hent white paperet om IoT-baserede korrosionssensorer her og få viden om bl.a.:
- De nyeste typer af korrosionssensorer og brugen af dem i kritisk infrastruktur
- Hvordan IoT og batteriløse sensorer muliggør effektiv og vedligeholdelsesfri overvågning
- Predictive maintenance: brug af data og cloud-løsninger til at forudsige og forhindre skader
- Fordele og ulemper ved hhv. indbyggede og retrofit-sensorer
- Implementering af sensorer i store konstruktioner.
En næse for løsninger
Hvordan omsætter man en god idé og forskning til en løsning, der kan gøre en reel forskel i samfundet? Svaret ligger ofte i samspillet mellem nysgerrighed, viden – og de rette faciliteter til at bringe idéen tættere på virkeligheden.
Det illustrerer et projekt fra den 18-årige gymnasieelev Ask Møller, der har udviklet en prototype, som i fremtiden kan bidrage til tidligere opsporing af lungekræft. Løsningen bygger på en enkel, men perspektivrig idé: at identificere mønstre i de stoffer, mennesker udånder. Hvis bestemte kemiske signaturer går igen hos patienter med lungekræft, kan det på sigt danne grundlag for nye screeningsmetoder – måske endda noget, der kan foregå uden for hospitalerne.
Ask har udviklede sin sorte boks med sensorer og moduler – en tidlig version af en såkaldt “elektronisk næse”. Vejen dertil har dog krævet mere end blot en god idé. Det har krævet adgang til specialiseret viden, avanceret måleudstyr og sparring med eksperter.
Når forskning skal ud at virke
For at kvalificere sin løsning besøgte Ask FORCE Technology, hvor han fik indblik i, hvordan avancerede teknologier kan anvendes til at analysere organiske forbindelser i luft – herunder potentielle spor efter sygdom.
Med adgang til teknologier som PTR-ToF-MS og Smart Sensors fik han mulighed for at arbejde med præcise målemetoder, som ellers primært findes i professionelle forsknings- og testmiljøer. Det er netop denne type brobygning mellem idé og anvendelse, der er kernen i GTS-systemets rolle i innovationskæden.
”Det var en fornøjelse at have Ask på besøg. Han brænder virkelig for sin ide og var meget interesseret i vores målemetoder. Jeg er dybt imponeret over, hvordan denne viden har givet inspiration til hans endelige projektide og prototype. Det kræver et særligt talent i så ung en alder,” fortæller Amy Smart, specialist i kemisk analyse hos FORCE Technology.
Innovation kræver mere end opfindsomhed
Historien viser, at selv de mest lovende idéer sjældent står alene. De kræver adgang til faciliteter, testmiljøer og faglig sparring for at udvikle sig fra koncept til noget, der kan implementeres i praksis.
Her fungerer GTS-institutterne som et vigtigt bindeled. De stiller ikke blot avanceret teknologi til rådighed, men bidrager også med ekspertise, der kan hjælpe med at kvalificere, teste og videreudvikle løsninger – uanset om de kommer fra startups, etablerede virksomheder eller unge talenter.
Et kig mod fremtiden
Selv om løsningen stadig er på prototypestadiet, viser projektet, hvordan teknologiske muligheder kan opstå i krydsfeltet mellem forskellige discipliner – i dette tilfælde biologi, kemi og sensorik.
Samtidig understreger det, hvor vigtigt det er med en stærk innovationsinfrastruktur. For det er her, idéer bliver til løsninger – og løsninger kan gøre en forskel.
Næste skridt for Ask er den europæiske konkurrence for unge forskere. Men uanset udfaldet er hans projekt allerede et eksempel på, hvordan nysgerrighed og adgang til de rette kompetencer kan bringe forskning tættere på virkelighedens behov.
Genbrug af guld!
Soul II Soul legendariske 90’er sang ”Back to life” rammer essen af det nye industrisamarbejde mellem Grundfos, Danfoss, Schneider Electric, Kvadrat, DSV, DXC Technology, Stena Circular Consulting, Aalborg Universitet, Linköping Universitet og Teknologisk Institut, som nemlig omhandler hvordan man kan genbruge materialer fra termostater og pumper.
Genbrug af guld! Det er både godt for vores klode og for forretningen. Grundfos, Danfoss og DSV med flere er gået sammen om at undersøge, hvordan man kan give nyt liv til materialer og komponenter, når fx pumperne eller termostaten skal udskiftes. I dag ender det ofte med, at metallet bliver omsmeltet, mens velfungerende komponenter og plast går tabt. Det store ressourcespild vil projektkonsortiet Back2Back lave om på. Målet er at finde nye veje for industriens produkter
Gavner cirkulær omstilling
Det nye industrisamarbejde skal gøre det lettere og mere attraktivt at genbruge, reparere og genfremstille tekniske produkter
Sammen med Teknologisk Institut er virksomhederne i gang med at finde løsninger på, hvordan man kan skabe en skalerbar infrastruktur, der understøtter, at produkterne får længere levetid.
Tanken er, at et udtjent produkt – for eksempel en gammel pumpe i en virksomhed - skal forvandles fra skrot til nye ressourcer. Man kan forestille sig, at pumpen afmonteres og afleveres til en fælles indsamlingsordning. Her kan man med et digitalt værktøj hurtigt vurdere, om pumpen bør sendes til for eksempel genfremstilling hos producenten, til adskillelse hos en genanvendelsesvirksomhed eller til vedligeholdelse hos kunden.
”Det vil gavne både den cirkulære omstilling og virksomhedernes resiliens over for sårbare forsyningskæder og fluktuerende råvarepriser”, siger seniorprojektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.
Fælles løsning skal sikre økonomiske incitamenter
Der er allerede erfaring med takeback-ordninger i større og mindre skala, og næste skridt er at bruge ny viden til at gøre dem endnu mere effektive. Derfor undersøger Back2Back-projektet potentialet i nye samarbejder på tværs af industrier.
I første omgang skal en fælles takeback-ordning kunne håndtere produkter fra fire virksomheder i Back2Back, men ambitionen er, at den skal kunne udvides til andre produktgrupper.
Store virksomheder på tværs af værdikæden
Partnerskabet Back2Back samler industrivirksomhederne Grundfos, Danfoss, Schneider Electric og Kvadrat. De får selskab af logistikgiganten DSV og den globale it-virksomhed DXC Technology.
Teknologisk Institut leder projektet sammen med de videnspartnerne Stena Circular Consulting samt Aalborg Universitet og Linköping Universitet, der bidrager med forskning og erfaringer fra andre brancher, som har indført cirkulære strategier.
Fakta om Back2Back
- Partnere: Grundfos, Danfoss, Schneider Electric, Kvadrat, DSV, DXC Technology, Stena Circular Consulting, Aalborg Universitet, Linköping Universitet og Teknologisk Institut (projektleder).
- Funding: Back2Back er finansieret af TRACE, et missionsdrevet dansk innovationspartnerskab støttet af Innovationsfonden, der accelererer udviklingen af cirkulære løsninger, der bidrager til Danmarks klimamål.
- Målsætning: At undersøge mulighederne for en fælles, skalerbar infrastruktur for indsamling og optimal behandling af brugte tekniske produkter, herunder et digitalt beslutningsværktøj, der skal understøtte, at hvert produkt sendes i retning af den bedste R-strategi.
GTS-foreningen har ét budskab til den kommende regering: ”Don’t stop thinking about tomorrow”
Af Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen
På en løbetur tæt ved Lyngby sø til tonerne af klassikeren ”Don’t stop thinking about tomorrow” med Fleetwood Mac ramte tanken mig, at det må være temasangen til regeringsforhandlingerne.
Bag de lukkede døre i Statsministeriet og Marienborg forhandles der intenst om grundlaget for en ny regering. Dagsordenen er tung: forsvar, arbejdskraft, pensionsalder, sundhed, klima og fremtidens velfærd. Mange af svarene findes i morgendagens teknologi – men kun hvis vi investerer i den.
Danmark og Europa sakker bagud
I 2024 installerede Kina over 800 industrielle robotter om dagen – næsten 300.000 på et år. I Danmark var tallet knap fire om dagen. Danmark kan ikke alene indhente Kina, men vi er en del af et Europa, der sakker bagud i investeringer i forskning og innovation samt teknologikapløbet – ikke kun om robotter, men også om AI, kvanteteknologi, biotek, energiteknologi og grøn omstilling.
Danmark står i dag med en stærk økonomi, høj beskæftigelse og solide offentlige finanser. Men der er ingen garanti for, at det varer ved. Konkurrencen skærpes, innovationen accelererer, og både USA og Kina bevæger sig hurtigere end Europa.
Spørgsmålet er derfor ikke, om innovation, teknologi og konkurrencekraft skal prioriteres – men hvordan.
Vil Danmark også i fremtiden skabe vækst, arbejdspladser og velfærd, kræver det et markant løft af forskning og innovation – ikke som et abstrakt ideal, men som et konkret værktøj til at øge virksomhedernes konkurrencekraft og tempoet fra idé til marked.
Derfor har GTS fire klare ønsker til regeringsgrundlaget:
Styrk virksomhedernes konkurrencekraft
Et stærkt erhvervsliv forudsætter adgang til ny viden, kompetencer og et internationalt konkurrencedygtigt innovationsmiljø. Særligt små og mellemstore virksomheder har brug for bedre muligheder for at udvikle, omstille sig og vokse.
Det kræver et skærpet fokus på forskning, teknologi, udvikling og programmer, som blandt andet er målrettet SMV’erne. Innovation skal også gå hurtigere, og her spiller samarbejdet mellem virksomheder, universiteter og GTS-institutter en nøglerolle. Det samarbejde bør styrkes yderligere.
Lige vilkår i EU’s statsstøtteregler
Danmark har ofte en tendens til at overimplementere EU’s statsstøtteregler. Andre lande kan fortolke statsstøttereglerne langt mere lempeligt. Når det sker inden for forskning og innovation, kan det give virksomheder en klar fordel. Regeringen bør lade sig inspirere af disse fortolkninger, så danske virksomheder ikke stilles ringere i konkurrencen.
Mere forskning – både grundforskning og anvendt innovation
I årevis har der eksisteret en fortælling om, at Danmark er frontløber, når det gælder investeringer i udvikling og forskning – men det er snart 10 år siden, at den fortælling var sand. Ifølge Eurostats seneste opgørelse ligger Danmark på en 6. plads i EU – overhalet af både Sverige, Belgien, Østrig, Finland og Tyskland.
Forskning og innovation er grundstoffet for både virksomheders konkurrencekraft og fremtidens velfærdssamfund. Derfor bør regeringen øge det offentlige forskningsbudget til 1,5 pct. af BNP mod 1 pct. i dag.
Stigningen i forskningsbudgettet skal bruges i alle led. Vi skal have grundforskning, hvor nysgerrigheden er drivende. Men der er også et behov for, at man investerer målrettet i forskning og innovation, der kan omsættes til produkter, løsninger og forretning – med udgangspunkt i behov ude i virksomhederne.
Samtidig bør private investeringer stimuleres gennem et permanent F&U-fradrag og skattekredit på 130 pct.
Innovation skal skabe værdi – hurtigere
Investering i forskning og innovation er helt centrale byggesten i styrkelsen af Danmarks konkurrencekraft. Og der skal investeres klogt og med fokus på virksomhedernes reelle behov.
Nybruddet som folketingets forskningsordfører og forskningsministeriet sidste år skabte med flerårige og strategiske investeringer bør videreføres – både i grundforskningen og i innovationen. Og her må der gerne stilles klare krav til både tempo, relevans og svar på konkrete teknologiske udfordringer.
Jeg vil slutte af, som jeg startede: Don’t stop thinking, about tomorrow.
Indlægget er bragt i Science Report
99 procent af dansk erhvervsliv risikerer at blive hægtet af i AI-kapløbet
SMV'er udgør 99 procent af dansk erhvervsliv, men halter bagefter i brugen af AI og robotter. Hvis vi vil bevare produktiviteten og fremtidens arbejdspladser, skal SMV'ers adgang til ny teknologi styrkes, skriver direktør i GTS-foreningen Mette Fjord Sørensen og erhvervspolitisk chef i Dansk Metal, Emil Drevsfeldt Nielsen. (fra Altinget)
De danske små og mellemstore virksomheder (SMV'er) står i et historisk krydspres. Krav om grøn omstilling, global teknologikonkurrence og en accelererende udvikling betyder, at de skal investere hurtigere og mere end nogensinde før. Samtidig ved vi, at ny teknologi i høj grad handler om mennesker, kompetencer og de faglærte medarbejdere, der hver dag får produktionen til at fungere.
Hvis Danmark vil bevare sin konkurrencekraft i en verden, hvor teknologi og geopolitik ændrer spillereglerne fra måned til måned, er det afgørende, at SMV'erne har nem adgang til udvikling og innovation. Mens de store virksomheder ofte har både kapital og organisation til at eksperimentere med robotter, kunstig intelligens og mere bæredygtig produktion, er situationen en anden for SMV'erne. Her kan investeringer være sværere at løfte fordi økonomi, tid og adgang til kompetencer kan være en barriere.
Hvor den reelle værdi skabes
66 procent af SMV'erne bruger allerede mindst én AI-teknologi, viser data fra Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet (CAISA). Men brugen begrænser sig ofte til generative sprogmodeller som ChatGPT og Copilot.
De anvendes primært til tekstgenerering, oversættelser eller administrative opgaver, mens mere avancerede anvendelser – hvor AI bliver en integreret del af produktionen eller virksomhedernes kerneforretning – stadig er langt mindre udbredte.
Færre end ti procent af SMV'erne har integreret AI i deres interne processer eller i produkter og services. Det viser en rapport fra CAISA. Teknologien er altså udbredt, og alle taler om den, men den reelle værdiskabelse opstår først, når teknologien bliver integreret i produktionen og i medarbejdernes daglige arbejde.
Det samme billede tegner sig for robotter i produktionen. Robotter kan styrke både produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø. De kan aflaste medarbejdere for nedslidende arbejde og gøre produktionen mere effektiv.
Ser man på de store tal, er Danmark godt med. Vi ligger i top-ti globalt, når det gælder udbredelsen af industrirobotter per 10.000 ansatte, og i Europa er vi kun overgået af Sverige og Tyskland. Men udviklingen drives i høj grad af de største virksomheder.
Hvis Danmark også fremover skal være et stærkt produktionsland, er det afgørende, at flere små og mellemstore virksomheder kommer med på vognen. Vi må styrke produktiviteten og sikre, at arbejdspladserne også i fremtiden kan blive i Danmark.
Det handler om fremtidssikring
Når en SMV skal investere i AI, robotter eller anden innovation, er det afgørende, at investeringen kan regnes hjem og afskrives på en fornuftig måde. I 2025 blev straksafskrivningen på softwareudvikling afskaffet. SVM-regeringens forslag om en delvis genindførsel er et skridt i den rigtige retning, men der er behov for mere ambitiøse rammer.
Et robotfradrag på eksempelvis 200.000 kroner årligt vil gøre det lettere for mindre virksomheder at investere i automatisering og digitalisering. Det vil øge virksomhedernes incitament til at investere i den teknologi, som både virksomheder og samfund har brug for. Samtidig vil det styrke produktiviteten.
Det bør også være langt lettere at søge tilskudsordninger, få hurtigere svar og bruge mindre tid på administration og rapportering. Når virksomheder og medarbejdere skal udvikle nye løsninger og arbejdsmetoder, skal systemet understøtte dem.
I Kina og USA er udviklingen kun begyndelsen på det globale kapløb om innovationskraft. Det kapløb skal danske SMV'er blive en del af. Ikke fordi de nødvendigvis skal ligge forrest i feltet, men fordi de udgør 99 procent af dansk erhvervsliv og en meget stor del af arbejdspladserne i Danmark.
Hvis ikke de får bedre adgang til innovation, teknologi og kompetenceudvikling, risikerer Danmark at få et alvorligt produktivitetsproblem i de kommende år. Særligt i en tid, hvor arbejdsstyrken samtidig bliver mindre.
Derfor bør der sættes ind med tiltag, der giver bedre og bredere adgang til at udvikle og teste ny teknologi. Det kræver blandt andet adgang til og investeringer i test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter, som mange GTS-institutter stiller til rådighed.
Et styrket nationalt robot-, automatiserings- og AI-program skal give dem mulighed for at teste teknologi uden store økonomiske risici og samtidig sikre hjælp til implementering i virksomhedernes kerneforretning.
I sidste ende handler det om at sikre fremtidens produktionsarbejdspladser, styrke produktiviteten og give både virksomheder og medarbejdere de bedste forudsætninger for at klare sig i en verden i hastig forandring.
Se indlægget som det blev bragt Altinget her
Consultation Response to the European Commission’s Draft Revised GBER
Consultation Response to the European Commission’s Draft
Revised GBER
This consultation response is submitted as a contribution to the European Commission’s
public consultation on the revision of the General Block Exemption Regulation (GBER). The
response is informed by practical experience from Danish Research and Technology
Organizations (RTOs).
1. General remarks
We welcome the Commission’s ambition to simplify State aid rules, reduce administrative
burdens and strengthen Europe’s research, innovation and testing ecosystem. The draft
revised GBER contains several positive elements, including an increased focus on testing
and experimentation infrastructure and the intention to complement the Regulation with
clearer and more user-friendly guidance. At the same time, we consider that the draft does
not sufficiently address a key structural challenge: the lack of operational clarity in
distinguishing between economic and non-economic activities. This gap creates legal
uncertainty, divergent national interpretations, and risks of discouraging investment in
research, innovation and shared test and demonstration infrastructures.
2. Need for a clear and operational safe harbour for non-economic activities
The revision of the GBER should be used to operationalize the activity-based approach
already established in the case law of the Court of Justice, the Commission’s Notice on the
notion of State aid and the R&D&I Framework. In particular, a clear safe harbour for non-
economic research, development, and innovation activities should be introduced. Where
activities are carried out by research and knowledge of dissemination organizations on a
non-profit basis, with open and non-discriminatory access and wide dissemination of
results, they should, as a rule, be presumed to be non-economic. A simple project-level
self-declaration could support uniform application while keeping administrative burdens
low.
3. Testing, demonstration and technology infrastructures, including regulatory
sandboxes
The revised GBER should provide legal clarity regarding open-access testing and
demonstration facilities, including regulatory sandboxes and technology infrastructures.
These infrastructures are essential components of Europe’s innovation ecosystem and are
often operated primarily in public interest. We recommend that the GBER explicitly
recognizes that such infrastructures, when operated under transparent and non-
discriminatory access conditions, with pricing based on cost recovery and with any
economic use remaining ancillary, may be presumed to carry out predominantly non-
economic activities. This would enable full public funding where appropriate, improve
access for SMEs, and reduce the risk of unintended competition distortions.
4. Mixed projects and ancillary economic activity
For projects combining economic and non-economic activities, the GBER should clearly
state that only the economic components fall within the scope of Article 107(1) TFEU.
Accounting separation, for example at work-package level, should be considered sufficient
to avoid cross-subsidization and ensure correct aid intensities. In this context, the 20%
threshold for ancillary economic use should be explicitly confirmed as a safe harbour, not a
hard cap. Exceeding this threshold should not automatically reclassify non-economic
activities as economic but instead be addressed through accounting separation and
proportionate monitoring or claw-back mechanisms.
5. Consistency between EU funding and national co-financing
To support synergies between EU programmes and national funding, it is crucial that
activities assessed as non-economic under EU programmes retain this classification when
they receive national co-financing. The revised GBER and accompanying guidance should
explicitly address this issue and counteract risks of national over-implementation and
inconsistent interpretation.
6. Concluding remarks
The revision of the GBER represents a key opportunity to strengthen Europe’s research and
innovation capacity. The clarifications proposed above do not introduce new legal
concepts but rather operationalize existing EU law in a way that enhances legal certainty,
reduces administrative complexity and promotes more consistent application across
Member States. We encourage the Commission to reflect these elements in the final GBER
and its accompanying guidance, so that State aid rules effectively support – rather than
constrain – the development, testing and deployment of new technologies in Europe.
Mette Fjord Sørensen, CEO
Bjarke Kjehr Lind, CEO Chief Economis
Ny bestyrelsesleder – og styrket organisation – i GTS-foreningen
Tommy Bysted, CEO i FORCE Technology, bliver ny bestyrelsesleder i GTS-foreningen, hvor han afløser Juan Farré, administrerende direktør i Teknologisk Institut, som efter næsten seks år på posten og i alt ti år i formandskabet, har valgt at give stafetten videre, efter at Teknologisk Institut har holdt formandsposten i 25 år.
Juan Farrés formandstid har været præget af store globale forandringer, og han afleverer en styrket GTS-forening, hvor sekretariatet siden sommeren 2025 både har fået ny direktør og nye kræfter på alle poster.
”Juan Farré har stået i spidsen for at positionere GTS-institutterne som en vigtig del af Danmarks innovations- og udviklingsinfrastruktur,” siger GTS-foreningens direktør. Mette Fjord Sørensen
I den nye verdensorden, hvor der er et teknologikapløb mellem USA, Kina og Europa, har GTS-inistutterne kun fået mere relevans, siger den afgående bestyrelsesleder.
”Da jeg trådte til i 2020 fyldte områder som forsvar, samfundets modstandsdygtighed og AI meget lidt. Nu fylder de sammen med den grønne omstilling rigtigt meget hos institutterne. Ligeledes samarbejder institutterne meget mere på tværs om at udvikle ny teknologi og nye testfaciliteter, som kan gavne samfundet og danske virksomheders konkurrencekraft i en ny verdensorden, hvor USA og Kina buldrer afsted når det gælder innovation. Så GTS-institutterne har aldrig været mere relevante, og jeg har stor tillid til at Tommy Bysted løfter GTS-foreningen videre.”
Når verden rykker hurtigere – bliver GTS endnu vigtigere
Den nye bestyrelsesleder, Tommy Bysted, CEO i FORCE Technology, bliver makker med vicebestyrelsesleder Niels Husted Kjær, CEO i Alexandra Instituttet, og er enig i, at behovet for GTS-institutternes ydelser kun bliver større i en verden i hastig forandring.
”Kravene til både tempo og investeringer i forskning og udvikling har aldrig været højere. Og derfor har det aldrig været vigtigere for danske virksomheder at have adgang til nogle af Danmarks skarpeste hjerner, ny teknologi samt test- og udviklingsfaciliteter ude på de syv GTS-institutter,” siger Tommy Bysted og fortsætter.
”En stor tak til Juan for hans lange og store arbejde for foreningen, hvor han jo også fortsætter som bestyrelsesmedlem. Jeg ser til frem at arbejde sammen med Niels Husted Kjær, bestyrelsen og GTS-institutterne om at institutterne bliver ved at være til gavn for samfundet og danske virksomheders konkurrencekraft og innovation.”
Nyt position paper peger på fem forslag til forstærket forsknings- og teknologiinfrastrukturer
For at Europa kan forblive konkurrencedygtigt, robust og grønt, er investering i stærke forsknings‑ og teknologiinfrastrukturer ikke valgfrit — det er afgørende.
I et nyt position paper kommer GTS og Teknologisk Institut nu med fem konkrete anbefalinger til at styrke Europas økosystem for forsknings‑ og teknologiinfrastruktur.
Anbefalingerne er blevet til på baggrund af RTI Summit 2025, som fandt sted under det danske EU‑formandskab i efteråret 2025 og samlede mere end 350 deltagere fra politiske miljøer, industri, RTO’er, universiteter og innovationsøkosystemer.
De fem forslag er:
- Styrk nationale og europæiske rammebetingelser
- Forbedr adgang nationalt og på tværs af grænser
- Accelerér innovation gennem RI‑TI samarbejde
- Udvikl livscyklusbaseret finansiering af TIs
- Reformér og harmonisér statsstøttereglerne
På linket herunder kan du downloade den fulde report, som er udarbejdet af Lars Fremery, Juliette Forneris og Nikolaj Zangenberg fra Teknologisk Institut samt GTS.
Valgdebat på toppen
Fra 18. etage i Incuba i Århus lagde Alexandra Instituttet fredagen før Folketingsvalget rammer til den sidste af tre valgdebatter, som GTS lavede sammen med GTS-institutter.
Seks kandidater var sat i stævne til en god debat om Danmarks konkurrenceevne, AI og uddannelse af fremtidens talenter - stærkt bundet sammen af dagens moderator, GTS-foreningens direktør Mette Fjord Sørensen.
Også ved denne debat havde en minister takket ja til at være med, nemlig Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). De øvrige i panelet var Mathilde Hjort Bressum (V), Anders Kühnau (A), Sofie Lippert (SF), Lars Peter Abildskov (LA) og Katrine Robsøe (B)
Danmarks og Europas konkurrenceevne er under pres, både fra USA og Kina, og samtidigt bliver AI og digital suverænitet fundamentet for fremtidens vækst, og med den udsigt var debattørerne enige om at Danmark og Europa skal op i gear, for at stå stærkt i en verden, hvor teknologi er blevet den nye frontlinje.
DR-journalist kom i klimakammer, hvor temperaturen var minus 50 grader
FORCE Technology er et af Danmarks syv GTS-institutter, og de hjalp til da DR Ramasjang gerne ville vise deres unge seere, hvordan det er at leve i verdens koldeste by.
FORCE har et klimakammer, der kan simulere alt fra Death Valley (60 grader og sol) til Antarktis (-60 grader), og derfor kom værten på Techfix hos Ramasjang, Lasse Winther en tur i FORCES klimakammer,
Normalt bruges kammeret til at teste om teknologi - f.eks. droner - kan håndtere ekstreme temperaturer og andre klimaforhold.
Men i nyeste afsnit af ’Techfix’ på Ramasjang undersøger Lasse, hvordan det er at er leve i ekstrem kulde og laver forsøg med sæbebobler, vasketøj og kopnudler i minus 50 graders kulde. 🥶
Har du børn i Ramasjang-alderen, så er der her et iskoldt link til afsnittet på Ramasjang.
Politikere: Der skal investeres i viden og innovation
Torsdag var Forces hovedsæde i Brøndby ramme for endnu en valgdebat arrangeret af GTS-foreningen og GTS-institutter. To dage inden var DHI i Hørsholm vært for en debat og hos Force i Brøndby, som er i Københavns omegns valgkreds, var der hele seks kandidater i panelet.
Det var erhvervsminister Morten Bødskov (S), Stinus Lindgren (RV), Kim Valentin (V), Isabella Arendt (K), Freja Brandhøj (LA) og Özkan Kocak (M) der blandt andet debatterede hvordan Danmark kan skabe de bedste betingelser for innovation og dermed styrke danske virksomheders konkurrencekraft.
Publikum var medarbejdere fra Force, så man kan roligt sige at salen fuld af eksperter, som hver dag arbejder med at styrke dansk innovation – og derfor var spørgelysten også stor.
Debatten var skarp og livlig, men der var på tværs enighed om at der skal investeres i viden og innovation, ligesom det er vigtigt, at landets små og mellemstore virksomheder har nem adgang til innovation og testfaciliteter.
Der blev ikke hældt vand ud af ørerne
En uge inden Folketingsvalget lagde DHI scene til en valgdebat i samarbejde med GTS-foreningen, hvor et af emnerne var Danmarks vandressourcer.
Kandidaterne på scenen var udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), Hans Andersen (V), Emil Nielsen SF) og Chelle Lilly (LA) der alle gav deres perspektiver på nogle af de vigtigste dagsordner for Danmarks fremtid, nemlig konkurrencekraft og vores drikkevand og vandressourcer.
Kandidaterne var ikke enige om alt – og sådan skal det jo være – og debattens moderator, direktør i GTS-foreningen Mette Fjord Sørensen, holdt dem ilden og til sagen, så der ikke blev hældt vand ud af ørerne, men holdt fokus på hvordan kandidaterne ville sikre både rent drikkevand og vandressourcer til alt fra fødevareproduktion og grøn omstilling til industri, datacentre og kritiske teknologier
Hos DHI var det Henriette Østergaard Hansen og Anne Mette Holdt der havde været med til at arrangere debatten sammen med GTS-foreningen, og inden debatten bød direktør i DHI Mette Vestergaard velkommen og fortalte om DHI ligesom Mette Fjord Sørensen også gav kandidaterne indsigt i hvordan GTS-systemet gavner Danmark, danske virksomheder og dansk konkurrenceevne.
3D-print reducerer energiforbrug i datacentre
Den accelererende brug af AI betyder også en enorm stigning i energiforbrug til køling af datacentre. Nu har Teknologisk Institut, der er et af de syv danske GTS-institutter, sammen med Hobro-virksomheden Heatflow udviklet en 3D-printet køleløsning, der både reducerer energiforbruget betydeligt og samtidigt forlænger levetiden på computerchips. Den 3D-printede løsning muliggør også genanvendelse af overskudsvarme.
- Udover selve IT-hardwaren er den tilhørende køleinfrastruktur en af de største energiforbrugere i et datacenter – og dermed det største potentiale for at forbedre den samlede systemeffektivitet, forklarer Simon Brudler, 3D-print specialist og seniorkonsulent på Teknologisk Institut.
De grafikprocessorer, der er kernen i AI stiger samtidigt i effekt. For få år siden var deres effektforbrug 100-200 watt, i dag skal effektforbruget for de hurtigste CPU’er måles i kilowatt. Det øger også behovet for mere effektiv køling.
- Vi ser en udvikling, hvor effekttætheden i servere stiger hurtigere end nogensinde før, og traditionel luftkøling er simpelthen ikke tilstrækkelig længere. Med vores to-faseløsning kan vi fjerne varmen passivt uden pumper eller blæsere, hvilket reducerer energiforbruget til køling markant, siger Paw Mortensen, CEO i Heatflow.
Passiv køling uden energiforbrug
Den nye løsning adskiller sig fra konventionel luftkøling ved at bruge et kølemiddel, der fordamper på den varme overflade. Dampen stiger naturligt op på grund af forskellen i densitet, kondenserer et andet sted, hvor den afgiver varmen, og vender tilbage som væske ved hjælp af tyngdekraften. Den passive to-faseproces med kølemiddel – et såkaldt termosifon princip - kræver ingen pumper og forbruger derfor ingen energi til varmefjernelsen. Samtidig er fordampning langt mere effektiv end traditionel køling med luft og væske, så mængden af varme, der fjernes fra computerchippen, er langt højere - og chippen holdes køligere, hvilket er med til at forlænge dens levetid.
Nøglekomponenten i systemet er en fordamper, som Heatflow og Teknologisk Institut har udviklet og fremstillet ved hjælp af 3D-print.
- Ved at 3D-printe komponenten kan vi integrere alle nødvendige funktioner i én samlet part. Det eliminerer samlingspunkter, reducerer risikoen for lækage og gør komponenten mere pålidelig. Samtidig bruger vi kun ét materiale, hvilket gør den lettere at genanvende, forklarer Simon Brudler.
Muliggør genanvendelse af overskudsvarme
Fokus for projektet har været at udvikle og fremstille fordamperen og validere dens ydelse. Det er lykkedes over al forventning – men et centralt resultat af projektet er også, at løsningen fjerner varme ved temperaturer mellem 60 og 80 grader Celsius. Når varmen udvindes ved så høje temperaturer, kan den bruges direkte i fjernvarmenettet uden yderligere energitilførsel, men den vil også kunne bruges til andre industrielle processer i fx fødevareindustri, tekstilindustri, papirindustri eller i landbruget til opvarmning af drivhuse - hvis disse processer er placeret i nærheden af varmeudledningen.
Til sammenligning fjerner traditionel luftkøling af servere typisk varmen ved lavere temperaturer, hvilket gør den mindre anvendelig til fjernvarme og industrielle processer.
- I projektet har vi ikke fokuseret på selve integrationen til fjernvarme, men vi har demonstreret, at teknologien muliggør det. Det er et vigtigt skridt mod mere energieffektive datacentre, der kan bidrage positivt til det samlede energiregnskab, understreger Simon Brudler.
Mindre materialeforbrug og bedre genanvendelighed
Ud over energibesparelsen under drift viser projektet også miljømæssige fordele i fremstillingen. Ved at anvende 3D-print reduceres det samlede materialeforbrug sammenlignet med konventionelle løsninger, der består af flere komponenter i forskellige materialer.
Og da komponenten netop er fremstillet i ét materiale, kan den lettere genanvendes ved endt levetid, da der ikke er behov for adskillelse af forskellige materialer.
Da der er tale om et demonstrationsprojekt, er det for tidligt at tale om endelige miljøgevinster, men livscyklusanalyser indikerer, at løsningen kan reducere de samlede emissioner med 25-30 procent pr. enhed.
Om AM2PC-projektet
AM2PC er et europæisk forskningsprojekt, som har fokus på at udvikle en 3D-printet komponent til to-fasekøling af datacentre. Projektet er støttet af M-ERA.NET, hvor den danske bevilling kommer fra Innovationsfonden. Det samlede budget er på DKK 10 millioner, og projektperioden er 2023 til 2025. Udover Heatflow ApS og Teknologisk Institut fra Danmark deltager også Open Engineering fra Belgien og Fraunhofer IWU fra Tyskland.
Læs mere hos Teknologisk Institut, hvor du også kan se kontaktinformation på Simon Brudler og Paw Mortensen
Hvordan skal vi nogensinde blive digitalt suveræne, hvis vi ikke vil investere i teknologiudvikling i Danmark?
Mikkel Haarder, underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed, Dansk Industri og Mette Fjord, direktør for foreningen af Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
Digital suverænitet er blevet et centralt begreb i det politiske landskab. Og det er med god grund. En stærk digital infrastruktur og adgang til avanceret teknologi er ikke længere et luksusgode. Det er et nødvendigt fundament for vores samfunds sikkerhed, vækst og konkurrenceevne. Alligevel synes Folketingets vilje til rent faktisk at investere i selve udviklingen af nye teknologier i Danmark at halte, når det ikke handler om skåltaler, men om benhård prioritering. Det er veldokumenteret, at Danmark og Europa generelt er dybt afhængige af løsninger og teknologier udviklet uden for vores egen region. Mange af vores kritiske it-systemer, digitale tjenester og hardware leveres af virksomheder uden for Danmarks og EU’s grænser. Det er åbenlyst, at det medfører risiko, som det bliver svære og svære at leve med. Det er ikke længere nok at importere færdige produkter fra fjerne kontinenter. Vi skal sikre, at vi selv kan udvikle, forstå og kontrollere de digitale teknologier, vi gør os afhængige af.
Derfor står ønsket om digital suverænitet også ofte højt hos vores politikere offentlige ønskeliste. Men når det bliver alvor, og der skal foretages virkelig valg og fravalg, så kniber interessen. Folketinget afsatte således kun 1,6 mia. til forskning og udvikling i kritisk teknologi i 2026 ud af den samlede pulje på 6,3 mia. kr., som de skulle fordele under finanslovsforhandlingerne i efteråret. Altså kun 25 pct. Hvor blev ambitionerne om digital suverænitet af? Hvordan skal vi nogensinde sikre vores digitale handlefrihed, når vi kun vil bruge hver fjerde forskningskrone på kritisk teknologi?
Vi kan selvfølgelig ikke stå for alt teknologiudvikling selv i Danmark. Vi skal stadig handle globalt og ikke mindst styrke det europæiske samarbejde om teknologiudvikling. Men hvordan skal vi fortælle vores europæiske venner, at de skal investere i fremtidens teknologi, hvis vi ikke selv vil gøre det?
Hvis vi ønsker ægte digital suverænitet, må vi i Danmark gå forrest og investere markant mere i vores egen teknologiudvikling. Det er vores eneste vej frem, hvis vi skal have styrke, viden og handlefrihed til at træffe vores egne beslutninger, og til at forsvare vores samfund mod fremtidens digitale trusler.
Det er tid til handling. Investering i teknologiudvikling er ikke bare et spørgsmål om penge. Det er et spørgsmål om frihed og sikkerhed.
Indlægget har også været bragt i Finans.
Regeringen præsenter akutpakke på 1,2 milliarder kr. til styrkelse af totalberedskabet
Ikke færre end fire ministre deltog i dag da regeringen præsenterede en akutpakke, der skal styrke Danmarks totalberedskab.
”Spørgsmålet er ikke længere, om vi bliver udfordret. Spørgsmålet er, hvordan vi vælger at stå imod. Derfor har vi brug for et totalberedskab, hvor myndighederne, virksomhederne, organisationerne og danskerne står sammen. Når vi hver især tager ansvar og er beredte, så står Danmark stærkest. Det bakker vi op med en akutpakke, hvor der foretages en milliardinvestering i styrkelsen af beredskabet her og nu,” sagde Minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, ved præsentationen.
Pengene i akutpakken skal fordeles således:
• 295 millioner kroner skal gå til sundhedsområdet.
• 110 millioner kroner skal gå til teleområdet.
• 220 millioner kroner skal gå til kommunerne for at løfte de kommunale beredskaber, mens Beredskabsstyrelsen får 85 millioner kroner.
• 100 millioner kroner til at gøre energisektoren mere robust.
• 30 millioner kroner til robustgørelse af DRs udsendelsesvirksomhed.
• 180 millioner kroner til beredskabsindsatser i Grønland
• 80 millioner kroner til nyt vandberedskab.
• 100 millioner kroner til at styrke beredskab på transportområdet.
Hurtig implementering er afgørende
I Resilienscenter Danmark som er en resultat-kontrakt indsats, hvor alle syv GTS-institutter deltager, udtaler afdelingsleder i DBI Jesper Florin, som leder Resilienscenter Danmark dette om styrkelsen af totalberedskabet.
"Det er stærkt tiltrængt, at der nu tilføres flere ressourcer til beredskabet. Vi har længe haft behov for at styrke robustheden og resiliensen i vores samfund, og alt, der skubber i den retning, er positivt. Men tempoet bliver helt afgørende – vi har travlt, for implementeringen skal ske hurtigt, hvis det skal gøre en reel forskel," siger Jesper Florin, der efterlyser en endnu tættere kobling mellem erhvervsliv, civilsamfund og det militære beredskab.
For femte år i træk samlede GTS-institutterne PtX‑-‑branchen
Torsdag den 28. januar samlede DBI, DHI, Teknologisk Institut og FORCE Technology centrale aktører i PtX-branchen til den fuldt bookede konference Fra grøn vision til virkelighed. Dagen gav et bredt indblik i de teknologiske, regulatoriske og praktiske udfordringer, der følger med opskaleringen af dansk PtX. Samtidig var det tydeligt, at GTS‑institutterne spiller en central rolle i at give PtX‑udviklingen et solidt fagligt fundament.Read more
FE-rapport bekræfter ubekvem sandhed: Europa mangler ikke kapacitet, men handlekraft
Forsvarets Efterretningstjenestes rapport 'Udsyn 2025' fra december sidste år tegner et billede, der rammer direkte ned i Europas strategiske udfordring. Ikke som industrikontinent. Ikke som forskningskontinent. Men som politisk og teknologisk aktør i en verden, hvor andre stormagter i stigende grad bruger forsyningskæder, råstoffer og teknologi som magtmidler.Read more