Konkurrencekraft er sikkerhedspolitik
Da EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen holdt sin State of the European Union-tale, er det ikke kun en status over Europas tilstand. Det er også et signal om, hvilken retning Europa bevæger sig i. Talen afslørede en ubehagelig sandhed: Europa er kun så stærkt som sin konkurrencekraft. Alligevel bliver virksomheder hindret i at udvikle og innovere, de møder lange godkendelsesprocesser og er usikre om fremtidige rammevilkår bringer med sig.
Hvis Danmark tager Von der Leyens budskab alvorligt, må vi stoppe med at betragte vækst og konkurrencekraft som noget sekundært. Uden stærke virksomheder bliver der hverken råd til grøn omstilling, forsvar eller teknologisk udvikling.
For diskussionen om grøn omstilling, forsvar og kunstig intelligens bliver ofte ført som særskilte dagsordener. Men i virkeligheden hænger de uløseligt sammen. Vi kan ikke investere mere i forsvar uden en stærk økonomi. Vi kan ikke accelerere den grønne omstilling uden innovative virksomheder. Og vi kan ikke skabe morgendagens arbejdspladser uden at tage aktiv del i AI-revolutionen. Konkurrencekraft er derfor ikke endnu et politisk mål. Det er fundamentet under næsten alle de samfundsudfordringer, vi ønsker at løse.
Danmark har gennem årtier været blandt de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Vi har stærke forskningsmiljøer, højtuddannet arbejdskraft og virksomheder, som er førende inden for alt fra energi og sundhedsteknologi til fødevareproduktion og avanceret industri.
Men der er også et wake-up call, når der kun er fire EU-lande på IMD World Competitiveness Ranking. Den globale konkurrence er blevet hårdere. Kina opruster strategisk på fremtidens industrier og USA investerer massivt i teknologi. Hvis Europa skal følge med, kræver det, at vi ikke kun regulerer fremtidens teknologier, men også skaber dem.
Det gælder især kunstig intelligens. Von der Leyen pegede selv på sundhed, transport, landbrug og fødevarer, avanceret produktion samt forsvar og rumfart som de sektorer, hvor industriel AI har det største potentiale. Derfor bør spørgsmålet ikke være, om vi skal satse på AI. Spørgsmålet er, om vi vil være blandt dem, der udvikler løsningerne, eller blandt dem, der bare køber dem.
Samtidig bliver digital suverænitet stadig vigtigere. Europa har en ambition om at kunne stå mere på egne ben digitalt. Men digital suverænitet handler ikke kun om sikkerhed og kontrol. Det handler også om værdiskabelse. Hvis Danmark og Europa ønsker at bevare deres teknologiske handlefrihed, skal vi understøtte de virksomheder, der udvikler europæiske løsninger. Ellers fortsætter vi den afhængige af teknologier udviklet i Silicon Valley eller Shenzhen.
Den vigtigste læring fra Von der Leyens tale er derfor ikke, at Danmark skal gøre mere af det samme. Det er, at Danmark skal turde mere. Vi skal sætte mere fart på den grønne omstilling. Vi skal investere mere målrettet i fremtidens teknologier. Vi skal skabe stærkere rammer for virksomheder, der vil udvikle og skalere nye løsninger. Og vi skal forstå, at konkurrencekraft ikke er en modsætning til vores samfundsmål, men forudsætningen for dem.
Vi skal ikke blot gøre tingene på ”den europæiske måde”, som Von der Leyen beskrev. Vi skal gøre det på den europæiske-danske måde: Med stærke virksomheder, tætte samarbejder mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv og en ambition om at omsætte ny viden til innovation til konkrete løsninger. Hvis vi lykkes med det, kan Danmark ikke alene bidrage til Europas konkurrencekraft. Vi kan være med til at drive den.
Af Mette Fjord, direktør GTS-foreningen
Mette Glavind forlænges ekstraordinært i Innovationsfondens bestyrelse, Thomas Bech Hansen udpeges som efterfølger
Regeringens ansættelsesudvalg har besluttet ekstraordinært at forlænge Mette Glavinds nuværende beskikkelsesperiode i Innovationsfondens bestyrelse frem til den 30. juni 2027.
Samtidig er Thomas Bech Hansen udpeget som nyt medlem af bestyrelsen for perioden 1. juli 2027 til 30. juni 2030, hvor han overtager efter Mette Glavind.
Mette Glavind, direktør for divisionen Byggeri og Anlæg hos Teknologisk Institut, har gennem sit virke i Innovationsfondens bestyrelse bidraget med indgående viden om innovation, forskning og teknologiudvikling samt samspillet mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv. Derfor er det positivt, at hendes engagement i bestyrelsen fortsætter det kommende år.
Thomas Bech Hansen er vicedirektør for New Business & Technologies i Force Technology og bringer omfattende erfaring med teknologiudvikling, teknologisk rådgivning samt test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter fra GTS-institutterne. Han har gennem sin karriere arbejdet tæt med danske virksomheders innovations- og udviklingsaktiviteter og vil bidrage med stærke perspektiver til Innovationsfondens arbejde.
I GTS-systemet glæder vi os over både forlængelsen af Mette Glavinds periode og udpegningen af Thomas Bech Hansen. Det sikrer, at erfaringer og indsigter fra arbejdet med forskning, teknologi og innovation fortsat vil være repræsenteret i Innovationsfondens bestyrelse.
Vi ønsker både Mette Glavind og Thomas Bech Hansen stort tillykke med udpegningerne og ser frem til deres fortsatte bidrag til at styrke dansk innovation.
GTS i tal 2026
- Samlet omsætning: 4.433 mio. kr.
- Dansk, kommerciel omsætning: 1.816 mio. kr.
- FoU-omsætning: 771 mio. kr.
- Antal ansatte: 3.820
- Danske kunder: 24.095
- Antal FoU-samarbejde med danske virksomheder: 1.733
- Danske FoU-projekter: 578
- Investering i teknologisk infrastruktur: 176 mio. kr.
Læs hele GTS i tal 2026 her.
GTS Analyse: Behov for nye og opgraderede testfaciliteter
Den teknologiske udvikling er nøglen til at styrke Danmarks konkurrenceevne. Vores nye analyse viser en stigning i anvendelse af et eller flere GTS-institutters test- og udviklingsfaciliteter.
For at følge med udviklingen, og undgå flaskehalse i innovationssystemet skal vi prioritere at investere massivt i nye TDU-faciliteter – og opgradere de eksisterende TDU-faciliteter. Læs mere i analysen her.
Derfor anbefaler GTS-foreningen at:
- Der udarbejdes en national strategi for TDU-faciliteter.
- Der afsættes 200 mio.kr. årligt i en femårig periode til nye TDU-faciliteter og til opgradering af eksisterende TDU-faciliteter.
Vigtigste indsigter fra analysen:
- Fra 2021 til 2025 er der sket en stigning af test, prøvning og kalibrering fra 531 mio. kr. til 690 mio.kr. – det svarer til en stigning i omsætning på 30%.
- Uden test i klimakammer, ville HKM Bilcon ikke kunne leve op til de NATO-krav, der var forbundet med deres produkt de skulle l levere til det svenske forsvar.
Dansk udviklingsprojekt vil redde printkort fra skrotning
Når brugt elektronik kasseres, går printkort med kritiske og strategiske råmaterialer for millioner hvert år op i røg. Nu vil dansk udviklingsprojekt redde elektronikaffald fra destruktion for at sikre, at værdifulde komponenter og råmaterialer genbruges og genanvendes.
Elektronikaffald er en af Europas hurtigst voksende affaldsstrømme – med en stigning på 81 procent globalt set fra 2010 til 2022. Samtidig er Europa i dag dybt afhængig af import af kritiske råmaterialer og elektroniske komponenter.
Et dansk industrikonsortium vil nu genbruge printkort og elektroniske komponenter og dermed holde kritiske råmaterialer i kredsløb, til gavn for grøn omstilling og europæisk forsyningssikkerhed.
– Når vi kasserer elektronik, kasserer vi også materialer og komponenter, som Europa har hårdt brug for. Samtidig står printkort og elektroniske komponenter for hovedparten af elektronikprodukternes klimaaftryk. Der er altså flere gode grunde til at øge cirkularitet for printkort, og det vil vi netop i CIRCUIT, forklarer projektleder Aisha Rafique fra Teknologisk Institut.
Tre veje til cirkulær elektronik
CIRCUIT-projektet arbejder med tre parallelle spor: Genbrug af komponenter, ansvarligt design og genanvendelse af kritiske råmaterialer.
Mange printkort er overfladebehandlet med epoxy, hvilket gør dem svære at adskille uden at ødelægge værdifulde dele. CIRCUIT-projektet vil udvikle metoder til skånsom afmontering og kvalitetssikring, så funktionsdygtige komponenter kan genbruges.
– Kan vi få komponenterne af på en skånsom og effektiv måde, åbner det for en helt ny forretning med genbrugte og kvalitetssikrede elektronikkomponenter, siger Casper Roensbech fra El Recycling, som er projektets hovedansøger.
CIRCUIT-projektet har også fokus på at udvikle nye designprincipper, der sænker klimaaftrykket ved produktion af printkort.
– Hvis det lykkes for os at designe printkort med et lavere klimaaftryk uden at gå på kompromis med kvalitet eller funktion, kan det sænke produktets samlede klimaaftryk markant, siger Peter Chr. Petersen fra LINAK.
For virksomheden DEIF giver CIRCUIT mulighed for at samarbejde på nye måder.
– For DEIF er CIRCUIT især værdifuldt, fordi projektet samler hele værdikæden omkring printkort – fra design og produktion til håndtering af end‑of‑life. Det giver os mulighed for at undersøge løsninger, der kan indarbejdes i DEIFs eksisterende udviklings‑ og designprocesser, siger Senior R&D Manager Gitte Jespersen hos DEIF A/S.
Endelig vil projektet arbejde med genanvendelse af kritiske råmaterialer, som ellers går tabt. Her har Nordic Salt Cycle udviklet en saltsmelteteknologi, der kan udskille værdifulde materialer som tantal og sjældne jordarter ved lavere temperaturer end konventionelle smelteprocesser.
– Europa er helt afhængigt af importerede kritiske mineraler, men en stor del af denne værdi findes allerede i vores affald. Vi udnytter dette potentiale ved at levere en lowcost-raffineringsteknologi, som Europa i øjeblikket mangler, siger CTO James Amphlett fra Nordic Salt Cycle.
Skal styrke europæisk selvforsyning
Det globale marked for kritiske mineraler til energiomstillingen er ifølge Draghi-rapporten fordoblet over fem år, og efterspørgslen forventes at stige med en faktor 4-6 frem mod 2040. Samtidig er eksportrestriktioner fra råstofleverandører som Kina femdoblet siden 2009. Under chip-krisen i 2020-2023 oplevede hundredvis af brancher produktionsstop, fordi komponentforsyningen brød sammen.
Ved at genbruge og genanvende kritiske råmaterialer bidrager projektet til den strategiske selvforsyning, som EU’s Critical Raw Materials Act sigter mod.
– Den globale chip-mangel ramte hele industrien hårdt. Vores løsninger kan være med til at sikre, at danske virksomheder har adgang til de komponenter, de har brug for – også når forsyningskæderne er under pres, siger produktchef Thomas Krahn Jessen fra HJHansen Recycling Group.
FAKTA OM CIRCUIT:
CIRCUIT (2026-28) vil udvikle metoder til genbrug af elektroniske komponenter fra udtjente printkort og genanvendelse af kritiske råmaterialer fra elektronikaffald.
Printkort og elektroniske komponenter står for hovedparten af elektronikprodukters klimaaftryk, bl.a. pga. energiforbrug ved udvinding og forarbejdning af råmaterialer. Apple har således vurderet, at mængden af guld og kobber i 1 ton brugte telefoner, svarer til at skulle udvinde 2000 ton malm i en mine.
CIRCUIT er støttet af Miljøstyrelsens Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) under Miljøministeriet med et samlet budget på 9,2 mio. kr.
CIRCUIT er et samarbejde mellem El Recycling (hovedansøger), Teknologisk Institut (projektleder og videnspartner), HJHansen Recycling Group, NCAB Group, DEIF, LINAK og Nordic Salt Cycle.
Læs mere om projektet her: Dansk udviklingsprojekt vil redde printkort fra skrotning | Teknologisk Institut
Erhvervsgiganter i fælles indsats: Brugte industriprodukter skal leve meget længere
Et nyt industrisamarbejde skal gøre det lettere og mere attraktivt at genbruge, reparere og genfremstille tekniske produkter.
Grundfos, Danfoss og DSV med flere er gået sammen om at undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv og dermed udnyttes langt bedre end i dag. For eksempel med et fælles takeback-system, der skal sikre mere genbrug og genanvendelse.
Fra skrot til nye ressourcer
Når en pumpe eller en termostat udskiftes i dag, ender det ofte med, at metallet bliver omsmeltet, mens velfungerende komponenter og plast går tabt. Det store ressourcespild vil projektkonsortiet Back2Back lave om på. Målet er at finde nye veje for industriens produkter.
– Vi ønsker at skabe en skalerbar infrastruktur, der understøtter, at produkterne får længere levetid, for eksempel via fælles takeback-ordninger. Det vil gavne både den cirkulære omstilling og virksomhedernes resiliens over for sårbare forsyningskæder og fluktuerende råvarepriser, siger seniorprojektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.
Tanken er, at et udtjent produkt – for eksempel en gammel pumpe i en virksomhed - skal forvandles fra skrot til nye ressourcer. Et scenarie kunne være, at pumpen afmonteres og afleveres til en fælles indsamlingsordning. Her kan man med et digitalt værktøj hurtigt vurdere, om pumpen bør sendes til for eksempel genfremstilling hos producenten, til adskillelse hos en genanvendelsesvirksomhed eller til vedligeholdelse hos kunden.
Fælles løsning skal sikre økonomiske incitamenter
Der er allerede erfaring med takeback-ordninger i større og mindre skala, og næste skridt er at bruge læringerne til at gøre dem endnu mere effektive. Derfor undersøger Back2Back-projektet potentialet i nye samarbejder på tværs af industrier.
– Vi har en klar ambition om, at vi igennem projektet kan forene kræfterne og forhåbentlig skabe den nødvendige volumen, der kan gøre returlogistik bæredygtigt for alle – også økonomisk, siger Christoffer Tange Damgaard, Lead Circular Business Project Manager i Grundfos.
I første omgang skal en fælles takeback-ordning kunne håndtere produkter fra fire virksomheder i Back2Back, men ambitionen er, at den skal kunne udvides til andre produktgrupper.
Store virksomheder på tværs af værdikæden
Partnerskabet Back2Back samler industrivirksomhederne Grundfos, Danfoss, Schneider Electric og Kvadrat. De får selskab af logistikgiganten DSV og den globale it-virksomhed DXC Technology. Videnspartnerne tæller Teknologisk Institut, der leder projektet, Stena Circular Consulting, samt Aalborg Universitet og Linköping Universitet, der bidrager med forskning og erfaringer fra andre brancher, som har indført cirkulære strategier. For DSV er partnerskabet en mulighed for at opdyrke returlogistik som et nyt forretningsområde:
– Vi er eksperter i at få varer ud til kunderne. Nu handler det om at skabe samme effektivitet og service, når produkterne skal retur. Her kan vores infrastruktur for transport og sporing gøre en forskel, siger Peter Matthiesen, innovationschef i DSV.
Fakta om Back2Back
- Partnere: Grundfos, Danfoss, Schneider Electric, Kvadrat, DSV, DXC Technology, Stena Circular Consulting, Aalborg Universitet, Linköping Universitet og Teknologisk Institut (projektleder).
- Funding: Back2Back er finansieret af TRACE, et missionsdrevet dansk innovationspartnerskab støttet af Innovationsfonden, der accelererer udviklingen af cirkulære løsninger, der bidrager til Danmarks klimamål.
- Målsætning: At undersøge mulighederne for en fælles, skalerbar infrastruktur for indsamling og optimal behandling af brugte tekniske produkter, herunder et digitalt beslutningsværktøj, der skal understøtte, at hvert produkt sendes i retning af den bedste R-strategi
- Centrale R-strategier: Back2Back arbejder med fokus på hele spektret af cirkulære løsninger, herunder Reuse (genbrug), Repair (reparation), Refurbishment (istandsættelse), Remanufacturing (genfremstilling) og Recycling (genanvendelse).
Læs mere om projektet her: Erhvervsgiganter i fælles indsats: Brugte industriprodukter skal leve meget længere | Teknologisk Institut
Dansk partnerskab vil genanvende overset tekstilgruppe
Tæpper og møbeltekstiler fra fx skibe og hoteller har stort genanvendelsespotentiale, som ikke til fulde udnyttes i dag. Det vil dansk partnerskab lave om på.
Mange kontorer, hoteller, skibe og andre offentlige miljøer er beklædt med tæpper og møbelstoffer af uld-nylon-blandinger. Kombinationen af materialer giver produkterne en meget lang levetid, men vanskeliggør genanvendelsesprocessen, når de skiftes ud. Producenter, forskere og videnspartnere er gået sammen i partnerskabet UnBlend, der vil gøre tekstilerne lettere at genbruge og genanvende.
Vil forlænge levetiden for tekstiler med uld-nylon
Tonsvis af tæpper og møbeltekstiler af høj kvalitet går op i røg, når kontorer, hoteller, skibe, biblioteker, teatre og andre offentlige miljøer skifter interiør. Alene i EU bortskaffes der hvert år estimeret 1,6 mio. tons tæpper, og langt det meste går til forbrænding eller ender på lossepladsen.
Udfordringen med tæpper og møbelstoffer er, at tekstilerne ofte består af komplekse blandingsmaterialer som uld og nylon, der i dag er vanskelige at genanvende, selv om materialekvaliteten er høj. Det er en skam, mener forretningsleder Julie Brender Trads fra Teknologisk Institut, der står i spidsen for partnerskabet UnBlend:
– Uld-nylon-blandinger er højkvalitetsmaterialer, der let kan overses, fordi de kun udgør en lille del af den samlede tekstilstrøm. Til gengæld er det en stor og ensartet tekstilstrøm, som det er muligt at samle ind, når et hotel eller skib skifter interiør eller bliver renoveret. Et krydstogtskib kan sagtens være beklædt med 5-10 fodboldbaner gulvtæppe. De store mængder er en fordel, når ambitionen er genanvendelse i større skala.
Fra cirkulært design til unikaprodukter
UnBlend tager et helhedsorienteret greb om udfordringen med uld-nylon-blandinger. Fremfor kun at fokusere på én teknisk løsning arbejder projektpartnerne parallelt med tre spor: optimeret design, kreativ genbrug og genanvendelsesteknologier.
I designsporet undersøges, hvordan produkter kan konstrueres smartere, fx med færre limtyper og mere hensigtsmæssige materialekombinationer, der blandt andet kan muliggøre senere adskillelse og genanvendelse. Samtidig eksperimenterer partnerne med at genbruge og redesigne tekstilrester til unikaprodukter. Endelig afprøves eksisterende og nye teknologier for at finde effektive metoder til at adskille uld og nylon, så de to fibre kan genanvendes hver for sig og bringes tilbage i kredsløb.
– Hvis vi lykkes med at adskille uld og nylon effektivt, kan vi sikre kontinuerlig genanvendelse af kvalitetsmaterialer. Ved at genanvende materialer i et closed loop kan vi samtidig reducere miljøpåvirkningen markant sammenlignet med uld og nylon produceret fra nye råmaterialer, siger Jeppe Emil Mogensen, Design Director i tekstilvirksomheden Gabriel.
Tværfagligt samarbejde som forudsætning
Partnerskabet UnBlend er skabt af Teknologisk Institut, der har samlet tekstilproducenter (Gabriel, Dansk Wilton, SheWorks), forskere og videnspartnere (DTU og Teknologisk Institut) og designforskere (Designskolen Kolding).
– Vi har i mange år på forskellig vis arbejdet med løsninger inden for cirkularitet og genanvendelse, men der mangler kommercielle løsninger inden for vores type materialesammensætning. Derfor er det relevant for os at være en del af UnBlend, der bringer mange kompetencer sammen og muliggør nye løsninger, siger Lone Ditmer, CEO i Dansk Wilton.
Om UnBlend
UnBlend er støttet med knap 11 mio. kroner af TRACE og løber over to år. TRACE er et missionsdrevet forsknings- og innovationspartnerskab, der arbejder for at skabe cirkulær økonomi for plast og tekstiler frem mod 2050.
Partnere: Gabriel, SheWorks, Dansk Wilton, DTU, Designskolen Kolding og Teknologisk Institut.
Uld-nylon-blandinger bruges i dag i store mængder i krydstogtskibe, hoteller, kontorer og offentlige bygninger, især i tæpper og møbelpolstring. Alligevel bliver tonsvis af tæpper og møbeltekstiler af høj kvalitet sendt til forbrænding eller deponi, når interiører udskiftes.
Læs mere om projektet her: Dansk partnerskab vil genanvende overset tekstilgruppe | Teknologisk Institut
Kommentar til Folketingets akutpakke for elnettet
Af Mette Fjord
Ny akutpakke er første skridt, men ikke det sidste
Stor ros til Folketingets partier for hurtigt handling og for at tage det første, nødvendige skridt med en akutplan for elnettet. Den brede aftale er længe ventet, og den kommer på et tidspunkt, hvor kapaciteten er presset, og efterspørgslen på el vokser hurtigere, end udbygningen kan følge med.
Netop derfor er det også afgørende, hvad næste skridt bliver. For akutplanen peger selv på en central erkendelse: Vi bliver nødt til både at prioritere bedre og udnytte den kapacitet, vi allerede har langt mere effektivt.
I dag efterspørger mange virksomheder mere kapacitet, uden nødvendigvis at udnytte den eksisterende optimalt. Samtidig arbejder GTS-institutterne med mange virksomheder, som har et klart ønske om at blive grønnere, men som mangler retning for, hvor de skal starte.
Direktør for Energi og Klima på Teknologisk Institut, David Tveit, der også sad i arbejdsgruppen: "Hurtigere udbygning af elnettet” under den nationale krisestab (NEKST), peger på potentialet: “I mange tilfælde kan virksomheder udnytte den eksisterende kapacitet langt bedre, end de gør i dag, og dermed reducere behovet for strøm fra nettet betydeligt. Der ligger et stort uudnyttet potentiale. Vi anbefaler, at man starter med energieffektivisering, så det samlede behov falder. Derefter ser man på elektrificering og samtidig på, hvordan termisk lagring og batterier kan flytte forbruget hen, hvor der er plads i nettet. Det er i samspillet mellem løsningerne, at den store gevinst ligger.”
Akutplanen er et vigtigt første skridt. Men hvis elektrificeringen af Danmark skal lykkes, kræver det tre ting: At vi prioriterer klogt, bruger kapaciteten, vi allerede har, langt bedre, og sikre gennemsigtighed for rammevilkårene for virksomhederne.
GTS-institutterne ser frem til det videre arbejde med at omsætte ambitionerne til konkrete løsninger, der hjælper virksomheder hele vejen fra analyse til implementering i den grønne omstilling.
Læs mere om elektrificering af Danmark i dette internview med David Tveit her.
Folkemødet 2026: GENVEJ TIL SUCCES
GTS-institutterne er igen i år repræsenteret på Folkemødet.
Vi står klar i Genvej til Succes-teltet, og vi glæder vi os til at se jer alle i Allinge!
I år byder programmet på begivenheder, der både inspirerer, udfordrer og engagerer. For i Genvej til Succes-teltet mødes teknologi, samfund og mennesker i øjenhøjde, og vi inviterer til oplevelser og samtaler, der rækker fra det helt konkrete til fremtidens mange muligheder.
I teltet kan man blandt andet opleve:
- Robotter og ny teknologi på nært hold
- En afslappet vandbar med plads til dybe samtaler
- Tech-terapi – hvor vi tager pulsen på danskernes technologiske bias
- Debatter og diskussioner om alt fra rent drikkevand, fremtidens energi, sikkerheden i dit hjem til kampdroner
Sted: Du finder os på G14 på kajen ved Allinge Havn.
Herunder kan du se hele programmet på Folkemødet og planlægge dine besøg hos os.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i teltet!
GTS-foreningens direktør: "En ny regering med mange muligheder"
af Mette Fjord Sørensen, direktør GTS-foreningen
GTS-foreningens direktør: “En ny regering med mange muligheder”
Ny regering – nye muligheder. Det er i hvert fald et regeringsgrundlag, der tegner en tydelig retning med fokus på løsninger drevet af fart, teknologi og innovation. Udfordringerne er mange – men det er løsningerne også. I GTS-foreningen og hos GTS-institutterne står vi klar til at bidrage som både samarbejdspartner og problemknusere til at omsætte ambitionerne til konkrete løsninger, der kan skabe værdi for samfundet, borgere og virksomheder i hele landet.
Forsvar og sikkerhed
Regeringsgrundlaget peger på vigtigheden af et stærkt, uafhængigt Danmark og Europa, som kan stå på egne ben i en usikker verden. Hvis vi vil sikre et trygt og robust samfund, kræver det, at vi investerer i vores forsvar og i de teknologiske løsninger, der skal beskytte os – fra cybersikkerhed til droner til kvanteteknologi og kunstig intelligens. Det er afgørende, at vi både kan udvikle og anvende avancerede løsninger og samtidig beskytte os mod de trusler, de kan bringe med sig. Her er GTS-institutterne klar til at bidrage med viden, test og udvikling, så vi styrker sikkerheden og skaber et mere modstandsdygtigt Danmark.
Den grønne omstilling
Jeg hæfter mig ved, at regeringen har klare ambitioner for den grønne omstilling. Det er helt afgørende, at den ikke bliver en eftertanke, men en integreret del af Danmarks udvikling – både for og i erhvervslivet og i vores hverdag. Der er både teknologier, der skal udvikles og modnes – men også teknologier, der er klar. Uanset hvad står vi klar med løsninger, der kan gøre Danmark grønnere – fra energieffektivisering og grøn infrastruktur til udvikling af nye teknologier og bæredygtige materialer. Vi har allerede stærke kompetencer i Danmark, og med de rette investeringer og rammer kan vi accelerere den grønne omstilling og samtidig skabe vækst og innovation.
Konkurrencekraft og hastighed
Regeringsgrundlaget rimer på hastighed, og det er nødvendigt, hvis Danmark skal følge med i en verden, der udvikler sig hurtigt. Jeg mener, vi skal styrke dansk konkurrencekraft ved at sikre, at virksomheder har de rette rammer til at udvikle og skalere løsninger. Det handler blandt andet om adgang til test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter samt stærke innovationsmiljøer. Hvis flere virksomheder får mulighed for at omsætte gode idéer til konkrete produkter og løsninger, styrker vi både vækst, arbejdspladser og vores samlede velstand.
Kunstig intelligens
Kunstig intelligens spiller en helt central rolle i regeringsgrundlaget og går på tværs af en lang række politikområder. Det er positivt, at teknologi – og ikke mindst kunstig intelligens – prioriteres som en drivkraft for både innovation og konkurrencekraft. Regeringens tanker om en produktivitets- og konkurrenceevnekommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan øge velstanden gennemyderligere forbedringer af produktivitet og konkurrenceevne er sød musik – ikke mindst, når der også er fokus på, at der skal være konkrete anbefalinger samt have et særligt og bredere fokus på, at Danmark får de rette forudsætninger for at blive en stærk nation inden for kunstig intelligens.
Jeg ser frem til samarbejdet med den nye regering. Vi har et vidensgrundlag ude på alle GTS-institutterne, som kan omsættes til konkret handling – til gavn for et stærkere, grønnere og mere konkurrencedygtigt Danmark.
For GTS er jo genvejen til succes.
Robotterne kommer!
Robotterne kommer – vigtige læringer fra RobotBrag 2026 i Odense
Usikre forsyningskæder, mangel på arbejdskraft, stigende krav til effektivitet og fremkomsten af nye industrier presser i dag virksomheder på tværs af brancher.
Både små og store virksomheder oplever, at forandringerne sker hurtigere end nogensinde før, og at der er behov for nye løsninger, hvis de skal bevare deres konkurrenceevne. For mange er robotter og kunstig intelligens en oplagt del af svaret – men vejen fra erkendelse til konkret handling er ikke altid klar.
Netop dette behov for at omsætte teknologi til praksis var i centrum, da Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk inviterede til jubilæumsudgaven af ROBOTBRAG den 7. og 8. maj 2026 i Odense. Her blev virksomheder præsenteret for, hvordan robotteknologi og AI kan anvendes i virkeligheden, og hvordan de kan bidrage til at skabe mere robuste og fremtidssikrede forretninger.
Automatisering, digitalisering, AI og bæredygtighed fylder stadig mere i virksomhedernes strategiske arbejde. Samtidig bliver virksomhederne presset fra flere sider. De skal producere mere effektivt, håndtere mangel på kvalificeret arbejdskraft og tilpasse sig ustabile globale forsyningskæder. Teknologi kan være en afgørende del af løsningen, men kræver indsigt og strategiske valg for at skabe reel værdi. Her spiller GTS-institutterne en vigtig rolle ved at hjælpe virksomheder med at forstå mulighederne og omsætte dem til konkrete løsninger, der virker i praksis.
Danmark har et stærkt økosystem inden for robot- og AI-teknologi, og der udvikles løbende nye løsninger med stort potentiale. Men erfaringerne viser, at teknologien først for alvor skaber værdi, når den kobles til en klar strategi og tilpasses den enkelte virksomheds behov. Det var netop en af de centrale læringer fra årets ROBOTBRAG, hvor virksomheder kunne opleve teknologierne i drift og samtidig få indsigt i, hvad der giver mening for deres egen produktion – og hvad der ikke gør.
ROBOTBRAG 2026 markerede samtidig en milepæl som den 10. udgave af arrangementet. Gennem årene har det udviklet sig til en vigtig platform for virksomheder, der ønsker at forstå og udnytte potentialet i ny teknologi. Fokus er ikke blot på innovation for innovationens skyld, men på hvordan teknologi kan styrke virksomhedernes robusthed, effektivisere processer og gøre dem bedre rustet til fremtidens udfordringer.
Budskabet far ROBOTBRAG er klart: Automatisering er ikke længere et tilvalg. Det er en nødvendighed for virksomheder, der vil stå stærkt i en verden præget af forandring.
AI og AM - hvor rykker kunstig intelligens inden for 3D-print?
AI buldrer frem. Vi ser den kunstige intelligens overalt omkring os – også inden for 3D-print. På teknologisk Institut tror de at de kun har set toppen af isbjerget, og der er allerede rigtig meget støj derude. Derfor er det relevant at kigge på, hvor AI reelt kan skabe værdi, når man snakker om 3D-print – eller additive manufacturing. I dette blogindlæg forsøger de derfor at filtrere støjen fra og har fundet fire områder, som er værd at holde øje med
1. AI og machine learning i selve 3D-printerne
Vi oplever stadig en barriere i forhold til kvalitetssikring, certificering og godkendelse af 3D-printede parter. Her ser jeg et stort potentiale i AI. Der kommer en masse data fra 3D-printerne, og vi kan bruge AI og machine learning til at samle den data op og bruge den til at kvalitetssikre 3D-printet. Så er det ’bare’ et spørgsmål om at gøre det på den bedste og mest omkostningseffektive måde.
På Teknologisk Institut arbejder vi på at komme helt hen til en slags digital certificering. Kvalificering kan vi kalde det - så vi er helt fri for at lave CT-scan og trækprøver, og hvad man nu ellers laver. Det er målet. Vi er stadig et godt stykke fra, og måske kommer vi ikke helt derhen for alle typer af parter – men for nogle skal vi nok nå det.
Som minimum vil vi gerne bruge alle dataene på den mest intelligente måde til at komme så langt som muligt med certificering og godkendelse. Det tror jeg meget på – og netop digital kvalitetssikring er bl.a. noget vi arbejder på i DILAPRO-projektet, som er støttet af EU's Horizon program.
2. Screening af relevante parter til 3D-print
Her har vi i lang tid set en udfordring i, at virksomhederne har rigtig mange forskellige komponenter og parter i deres part-bibliotek - og hvordan finder man så lige dem, der giver mest mening af 3D-printe?
Hvis det kan laves bedre på en anden måde, fx ved at bukke, fræse eller dreje, så skal man nok bare blive ved med det. Men vi vil jo gerne finde de parter, hvor 3D-print kan tilføre en merværdi og fx optimere ydelse eller reducere vægt.
Der ser vi nu nogle softwares baseret på AI, der som minimum begynder at kunne hjælpe med at kigge part-biblioteket igennem – fx i forhold til hvilke komponenter, der har et passende styktal, en passende kompleksitet, eller en lead time der er længere en ønsket. Så kan man bruge AI til at lave en database over parter, hvor 3D-print kunne skabe noget ekstra værdi. Det kommer vi til at kigge meget mere på i løbet af 2026.
3. 3D-print design og simuleringer
Her er vi ikke lige så langt som på de to andre områder, men vi ser rigtig meget aktivitet. I øjeblikket er det relativt tungt – og videnstungt - arbejde at skulle optimere parter til 3D-print. Vi ser allerede nogle gode softwares, som fx nTop, der kan lave cellestrukturer og topologioptimering baseret på simuleringer.
Men forestil dig, at AI turbochargede det arbejde, så det blev endnu hurtigere og bedre i forhold til hvordan vi fx laver de rigtige kølekanaler rundt i et emne, eller en brændstofdyse der er mere effektiv. Hvis AI kan hjælpe med noget af det, kommer der til at ske rigtig meget.
Så det er en videreudvikling af den mere klassiske beregning inden for topologi, hvor vi giver nogle få randparametre til AI, og så starter den derfra - og så kan den selv resonere sig frem til nogle af de videre steps. Kobler vi det med de andre designmetoder, så kan vi simpelthen prompte os til, at der fx ikke må være nogen overhæng over 45 grader, og at parten kun må veje et halvt kilo.
Så alle de her begrænsninger, som man lægger ind i en relativt avanceret model for materialet, dem kan man i princippet lave mindre avancerede og mere tilgængelige ved hjælp af AI.
Vi ser nogle begyndende eksempler på det, men jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt det mere er hype end virkelighed. Men det kunne fx være sådan noget som LEAP 71, der har brugt AI til at designe deres nyeste raketdyse.
Inden for simuleringer ser vi også de første eksempler. Her snakker vi om at bruge AI i stedet for at lave en stor og tung CFD-simulering, som typisk kan tage flere dage. Hvis man lige hurtigt googler det, så lyder svaret, at AI kan gøre det på millisekunder i stedet for dage. Jeg skal lige se det, før jeg tror det. Men hvis vi tager det data, der er, og analyser og kategoriser ved hjælp af AI, så kommer vi i hvert fald et stykke af vejen.
4. AI inden for materialeudvikling
Her ser vi også en del aktivitet, og der er nogle startups, der arbejder med, hvordan vi kan bruge AI til at udvikle helt nye materialer med de rigtige egenskaber. Et eksempel er den danske SMV, PhaseTree, hvis platform er baseret på dyb materialeforståelse. Den kan accelerere udviklingen af materialer på molekylært niveau, hvilket betyder, at den kan opdage forskellige materialekompositioner baseret på de ønskede egenskaber – og 3D-print er et af de områder, som PhaseTree gerne vil udforske mere.
Det kunne jo være spændende at komme derhen, hvor jeg i princippet kunne prompte, at jeg fx gerne vil have et materiale, der er lettere end aluminium og stærkere end stål. Så kan AI bladre al tilgængeligt materialedata igennem – og det er relativt meget - og forhåbentlig være med til at finde på nye materialer.
Så hvad skal den kemiske sammensætning være? Hvad skal mikrostrukturen være? Måske endda optimere det til 3D print materiale, så det får den fleksibilitet, som 3D-print giver, eller så man i hvert fald kan lave det til et pulver, som det er muligt at 3D-printe i.
Der ser vi også nogle rigtig spændende muligheder og noget aktivitet, som vi kommer til at følge tæt.
Hvor langt er vi så?
Som jeg oplever det, er de fire nævnte områder på meget forskellige stadier. Der hvor jeg oplever, at vi er længst, der er inden for analyse af data fra maskinerne. Et eksempel er Euler, som vi også samarbejder med på Teknologisk Institut. Her er vi relativt tæt på, at det bare er i drift.
Det fungerer ved, at systemet tager et billede af hvert lag. AI analyserer, hvad for nogle fejl, der kan være og sender en rapport til operatøren af maskinen, der fx siger: ’Vær lige opmærksom på lag 77 - der kan være en fejl der’. Tidligere skulle vi sidde og bladre alle billeder eller al data igennem, så det blev mere stikprøver. Nu er det simpelthen blevet kompileret til én rapport, så det er meget brugervenligt. Du har alle data fra samtlige lag, fra samtlige byg, og får et highlight.
Her er vi lige nu i gang med at sammenligne det med et CT-scan for at se, om det så også fanger de lidt finere detaljer i, hvor fejlene kan ligge. Kan det fx fange enkelte porøsiteter? Så der er behov for at videreudvikle lidt mere på det, men det ser rigtig lovende ud.
I forhold til AI-baseret partscreening og udvælgelse af meningsfulde parter til 3D-print er vi ikke helt så tæt på. Der er flere leverandører, der siger, at de har det – og det tror jeg også på. Men det skal lige modnes lidt mere, før det giver den rigtige værdi.
Så er der design og simuleringer. Her hører jeg lidt modstand - i hvert fald når jeg snakker med eksperterne. For jeg finder jo online-eksempler, der siger, at du kan simulere på et millisekund i stedet for tre dage. Så siger jeg til vores simuleringseksperter: ’Kunne det ikke være fedt?” Der er de lidt mere tilbageholdende og siger, at det jo kommer an på, hvad der ligger af data, og hvad den pågældende AI-model er trænet på. Og hvis du fx tager en CFD-simulering, der hedder ’hvordan er flowet af luft hen over en bil’, så ligger der rigtig meget data - så her vil AI nok kunne lave noget brugbart. Men hvis vi ser på et værktøj med en indre kølekanal, så er der ikke nødvendigvis så meget data, at AI lige kan lave en meningsfuld simulering. Så indtil træningsmængden for AI bliver større, vil der stadig være nogle huller
Endelig er der materialeudvikling ved hjælp af AI. Det ser jeg også stadig som værende i sin vorden, og der kommer nok til at gå nogle år, før vi ser det bredt kommercielt tilgængeligt.
Vores eget arbejde med AI
På Teknologisk Institut har vi meget stort fokus på AI - både hvordan vi selv bruger det, og hvordan vi hjælper industrien med at bruge det. Vi oplever et stort behov fra virksomheder for at få hjælp på det område, for mange er stadig i tvivl om, hvordan de bruger det meningsfyldt.
Vi har den holdning, at vi gerne vil forstå et område ordentligt, før vi taler alt for meget om det. Derfor har en række medarbejdere – jeg selv inklusive – været igennem et uddannelsesforløb hos MIT, hvor vi har lært, hvordan vi bruger AI, både rent teknisk og inden for forretningsudvikling. Så det er det fundament, vi bygger på, når vi undersøger mulighederne inden for AI.
Inden for vores arbejde med 3D-print ligger AI også rigtig højt på agendaen. Vi rykker hele tiden grænserne for, hvad 3D-print kan, og i den forbindelse skal vi være med til at adoptere AI og introducere det til virksomhederne. Så en del af vores rolle er at skubbe på de områder, jeg har talt om, lave nogle små demonstratorer, og vise det til virksomhederne, så de ved, hvad der er af muligheder. Det er bl.a. noget af det, vi arbejder med i resultatkontrakten ’Industriel 3D-print og fremtidens fremstilling’, som er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Debatindlæg: Et nyt regeringsgrundlag bør investere i viden
Indlæg bragt i Børsen, 14. marts 2026
Af Anders Hoff, Politisk chef for forskning og innovation, LIF, Emil Drevsfeldt Nielsen, Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal, Jan Hylleberg, Viceadm. Direktør, Green Power Denmark, Janne Gleerup, Forperson, DM, Jesper Langergaard, Danske Universiteter, Laura Klitgaard, Formand, Ingeniørforeningen, IDA, Lia Leffland, Akademidirektør, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Mads Eriksen Storm, Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, direktør, GTS-foreningen, Mikkel Haarder, Underdirektør, DI, Nina Porst, Direktør for Klima, Miljø og Sikkerhed, Danske Rederier, Sara Vergo, formand, Djøf og Tomas Kepler, Formand, Akademikerne
Valgkamp handler om prioriteringer. Om velfærd, sikkerhed, sundhed, klima og økonomi.
Men alle politiske ambitioner forudsætter, at Danmark fortsat er ambitiøse på forskningsområdet og går forrest i at skabe ny viden, der omsættes til virksomheder, arbejdspladser og løsninger, som andre lande efterspørger. I sidste ende er det viden, vi lever af.
Før værdier kan prioriteres, skal de skabes. Derfor bør et kommende regeringsgrundlag have en klar og entydig ambition om at styrke offentlige investeringer i forskning og udvikling.
Samtidig bør vi droppe den særegne danske model, hvor vi modregner EU-hjemtaget af forskningsmidler i det nationale offentlige forskningsbudget. Den nuværende minister for uddannelse og forskning, Christina Egelund, har netop signaleret vilje til at ændre ordningen.
Det er et vigtigt skridt. Nu bør ambitionen forankres politisk, så internationale forskningssucceser styrker den samlede danske forskningsindsats i stedet for at reducere den.
Uanset om man ser forskning og innovation som drivkraft for vækst og iværksætteri, som fundament for uddannelse eller som forudsætning for teknologisk suverænitet, sundhed og velfærd, er én ting fælles. Uden investeringer i forskning mister vi vores evne til at være først med fremtidens løsninger.
Værdier skal skabes, før de kan prioriteres
Danmarks velstand er ikke opstået af sig selv. Den er skabt gennem ny viden og uddannelse og nye teknologier, stærke institutioner og virksomheder, der har omsat forskning til løsninger og arbejdspladser.
Fra life science, grøn omstilling og digitale løsninger til nye produktionsformer, forretningsmodeller, institutioner og organisationsformer, har viden været fundamentet for de arbejdspladser og den produktion, der ligger bag vores velstands fremgang.
Danmark er i dag blandt verdens førende lande inden for eksempelvis vindenergi og life science. Begge styrkepositioner udspringer af årtiers investeringer i forskning, uddannelse og samarbejde mellem universiteter, GTS-institutter, virksomheder og offentlige institutioner.
Når danske løsninger eksporteres til resten af verden, skaber det både arbejdspladser og velstand.
Et nyt globalt kapløb om viden
I en ny geopolitisk virkelighed med teknologisk kapløb, er det blevet endnu tydeligere, hvor afgørende viden er. Den der mestrer viden og kompetencer, mestrer fremtiden.
USA og Kina investerer massivt i forskning og udvikling, mens EU kæmper med lavere produktivitetsvækst og stigende global konkurrence,
Hvis Europa og Danmark vil bevare konkurrenceevne, handlefrihed og teknologisk styrke, kræver det investeringer i ny viden. Vi når ikke klimamålene uden nye energiteknologier. Et stærkt forsvar kræver avanceret teknologi og cybersikkerhed. Et bæredygtigt sundhedsvæsen kræver nye behandlingsformer og velfærdsteknologi. Og det hele skal organiseres og formidles, så vi alle sammen kan forstå det.
Den erkendelse går igen internationalt. I Europa har blandt andre Mario Draghi i sin rapport om EU’s konkurrenceevne peget på behovet for markant stærkere investeringer i forskning og innovation.
Alligevel fungerer Danmarks nuværende målsætning om at bruge 1 pct. af BNP på offentlig forskning i praksis som et loft frem for en ambition. Det er ikke tilstrækkeligt i en tid, hvor teknologisk udvikling accelererer, og hvor Europas produktivitet halter.
Danmark skal hæve ambitionerne
Derfor bør en ny regering i et kommende regeringsgrundlag sende et klart signal om, at Danmark vil være blandt de lande, der former fremtiden, og ikke blot tilpasser sig den.
Samtidig bør Danmark stoppe den nuværende praksis, hvor hjemtagne EU-forskningsmidler modregnes i de nationale bevillinger. Når danske forskere og virksomheder tiltrækker midler fra EU, bør det styrke den samlede forskningsindsats, ikke reducere den.
Hvis vi vil have flere europæiske løsninger på europæiske udfordringer, må vi også investere derefter.
Et valg om fremtidens velstand
Når debatten i valgkampen handler om fremtidens velfærd, klimaindsats og sikkerhed, handler den i sidste ende også om Danmarks evne til at skabe ny viden og omsætte den til løsninger.
Derfor er spørgsmålet ikke, om vi har råd til at investere mere i forskning og innovation.
Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.
Høring over udkast til lovforslag vedrørende styrkede rammer for viden- og teknologioverførsel fra forskningsinstitutioner til virksomheder
GTS-foreningen vil gerne kvittere for muligheden for at indgive høringssvar.
Helt overordnet sætter GTS-foreningen pris på, at der er kommet yderligere fokus på viden- og teknologioverførsel til virksomhederne. Det er en opgave, som GTS‑institutterne har løftet i årevis til gavn for danske virksomheder, og som GTS‑institutterne fortsat vil løfte. Det er positivt, at der nu tages initiativer til, at det bliver endnu nemmere at få den fremragende forskning fra universiteterne ud at virke til gavn for virksomhederne. GTS-foreningen bakker op om ambitionen om at styrke viden- og teknologioverførslen fra forskningsinstitutioner til virksomheder. Hvis lovforslaget skal realisere sit fulde potentiale, er det imidlertid afgørende, at implementeringen understøtter hele innovationskæden fra forskningsresultat til industriel skalering.
GTS-foreningen må derfor beklage, at GTS-institutterne ikke er nævnt omkring innovationsmidlerne i de politiske aftaler om forskning og innovation 2026-2029 eller i nærværende lovforslag, trods at GTS-institutterne netop har som formål at udvikle og udbrede ny viden, teknologiske kompetencer, faciliteter og serviceydelser i et samspil mellem erhvervs- og samfundsbehov, forskning og ny teknologi. Derfor ville det være oplagt at indtænke GTS-institutterne i en styrket viden- og teknologioverførsel til virksomhederne, da GTS-institutterne har erfaring med at drive samarbejder, der kommer mange virksomheder til gode.
Danmark råder allerede over en betydelig national implementeringskapacitet gennem GTS-institutterne og øvrige test- og demonstrationsfaciliteter. For at sikre samfundsøkonomisk effektiv ressourceanvendelse bør nye universitetsbaserede innovationsaktiviteter derfor koordineres tæt med eksisterende kapaciteter. Målet bør være at styrke den samlede nationale implementeringsinfrastruktur – ikke at opbygge parallelle, offentligt finansierede strukturer med overlappende funktioner. En styrket viden- og teknologioverførsel bør således forstås som et fælles systemansvar. Universiteter, GTS-institutter og private aktører spiller komplementære roller i værdikæden. En klar arbejdsdeling og aktiv koordinering vil både øge effekten af de offentlige investeringer og styrke Danmarks konkurrenceevne, teknologiske robusthed og industrielle kapacitet.
Der skal være fokus på at undgå konkurrenceforvridning. Loven indeholder gode intentioner, men meget afhænger af implementeringen og kontrol af markedsvilkår i praksis. Ulige vilkår bør adresseres, så det sikres, at universiteter og GTS/private aktører konkurrerer på fair betingelser – eller endnu bedre: supplerer hinanden fremfor at duplikere indsatser. GTS-foreningen har tilkendegivet at stille sig selv til rådighed til etableringen af dialogforum (anbefaling 3 fra taskforcen), hvor det vil være oplagt at drøfte og følge op på den konkrete implementering af loven.
Konkrete bemærkninger
Til §1: Det foreslås, at det tilføjes til universiteternes formålsparagraf, at det også er en opgave for universiteterne at understøtte videnbaseret innovation baseret på sine uddannelses- og forskningsaktiviteter, herunder gennem etablering af nye, videnbaserede virksomheder.
GTS-foreningen bakker op om ændringen. Det er positivt, at det bliver specificeret, at universiteterne også skal understøtte vidensbaseret innovation. GTS-foreningen foreslår dog, at det præciseres, at den foreslåede ændring af universitetslovens § 2, stk. 3, ikke skal forstås som en eksklusiv opgavebeskrivelse for universiteterne. Selvom etablering og skalering af nye, videnbaserede virksomheder ikke i dag er et formelt lovfastsat formål for de danske GTS-institutter, er det en central del af opgaven for både danske GTS’ere og mange europæiske RTO’er. Bestemmelsen bør derfor beskrive universiteternes opgave inden for deres eget virkeområde, men ikke begrænse andre innovationsaktører i at bidrage til etablering og udvikling af videnbaserede virksomheder, da det vil hæmme udviklingen af dansk erhvervsliv og dermed mindske produktivitet, vækst og beskæftigelse.
GTS-foreningen ser desuden gerne, at det tydeliggøres, at universitetsfinansierede innovationsaktiviteter skal bygge videre på og supplere eksisterende GTS og øvrige kapaciteter i økosystemet frem for at opbygge parallelle, offentligt støttede strukturer med lignende funktion. For eksempel bør universiteterne, før de etablerer egne faciliteter til spin-offs, undersøge og prioritere brugen af allerede etablerede nationale test- og demonstrationsfaciliteter hos GTS-institutter m.fl. Det fremgår derudover af den politiske aftale om styrket viden- og teknologioverførsel, at det forudsættes, at aktiviteterne koordineres med øvrige innovationsudførende aktører, bl.a. Godkendte Tekniske Serviceinstitutter. I bemærkningerne til lovforslaget er den formulering blevet justeret til, at det kun er i relevant omfang, at der skal koordineres. Det er uklart, hvem og hvordan relevant omfang skal vurderes. Bemærkningerne til lovforslaget bør følge ordlyden i den politiske aftale.
Til §2: GTS-foreningen mener, at standardkontrakter for indgåelse af aftaler om erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelser er rigtig positivt. Det vil gøre det nemmere for virksomheder, når det er samme vilkår, man bliver mødt med uanset hvilket universitet, man er i dialog med. GTS-foreningen finder det ligeledes positivt, at der bliver kigget nærmere på prisfastsættelse og EU’s statstøtteregler. Dog finder GTS-foreningen den foreslåede ændring af techtrans-lovens § 3 meget problematisk og konkurrenceforvridende, hvis universiteterne kan indgå aftaler med egne datterselskaber, som ikke sker på markedsvilkår. GTS-foreningen støtter den fleksibilitet, der er tiltænkt, men vil også pege på, at GTS-institutterne bør omfattes, så universiteterne kan trække på GTS-institutternes specialistviden om rådgivning om kommercialisering, uden at det har karakter af en transaktion på markedsvilkår. Det bemærkes, at GTS‑institutternes aktiviteter med videnoverførsel i EU-regi som udgangspunkt ikke anses som statsstøtte, når en eventuel fortjeneste geninvesteres i institutionens primære aktiviteter, hvilket også fremgår af Landbrugsstyrelsen og Kammeradvokatens vejledning om definition af en forsknings- og videnformidlingsinstitution.
GTS-foreningen er bekymret for ændringen af forskerpatentlovens § 14 a, så universiteter fremadrettet kan engagere sig i erhvervsmæssig nyttiggørelse af andre immaterielle frembringelser end opfindelser. Det er en rolle, som GTS‑institutterne varetager i dag. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis universiteterne også skal varetage den opgave. Det bør i stedet præciseres, at universiteterne er forpligtede til at bruge GTS-institutterne til at foretage erhvervsmæssig nyttiggørelse. Det er samtidig GTS-institutterne, der allerede i dag har kontakt til virksomhederne, med over 25.000 årlige kunder særligt i SMV-segmentet, som vil finde det sværere at samarbejde med et universitet. GTS-foreningen finder det positivt, at det præciseres, at det er en opgave for det private marked at kommercialisere opfindelser.
Konkluderende vil GTS-foreningen anmode om, at GTS-institutterne bliver indskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, når det omhandler videnbaseret innovation og kommercialisering af viden, hvor GTS-institutterne allerede i dag spiller en afgørende rolle i økosystemet. Hvis der er behov for uddybning af ovenstående synspunkter, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Mette Fjord, Direktør og Bjarke Kjehr Lind, Cheføkonom