Energinet har sat større tilslutninger til elnettet på pause, og det forsinker elektrificeringen af Danmark og dermed den grønne omstilling.
”Der er grænser for, hvor meget mere hastighed der kan sættes på udbygningen. Derfor skal vi også bruge den eksisterende kapacitet smartere,” siger David Tveit fra Teknologisk Institut.
Danmarks elforbrug brager i vejret, fordi samfundet elektrificeres hastigt. En af de meget synlige udviklinger er, at der nu er en halv million elbiler på de danske veje. I januar i år satte Danmark rekord i elforbrug, og den rekord vil blive slået igen og igen i månederne og årene, der kommer.
Om 10 år forventes det, at danskerne ejer 2,5 millioner elbiler – altså en femdobling i forhold til i dag. Dertil kommer udbygning af fjernvarme, elektrificering af industrien, datacentre samt produktion af brint og grønne brændsler – alt sammen noget, der kræver et enormt elforbrug.
Et højere elforbrug kræver større elproduktion – men der er et problem: Kapaciteten er presset. Når der er spidsbelastning, er der ikke plads til flere tilslutninger af elforbrugere, og i løbet af to år har der dannet sig en kø af ansøgninger om tilslutning fra virksomheder, datacentre, brintfabrikker og batteriparker, som tilsammen udgør et elforbrug på 60 GW – otte gange det nuværende danske maksimale elforbrug. Selvom ikke alle 60 GW bliver realiseret, skal Energinet planlægge efter det.
Energinet har derfor sat større tilslutninger til elnettet på pause frem til efteråret, og det går ud over virksomheder, der fx vil etablere ladeanlæg til deres lastbiler eller elektrificere produktionen. De virksomheder får i øjeblikket besked om, at det kan tage flere år, før de kan elektrificere deres drift. Det påvirker også elektrificeringen af jernbanestrækninger. Eksempelvis har Odsherredbanen fået at vide, at de ikke kan være sikre på, at der er strøm, når banen efter planen indsætter syv batteridrevne tog i 2029 i stedet for de nuværende dieseltog.
Brug den eksisterende kapacitet smartere
Centralnervesystemet i Danmarks elsystem er de store kobberkabler og højspændingsledninger, som Energinet har ansvaret for.
”Energinet bygger mere end nogensinde, og vi samarbejder med netselskaber om at udnytte al tilgængelig kapacitet i elnettet. Men de seneste to års kraftige stigninger i efterspørgslen på elnetkapacitet kan ikke løses alene ved at bygge mere elnet,” oplyser Energinet på deres hjemmeside.
Hvad kan man så gøre? Direktør for Energi og Klima på Teknologisk Institut, David Tveit, har siddet med i arbejdsgruppen ”Hurtigere udbygning af elnettet” under den nationale krisestab (NEKST) og er enig med Energinet.
”Der er grænser for, hvor meget mere hastighed man kan sætte på at få kobber i jorden. Derfor må man både prioritere behovene i den kø, der er, samtidig med, at den eksisterende kapacitet udnyttes smartere,” siger han.
I forhold til at udnytte kapaciteten smartere handler det i høj grad om at sikre samspillet mellem elforbrug og -produktion samt at udjævne forbruget hen over døgnets timer, så man undgår store spidsbelastninger.
”Fleksibilitet handler grundlæggende om at flytte vores elforbrug væk fra de timer, hvor nettet er mest belastet. Vi kender det fra elbilsejere, der lader om natten, fordi en app gør det nemt. I industrien skal vi gøre det samme for at sikre en accelereret elektrificering: Ved hjælp af varmepumper, smart styring og lagring kan vi flytte de tunge energiprocesser til tidspunkter på døgnet – eksempelvis om natten – hvor der er god plads i elnettet,” siger David Tveit.
Brug alle greb – og GTS’erne
Virksomhederne kan også undersøge, om de kan effektivisere deres energiforbrug.
”I mange tilfælde kan virksomheder udnytte den eksisterende kapacitet langt bedre, end de gør i dag – og dermed reducere behovet for strøm fra nettet betydeligt. Der ligger et stort uudnyttet potentiale. Vi anbefaler, at man starter med energieffektivisering, så det samlede behov falder. Derefter ser man på elektrificering – og samtidig på, hvordan termisk lagring og batterier kan flytte forbruget hen, hvor der er plads i nettet. Det er i samspillet mellem løsningerne, at den store gevinst ligger,” siger David Tveit og fortsætter:
”Mange virksomheder ved godt, at de skal omstille, men er i tvivl om, hvor de skal starte. Derfor har de brug for hjælp til at lægge en dekarboniseringsstrategi, der tager dem hele vejen fra tanke til handling – fra de første analyser og det rette datagrundlag til valg af teknologi og konkret implementering. Det kan GTS-institutterne hjælpe med.”
En anden anbefaling fra NEKST er at sætte mere fart på afprøvning af fleksibilitetsløsninger via forsknings- og udviklingsmidler.
Arbejdsgruppen anbefaler, at Energinet, netselskaberne, universiteter og GTS-institutter i endnu højere grad engagerer sig i finansiering af pilotprojekter, der tester fleksibilitetsløsninger og accelererer udviklingen. Det kan reducere behovet for fremtidige investeringer i netudbygning og skabe værdifuld erfaring, som kan bruges til at skalere løsningerne.
Samplacering og prioritering
Et andet greb er, at virksomheder, der planlægger store udvidelser eller nye anlæg med stort kapacitetsbehov, placerer dem tæt på det sted, strømmen produceres eller kommer i land.
”Det kaldes samplacering, og har den fordel, at det kræver mindre udbygning og distribution af strøm, når man placerer store energiforbrugere tæt på det sted, hvor strømmen kommer i land fra fx en havvindmøllepark,” siger David Tveit, der også peger på batterilagring som en mulig løsning.
Selvom der er mange ansøgninger hos Energinet, kan man også tænke smartere i håndteringen af køen. En del ansøgninger er sendt ind ”for en sikkerheds skyld” og vedrører projekter, som enten aldrig realiseres eller ligger langt ude i fremtiden.
Hidtil har Energinet behandlet ansøgninger efter princippet ”først til mølle”, men det er der nu politisk lagt op til at ændre.
”Når netkapacitet er en mangelvare, bør vi prioritere og behandle de mest modne projekter først. Ansøgninger, der kun skal sikre en plads i køen, må vente, så vi kan prioritere projekter, der reelt er klar til at blive realiseret,” siger David Tveit og afslutter:
”Vi skal fortsat have mere kobber i jorden, men det kan ikke stå alene. Vi skal samtidig prioritere klogt, energieffektivisere og udvikle intelligente løsninger, der reducerer det samlede kapacitetsbehov.”