Folkemødet 2026: GENVEJ TIL SUCCES
GTS-institutterne er igen i år repræsenteret på Folkemødet.
Vi står klar i Genvej til Succes-teltet, og vi glæder vi os til at se jer alle i Allinge!
I år byder programmet på begivenheder, der både inspirerer, udfordrer og engagerer. For i Genvej til Succes-teltet mødes teknologi, samfund og mennesker i øjenhøjde, og vi inviterer til oplevelser og samtaler, der rækker fra det helt konkrete til fremtidens mange muligheder.
I teltet kan man blandt andet opleve:
- Robotter og ny teknologi på nært hold
- En afslappet vandbar med plads til dybe samtaler
- Tech-terapi – hvor vi tager pulsen på danskernes technologiske bias
- Debatter og diskussioner om alt fra rent drikkevand, fremtidens energi, sikkerheden i dit hjem til kampdroner
Sted: Du finder os på G14 på kajen ved Allinge Havn.
Herunder kan du se hele programmet på Folkemødet og planlægge dine besøg hos os.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i teltet!
GTS-foreningens direktør: "En ny regering med mange muligheder"
af Mette Fjord Sørensen, direktør GTS-foreningen
GTS-foreningens direktør: “En ny regering med mange muligheder”
Ny regering – nye muligheder. Det er i hvert fald et regeringsgrundlag, der tegner en tydelig retning med fokus på løsninger drevet af fart, teknologi og innovation. Udfordringerne er mange – men det er løsningerne også. I GTS-foreningen og hos GTS-institutterne står vi klar til at bidrage som både samarbejdspartner og problemknusere til at omsætte ambitionerne til konkrete løsninger, der kan skabe værdi for samfundet, borgere og virksomheder i hele landet.
Forsvar og sikkerhed
Regeringsgrundlaget peger på vigtigheden af et stærkt, uafhængigt Danmark og Europa, som kan stå på egne ben i en usikker verden. Hvis vi vil sikre et trygt og robust samfund, kræver det, at vi investerer i vores forsvar og i de teknologiske løsninger, der skal beskytte os – fra cybersikkerhed til droner til kvanteteknologi og kunstig intelligens. Det er afgørende, at vi både kan udvikle og anvende avancerede løsninger og samtidig beskytte os mod de trusler, de kan bringe med sig. Her er GTS-institutterne klar til at bidrage med viden, test og udvikling, så vi styrker sikkerheden og skaber et mere modstandsdygtigt Danmark.
Den grønne omstilling
Jeg hæfter mig ved, at regeringen har klare ambitioner for den grønne omstilling. Det er helt afgørende, at den ikke bliver en eftertanke, men en integreret del af Danmarks udvikling – både for og i erhvervslivet og i vores hverdag. Der er både teknologier, der skal udvikles og modnes – men også teknologier, der er klar. Uanset hvad står vi klar med løsninger, der kan gøre Danmark grønnere – fra energieffektivisering og grøn infrastruktur til udvikling af nye teknologier og bæredygtige materialer. Vi har allerede stærke kompetencer i Danmark, og med de rette investeringer og rammer kan vi accelerere den grønne omstilling og samtidig skabe vækst og innovation.
Konkurrencekraft og hastighed
Regeringsgrundlaget rimer på hastighed, og det er nødvendigt, hvis Danmark skal følge med i en verden, der udvikler sig hurtigt. Jeg mener, vi skal styrke dansk konkurrencekraft ved at sikre, at virksomheder har de rette rammer til at udvikle og skalere løsninger. Det handler blandt andet om adgang til test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter samt stærke innovationsmiljøer. Hvis flere virksomheder får mulighed for at omsætte gode idéer til konkrete produkter og løsninger, styrker vi både vækst, arbejdspladser og vores samlede velstand.
Kunstig intelligens
Kunstig intelligens spiller en helt central rolle i regeringsgrundlaget og går på tværs af en lang række politikområder. Det er positivt, at teknologi – og ikke mindst kunstig intelligens – prioriteres som en drivkraft for både innovation og konkurrencekraft. Regeringens tanker om en produktivitets- og konkurrenceevnekommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan øge velstanden gennemyderligere forbedringer af produktivitet og konkurrenceevne er sød musik – ikke mindst, når der også er fokus på, at der skal være konkrete anbefalinger samt have et særligt og bredere fokus på, at Danmark får de rette forudsætninger for at blive en stærk nation inden for kunstig intelligens.
Jeg ser frem til samarbejdet med den nye regering. Vi har et vidensgrundlag ude på alle GTS-institutterne, som kan omsættes til konkret handling – til gavn for et stærkere, grønnere og mere konkurrencedygtigt Danmark.
For GTS er jo genvejen til succes.
Robotterne kommer!
Robotterne kommer – vigtige læringer fra RobotBrag 2026 i Odense
Usikre forsyningskæder, mangel på arbejdskraft, stigende krav til effektivitet og fremkomsten af nye industrier presser i dag virksomheder på tværs af brancher.
Både små og store virksomheder oplever, at forandringerne sker hurtigere end nogensinde før, og at der er behov for nye løsninger, hvis de skal bevare deres konkurrenceevne. For mange er robotter og kunstig intelligens en oplagt del af svaret – men vejen fra erkendelse til konkret handling er ikke altid klar.
Netop dette behov for at omsætte teknologi til praksis var i centrum, da Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk inviterede til jubilæumsudgaven af ROBOTBRAG den 7. og 8. maj 2026 i Odense. Her blev virksomheder præsenteret for, hvordan robotteknologi og AI kan anvendes i virkeligheden, og hvordan de kan bidrage til at skabe mere robuste og fremtidssikrede forretninger.
Automatisering, digitalisering, AI og bæredygtighed fylder stadig mere i virksomhedernes strategiske arbejde. Samtidig bliver virksomhederne presset fra flere sider. De skal producere mere effektivt, håndtere mangel på kvalificeret arbejdskraft og tilpasse sig ustabile globale forsyningskæder. Teknologi kan være en afgørende del af løsningen, men kræver indsigt og strategiske valg for at skabe reel værdi. Her spiller GTS-institutterne en vigtig rolle ved at hjælpe virksomheder med at forstå mulighederne og omsætte dem til konkrete løsninger, der virker i praksis.
Danmark har et stærkt økosystem inden for robot- og AI-teknologi, og der udvikles løbende nye løsninger med stort potentiale. Men erfaringerne viser, at teknologien først for alvor skaber værdi, når den kobles til en klar strategi og tilpasses den enkelte virksomheds behov. Det var netop en af de centrale læringer fra årets ROBOTBRAG, hvor virksomheder kunne opleve teknologierne i drift og samtidig få indsigt i, hvad der giver mening for deres egen produktion – og hvad der ikke gør.
ROBOTBRAG 2026 markerede samtidig en milepæl som den 10. udgave af arrangementet. Gennem årene har det udviklet sig til en vigtig platform for virksomheder, der ønsker at forstå og udnytte potentialet i ny teknologi. Fokus er ikke blot på innovation for innovationens skyld, men på hvordan teknologi kan styrke virksomhedernes robusthed, effektivisere processer og gøre dem bedre rustet til fremtidens udfordringer.
Budskabet far ROBOTBRAG er klart: Automatisering er ikke længere et tilvalg. Det er en nødvendighed for virksomheder, der vil stå stærkt i en verden præget af forandring.
AI og AM - hvor rykker kunstig intelligens inden for 3D-print?
AI buldrer frem. Vi ser den kunstige intelligens overalt omkring os – også inden for 3D-print. På teknologisk Institut tror de at de kun har set toppen af isbjerget, og der er allerede rigtig meget støj derude. Derfor er det relevant at kigge på, hvor AI reelt kan skabe værdi, når man snakker om 3D-print – eller additive manufacturing. I dette blogindlæg forsøger de derfor at filtrere støjen fra og har fundet fire områder, som er værd at holde øje med
1. AI og machine learning i selve 3D-printerne
Vi oplever stadig en barriere i forhold til kvalitetssikring, certificering og godkendelse af 3D-printede parter. Her ser jeg et stort potentiale i AI. Der kommer en masse data fra 3D-printerne, og vi kan bruge AI og machine learning til at samle den data op og bruge den til at kvalitetssikre 3D-printet. Så er det ’bare’ et spørgsmål om at gøre det på den bedste og mest omkostningseffektive måde.
På Teknologisk Institut arbejder vi på at komme helt hen til en slags digital certificering. Kvalificering kan vi kalde det - så vi er helt fri for at lave CT-scan og trækprøver, og hvad man nu ellers laver. Det er målet. Vi er stadig et godt stykke fra, og måske kommer vi ikke helt derhen for alle typer af parter – men for nogle skal vi nok nå det.
Som minimum vil vi gerne bruge alle dataene på den mest intelligente måde til at komme så langt som muligt med certificering og godkendelse. Det tror jeg meget på – og netop digital kvalitetssikring er bl.a. noget vi arbejder på i DILAPRO-projektet, som er støttet af EU's Horizon program.
2. Screening af relevante parter til 3D-print
Her har vi i lang tid set en udfordring i, at virksomhederne har rigtig mange forskellige komponenter og parter i deres part-bibliotek - og hvordan finder man så lige dem, der giver mest mening af 3D-printe?
Hvis det kan laves bedre på en anden måde, fx ved at bukke, fræse eller dreje, så skal man nok bare blive ved med det. Men vi vil jo gerne finde de parter, hvor 3D-print kan tilføre en merværdi og fx optimere ydelse eller reducere vægt.
Der ser vi nu nogle softwares baseret på AI, der som minimum begynder at kunne hjælpe med at kigge part-biblioteket igennem – fx i forhold til hvilke komponenter, der har et passende styktal, en passende kompleksitet, eller en lead time der er længere en ønsket. Så kan man bruge AI til at lave en database over parter, hvor 3D-print kunne skabe noget ekstra værdi. Det kommer vi til at kigge meget mere på i løbet af 2026.
3. 3D-print design og simuleringer
Her er vi ikke lige så langt som på de to andre områder, men vi ser rigtig meget aktivitet. I øjeblikket er det relativt tungt – og videnstungt - arbejde at skulle optimere parter til 3D-print. Vi ser allerede nogle gode softwares, som fx nTop, der kan lave cellestrukturer og topologioptimering baseret på simuleringer.
Men forestil dig, at AI turbochargede det arbejde, så det blev endnu hurtigere og bedre i forhold til hvordan vi fx laver de rigtige kølekanaler rundt i et emne, eller en brændstofdyse der er mere effektiv. Hvis AI kan hjælpe med noget af det, kommer der til at ske rigtig meget.
Så det er en videreudvikling af den mere klassiske beregning inden for topologi, hvor vi giver nogle få randparametre til AI, og så starter den derfra - og så kan den selv resonere sig frem til nogle af de videre steps. Kobler vi det med de andre designmetoder, så kan vi simpelthen prompte os til, at der fx ikke må være nogen overhæng over 45 grader, og at parten kun må veje et halvt kilo.
Så alle de her begrænsninger, som man lægger ind i en relativt avanceret model for materialet, dem kan man i princippet lave mindre avancerede og mere tilgængelige ved hjælp af AI.
Vi ser nogle begyndende eksempler på det, men jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt det mere er hype end virkelighed. Men det kunne fx være sådan noget som LEAP 71, der har brugt AI til at designe deres nyeste raketdyse.
Inden for simuleringer ser vi også de første eksempler. Her snakker vi om at bruge AI i stedet for at lave en stor og tung CFD-simulering, som typisk kan tage flere dage. Hvis man lige hurtigt googler det, så lyder svaret, at AI kan gøre det på millisekunder i stedet for dage. Jeg skal lige se det, før jeg tror det. Men hvis vi tager det data, der er, og analyser og kategoriser ved hjælp af AI, så kommer vi i hvert fald et stykke af vejen.
4. AI inden for materialeudvikling
Her ser vi også en del aktivitet, og der er nogle startups, der arbejder med, hvordan vi kan bruge AI til at udvikle helt nye materialer med de rigtige egenskaber. Et eksempel er den danske SMV, PhaseTree, hvis platform er baseret på dyb materialeforståelse. Den kan accelerere udviklingen af materialer på molekylært niveau, hvilket betyder, at den kan opdage forskellige materialekompositioner baseret på de ønskede egenskaber – og 3D-print er et af de områder, som PhaseTree gerne vil udforske mere.
Det kunne jo være spændende at komme derhen, hvor jeg i princippet kunne prompte, at jeg fx gerne vil have et materiale, der er lettere end aluminium og stærkere end stål. Så kan AI bladre al tilgængeligt materialedata igennem – og det er relativt meget - og forhåbentlig være med til at finde på nye materialer.
Så hvad skal den kemiske sammensætning være? Hvad skal mikrostrukturen være? Måske endda optimere det til 3D print materiale, så det får den fleksibilitet, som 3D-print giver, eller så man i hvert fald kan lave det til et pulver, som det er muligt at 3D-printe i.
Der ser vi også nogle rigtig spændende muligheder og noget aktivitet, som vi kommer til at følge tæt.
Hvor langt er vi så?
Som jeg oplever det, er de fire nævnte områder på meget forskellige stadier. Der hvor jeg oplever, at vi er længst, der er inden for analyse af data fra maskinerne. Et eksempel er Euler, som vi også samarbejder med på Teknologisk Institut. Her er vi relativt tæt på, at det bare er i drift.
Det fungerer ved, at systemet tager et billede af hvert lag. AI analyserer, hvad for nogle fejl, der kan være og sender en rapport til operatøren af maskinen, der fx siger: ’Vær lige opmærksom på lag 77 - der kan være en fejl der’. Tidligere skulle vi sidde og bladre alle billeder eller al data igennem, så det blev mere stikprøver. Nu er det simpelthen blevet kompileret til én rapport, så det er meget brugervenligt. Du har alle data fra samtlige lag, fra samtlige byg, og får et highlight.
Her er vi lige nu i gang med at sammenligne det med et CT-scan for at se, om det så også fanger de lidt finere detaljer i, hvor fejlene kan ligge. Kan det fx fange enkelte porøsiteter? Så der er behov for at videreudvikle lidt mere på det, men det ser rigtig lovende ud.
I forhold til AI-baseret partscreening og udvælgelse af meningsfulde parter til 3D-print er vi ikke helt så tæt på. Der er flere leverandører, der siger, at de har det – og det tror jeg også på. Men det skal lige modnes lidt mere, før det giver den rigtige værdi.
Så er der design og simuleringer. Her hører jeg lidt modstand - i hvert fald når jeg snakker med eksperterne. For jeg finder jo online-eksempler, der siger, at du kan simulere på et millisekund i stedet for tre dage. Så siger jeg til vores simuleringseksperter: ’Kunne det ikke være fedt?” Der er de lidt mere tilbageholdende og siger, at det jo kommer an på, hvad der ligger af data, og hvad den pågældende AI-model er trænet på. Og hvis du fx tager en CFD-simulering, der hedder ’hvordan er flowet af luft hen over en bil’, så ligger der rigtig meget data - så her vil AI nok kunne lave noget brugbart. Men hvis vi ser på et værktøj med en indre kølekanal, så er der ikke nødvendigvis så meget data, at AI lige kan lave en meningsfuld simulering. Så indtil træningsmængden for AI bliver større, vil der stadig være nogle huller
Endelig er der materialeudvikling ved hjælp af AI. Det ser jeg også stadig som værende i sin vorden, og der kommer nok til at gå nogle år, før vi ser det bredt kommercielt tilgængeligt.
Vores eget arbejde med AI
På Teknologisk Institut har vi meget stort fokus på AI - både hvordan vi selv bruger det, og hvordan vi hjælper industrien med at bruge det. Vi oplever et stort behov fra virksomheder for at få hjælp på det område, for mange er stadig i tvivl om, hvordan de bruger det meningsfyldt.
Vi har den holdning, at vi gerne vil forstå et område ordentligt, før vi taler alt for meget om det. Derfor har en række medarbejdere – jeg selv inklusive – været igennem et uddannelsesforløb hos MIT, hvor vi har lært, hvordan vi bruger AI, både rent teknisk og inden for forretningsudvikling. Så det er det fundament, vi bygger på, når vi undersøger mulighederne inden for AI.
Inden for vores arbejde med 3D-print ligger AI også rigtig højt på agendaen. Vi rykker hele tiden grænserne for, hvad 3D-print kan, og i den forbindelse skal vi være med til at adoptere AI og introducere det til virksomhederne. Så en del af vores rolle er at skubbe på de områder, jeg har talt om, lave nogle små demonstratorer, og vise det til virksomhederne, så de ved, hvad der er af muligheder. Det er bl.a. noget af det, vi arbejder med i resultatkontrakten ’Industriel 3D-print og fremtidens fremstilling’, som er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Debatindlæg: Et nyt regeringsgrundlag bør investere i viden
Indlæg bragt i Børsen, 14. marts 2026
Af Anders Hoff, Politisk chef for forskning og innovation, LIF, Emil Drevsfeldt Nielsen, Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal, Jan Hylleberg, Viceadm. Direktør, Green Power Denmark, Janne Gleerup, Forperson, DM, Jesper Langergaard, Danske Universiteter, Laura Klitgaard, Formand, Ingeniørforeningen, IDA, Lia Leffland, Akademidirektør, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Mads Eriksen Storm, Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, direktør, GTS-foreningen, Mikkel Haarder, Underdirektør, DI, Nina Porst, Direktør for Klima, Miljø og Sikkerhed, Danske Rederier, Sara Vergo, formand, Djøf og Tomas Kepler, Formand, Akademikerne
Valgkamp handler om prioriteringer. Om velfærd, sikkerhed, sundhed, klima og økonomi.
Men alle politiske ambitioner forudsætter, at Danmark fortsat er ambitiøse på forskningsområdet og går forrest i at skabe ny viden, der omsættes til virksomheder, arbejdspladser og løsninger, som andre lande efterspørger. I sidste ende er det viden, vi lever af.
Før værdier kan prioriteres, skal de skabes. Derfor bør et kommende regeringsgrundlag have en klar og entydig ambition om at styrke offentlige investeringer i forskning og udvikling.
Samtidig bør vi droppe den særegne danske model, hvor vi modregner EU-hjemtaget af forskningsmidler i det nationale offentlige forskningsbudget. Den nuværende minister for uddannelse og forskning, Christina Egelund, har netop signaleret vilje til at ændre ordningen.
Det er et vigtigt skridt. Nu bør ambitionen forankres politisk, så internationale forskningssucceser styrker den samlede danske forskningsindsats i stedet for at reducere den.
Uanset om man ser forskning og innovation som drivkraft for vækst og iværksætteri, som fundament for uddannelse eller som forudsætning for teknologisk suverænitet, sundhed og velfærd, er én ting fælles. Uden investeringer i forskning mister vi vores evne til at være først med fremtidens løsninger.
Værdier skal skabes, før de kan prioriteres
Danmarks velstand er ikke opstået af sig selv. Den er skabt gennem ny viden og uddannelse og nye teknologier, stærke institutioner og virksomheder, der har omsat forskning til løsninger og arbejdspladser.
Fra life science, grøn omstilling og digitale løsninger til nye produktionsformer, forretningsmodeller, institutioner og organisationsformer, har viden været fundamentet for de arbejdspladser og den produktion, der ligger bag vores velstands fremgang.
Danmark er i dag blandt verdens førende lande inden for eksempelvis vindenergi og life science. Begge styrkepositioner udspringer af årtiers investeringer i forskning, uddannelse og samarbejde mellem universiteter, GTS-institutter, virksomheder og offentlige institutioner.
Når danske løsninger eksporteres til resten af verden, skaber det både arbejdspladser og velstand.
Et nyt globalt kapløb om viden
I en ny geopolitisk virkelighed med teknologisk kapløb, er det blevet endnu tydeligere, hvor afgørende viden er. Den der mestrer viden og kompetencer, mestrer fremtiden.
USA og Kina investerer massivt i forskning og udvikling, mens EU kæmper med lavere produktivitetsvækst og stigende global konkurrence,
Hvis Europa og Danmark vil bevare konkurrenceevne, handlefrihed og teknologisk styrke, kræver det investeringer i ny viden. Vi når ikke klimamålene uden nye energiteknologier. Et stærkt forsvar kræver avanceret teknologi og cybersikkerhed. Et bæredygtigt sundhedsvæsen kræver nye behandlingsformer og velfærdsteknologi. Og det hele skal organiseres og formidles, så vi alle sammen kan forstå det.
Den erkendelse går igen internationalt. I Europa har blandt andre Mario Draghi i sin rapport om EU’s konkurrenceevne peget på behovet for markant stærkere investeringer i forskning og innovation.
Alligevel fungerer Danmarks nuværende målsætning om at bruge 1 pct. af BNP på offentlig forskning i praksis som et loft frem for en ambition. Det er ikke tilstrækkeligt i en tid, hvor teknologisk udvikling accelererer, og hvor Europas produktivitet halter.
Danmark skal hæve ambitionerne
Derfor bør en ny regering i et kommende regeringsgrundlag sende et klart signal om, at Danmark vil være blandt de lande, der former fremtiden, og ikke blot tilpasser sig den.
Samtidig bør Danmark stoppe den nuværende praksis, hvor hjemtagne EU-forskningsmidler modregnes i de nationale bevillinger. Når danske forskere og virksomheder tiltrækker midler fra EU, bør det styrke den samlede forskningsindsats, ikke reducere den.
Hvis vi vil have flere europæiske løsninger på europæiske udfordringer, må vi også investere derefter.
Et valg om fremtidens velstand
Når debatten i valgkampen handler om fremtidens velfærd, klimaindsats og sikkerhed, handler den i sidste ende også om Danmarks evne til at skabe ny viden og omsætte den til løsninger.
Derfor er spørgsmålet ikke, om vi har råd til at investere mere i forskning og innovation.
Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.
Høring over udkast til lovforslag vedrørende styrkede rammer for viden- og teknologioverførsel fra forskningsinstitutioner til virksomheder
GTS-foreningen vil gerne kvittere for muligheden for at indgive høringssvar.
Helt overordnet sætter GTS-foreningen pris på, at der er kommet yderligere fokus på viden- og teknologioverførsel til virksomhederne. Det er en opgave, som GTS‑institutterne har løftet i årevis til gavn for danske virksomheder, og som GTS‑institutterne fortsat vil løfte. Det er positivt, at der nu tages initiativer til, at det bliver endnu nemmere at få den fremragende forskning fra universiteterne ud at virke til gavn for virksomhederne. GTS-foreningen bakker op om ambitionen om at styrke viden- og teknologioverførslen fra forskningsinstitutioner til virksomheder. Hvis lovforslaget skal realisere sit fulde potentiale, er det imidlertid afgørende, at implementeringen understøtter hele innovationskæden fra forskningsresultat til industriel skalering.
GTS-foreningen må derfor beklage, at GTS-institutterne ikke er nævnt omkring innovationsmidlerne i de politiske aftaler om forskning og innovation 2026-2029 eller i nærværende lovforslag, trods at GTS-institutterne netop har som formål at udvikle og udbrede ny viden, teknologiske kompetencer, faciliteter og serviceydelser i et samspil mellem erhvervs- og samfundsbehov, forskning og ny teknologi. Derfor ville det være oplagt at indtænke GTS-institutterne i en styrket viden- og teknologioverførsel til virksomhederne, da GTS-institutterne har erfaring med at drive samarbejder, der kommer mange virksomheder til gode.
Danmark råder allerede over en betydelig national implementeringskapacitet gennem GTS-institutterne og øvrige test- og demonstrationsfaciliteter. For at sikre samfundsøkonomisk effektiv ressourceanvendelse bør nye universitetsbaserede innovationsaktiviteter derfor koordineres tæt med eksisterende kapaciteter. Målet bør være at styrke den samlede nationale implementeringsinfrastruktur – ikke at opbygge parallelle, offentligt finansierede strukturer med overlappende funktioner. En styrket viden- og teknologioverførsel bør således forstås som et fælles systemansvar. Universiteter, GTS-institutter og private aktører spiller komplementære roller i værdikæden. En klar arbejdsdeling og aktiv koordinering vil både øge effekten af de offentlige investeringer og styrke Danmarks konkurrenceevne, teknologiske robusthed og industrielle kapacitet.
Der skal være fokus på at undgå konkurrenceforvridning. Loven indeholder gode intentioner, men meget afhænger af implementeringen og kontrol af markedsvilkår i praksis. Ulige vilkår bør adresseres, så det sikres, at universiteter og GTS/private aktører konkurrerer på fair betingelser – eller endnu bedre: supplerer hinanden fremfor at duplikere indsatser. GTS-foreningen har tilkendegivet at stille sig selv til rådighed til etableringen af dialogforum (anbefaling 3 fra taskforcen), hvor det vil være oplagt at drøfte og følge op på den konkrete implementering af loven.
Konkrete bemærkninger
Til §1: Det foreslås, at det tilføjes til universiteternes formålsparagraf, at det også er en opgave for universiteterne at understøtte videnbaseret innovation baseret på sine uddannelses- og forskningsaktiviteter, herunder gennem etablering af nye, videnbaserede virksomheder.
GTS-foreningen bakker op om ændringen. Det er positivt, at det bliver specificeret, at universiteterne også skal understøtte vidensbaseret innovation. GTS-foreningen foreslår dog, at det præciseres, at den foreslåede ændring af universitetslovens § 2, stk. 3, ikke skal forstås som en eksklusiv opgavebeskrivelse for universiteterne. Selvom etablering og skalering af nye, videnbaserede virksomheder ikke i dag er et formelt lovfastsat formål for de danske GTS-institutter, er det en central del af opgaven for både danske GTS’ere og mange europæiske RTO’er. Bestemmelsen bør derfor beskrive universiteternes opgave inden for deres eget virkeområde, men ikke begrænse andre innovationsaktører i at bidrage til etablering og udvikling af videnbaserede virksomheder, da det vil hæmme udviklingen af dansk erhvervsliv og dermed mindske produktivitet, vækst og beskæftigelse.
GTS-foreningen ser desuden gerne, at det tydeliggøres, at universitetsfinansierede innovationsaktiviteter skal bygge videre på og supplere eksisterende GTS og øvrige kapaciteter i økosystemet frem for at opbygge parallelle, offentligt støttede strukturer med lignende funktion. For eksempel bør universiteterne, før de etablerer egne faciliteter til spin-offs, undersøge og prioritere brugen af allerede etablerede nationale test- og demonstrationsfaciliteter hos GTS-institutter m.fl. Det fremgår derudover af den politiske aftale om styrket viden- og teknologioverførsel, at det forudsættes, at aktiviteterne koordineres med øvrige innovationsudførende aktører, bl.a. Godkendte Tekniske Serviceinstitutter. I bemærkningerne til lovforslaget er den formulering blevet justeret til, at det kun er i relevant omfang, at der skal koordineres. Det er uklart, hvem og hvordan relevant omfang skal vurderes. Bemærkningerne til lovforslaget bør følge ordlyden i den politiske aftale.
Til §2: GTS-foreningen mener, at standardkontrakter for indgåelse af aftaler om erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelser er rigtig positivt. Det vil gøre det nemmere for virksomheder, når det er samme vilkår, man bliver mødt med uanset hvilket universitet, man er i dialog med. GTS-foreningen finder det ligeledes positivt, at der bliver kigget nærmere på prisfastsættelse og EU’s statstøtteregler. Dog finder GTS-foreningen den foreslåede ændring af techtrans-lovens § 3 meget problematisk og konkurrenceforvridende, hvis universiteterne kan indgå aftaler med egne datterselskaber, som ikke sker på markedsvilkår. GTS-foreningen støtter den fleksibilitet, der er tiltænkt, men vil også pege på, at GTS-institutterne bør omfattes, så universiteterne kan trække på GTS-institutternes specialistviden om rådgivning om kommercialisering, uden at det har karakter af en transaktion på markedsvilkår. Det bemærkes, at GTS‑institutternes aktiviteter med videnoverførsel i EU-regi som udgangspunkt ikke anses som statsstøtte, når en eventuel fortjeneste geninvesteres i institutionens primære aktiviteter, hvilket også fremgår af Landbrugsstyrelsen og Kammeradvokatens vejledning om definition af en forsknings- og videnformidlingsinstitution.
GTS-foreningen er bekymret for ændringen af forskerpatentlovens § 14 a, så universiteter fremadrettet kan engagere sig i erhvervsmæssig nyttiggørelse af andre immaterielle frembringelser end opfindelser. Det er en rolle, som GTS‑institutterne varetager i dag. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis universiteterne også skal varetage den opgave. Det bør i stedet præciseres, at universiteterne er forpligtede til at bruge GTS-institutterne til at foretage erhvervsmæssig nyttiggørelse. Det er samtidig GTS-institutterne, der allerede i dag har kontakt til virksomhederne, med over 25.000 årlige kunder særligt i SMV-segmentet, som vil finde det sværere at samarbejde med et universitet. GTS-foreningen finder det positivt, at det præciseres, at det er en opgave for det private marked at kommercialisere opfindelser.
Konkluderende vil GTS-foreningen anmode om, at GTS-institutterne bliver indskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, når det omhandler videnbaseret innovation og kommercialisering af viden, hvor GTS-institutterne allerede i dag spiller en afgørende rolle i økosystemet. Hvis der er behov for uddybning af ovenstående synspunkter, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Mette Fjord, Direktør og Bjarke Kjehr Lind, Cheføkonom