Af Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen

På en løbetur tæt ved Lyngby sø til tonerne af klassikeren ”Don’t stop thinking about tomorrow” med Fleetwood Mac ramte tanken mig, at det må være temasangen til regeringsforhandlingerne.

Bag de lukkede døre i Statsministeriet og Marienborg forhandles der intenst om grundlaget for en ny regering. Dagsordenen er tung: forsvar, arbejdskraft, pensionsalder, sundhed, klima og fremtidens velfærd. Mange af svarene findes i morgendagens teknologi – men kun hvis vi investerer i den.

Danmark og Europa sakker bagud

I 2024 installerede Kina over 800 industrielle robotter om dagen – næsten 300.000 på et år. I Danmark var tallet knap fire om dagen. Danmark kan ikke alene indhente Kina, men vi er en del af et Europa, der sakker bagud i investeringer i forskning og innovation samt teknologikapløbet – ikke kun om robotter, men også om AI, kvanteteknologi, biotek, energiteknologi og grøn omstilling.

Danmark står i dag med en stærk økonomi, høj beskæftigelse og solide offentlige finanser. Men der er ingen garanti for, at det varer ved. Konkurrencen skærpes, innovationen accelererer, og både USA og Kina bevæger sig hurtigere end Europa.

Spørgsmålet er derfor ikke, om innovation, teknologi og konkurrencekraft skal prioriteres – men hvordan.

Vil Danmark også i fremtiden skabe vækst, arbejdspladser og velfærd, kræver det et markant løft af forskning og innovation – ikke som et abstrakt ideal, men som et konkret værktøj til at øge virksomhedernes konkurrencekraft og tempoet fra idé til marked.

Derfor har GTS fire klare ønsker til regeringsgrundlaget:

Styrk virksomhedernes konkurrencekraft 

Et stærkt erhvervsliv forudsætter adgang til ny viden, kompetencer og et internationalt konkurrencedygtigt innovationsmiljø. Særligt små og mellemstore virksomheder har brug for bedre muligheder for at udvikle, omstille sig og vokse.

Det kræver et skærpet fokus på forskning, teknologi, udvikling og programmer, som blandt andet er målrettet SMV’erne. Innovation skal også gå hurtigere, og her spiller samarbejdet mellem virksomheder, universiteter og GTS-institutter en nøglerolle. Det samarbejde bør styrkes yderligere.

Lige vilkår i EU’s statsstøtteregler

Danmark har ofte en tendens til at overimplementere EU’s statsstøtteregler. Andre lande kan fortolke statsstøttereglerne langt mere lempeligt. Når det sker inden for forskning og innovation, kan det give virksomheder en klar fordel. Regeringen bør lade sig inspirere af disse fortolkninger, så danske virksomheder ikke stilles ringere i konkurrencen.

Mere forskning – både grundforskning og anvendt innovation

I årevis har der eksisteret en fortælling om, at Danmark er frontløber, når det gælder investeringer i udvikling og forskning – men det er snart 10 år siden, at den fortælling var sand. Ifølge Eurostats seneste opgørelse ligger Danmark på en 6. plads i EU – overhalet af både Sverige, Belgien, Østrig, Finland og Tyskland.

Forskning og innovation er grundstoffet for både virksomheders konkurrencekraft og fremtidens velfærdssamfund. Derfor bør regeringen øge det offentlige forskningsbudget til 1,5 pct. af BNP mod 1 pct. i dag.

Stigningen i forskningsbudgettet skal bruges i alle led. Vi skal have grundforskning, hvor nysgerrigheden er drivende. Men der er også et behov for, at man investerer målrettet i forskning og innovation, der kan omsættes til produkter, løsninger og forretning – med udgangspunkt i behov ude i virksomhederne.

Samtidig bør private investeringer stimuleres gennem et permanent F&U-fradrag og skattekredit på 130 pct.

Innovation skal skabe værdi – hurtigere

Investering i forskning og innovation er helt centrale byggesten i styrkelsen af Danmarks konkurrencekraft. Og der skal investeres klogt og med fokus på virksomhedernes reelle behov.

Nybruddet som folketingets forskningsordfører og forskningsministeriet sidste år skabte med flerårige og strategiske investeringer bør videreføres – både i grundforskningen og i innovationen. Og her må der gerne stilles klare krav til både tempo, relevans og svar på konkrete teknologiske udfordringer.

Jeg vil slutte af, som jeg startede: Don’t stop thinking, about tomorrow.

Indlægget er bragt i Science Report