GTS-foreningen vil gerne kvittere for muligheden for at indgive høringssvar.

Helt overordnet sætter GTS-foreningen pris på, at der er kommet yderligere fokus på viden- og teknologioverførsel til virksomhederne. Det er en opgave, som GTS‑institutterne har løftet i årevis til gavn for danske virksomheder, og som GTS‑institutterne fortsat vil løfte. Det er positivt, at der nu tages initiativer til, at det bliver endnu nemmere at få den fremragende forskning fra universiteterne ud at virke til gavn for virksomhederne. GTS-foreningen bakker op om ambitionen om at styrke viden- og teknologioverførslen fra forskningsinstitutioner til virksomheder. Hvis lovforslaget skal realisere sit fulde potentiale, er det imidlertid afgørende, at implementeringen understøtter hele innovationskæden fra forskningsresultat til industriel skalering.

GTS-foreningen må derfor beklage, at GTS-institutterne ikke er nævnt omkring innovationsmidlerne i de politiske aftaler om forskning og innovation 2026-2029 eller i nærværende lovforslag, trods at GTS-institutterne netop har som formål at udvikle og udbrede ny viden, teknologiske kompetencer, faciliteter og serviceydelser i et samspil mellem erhvervs- og samfundsbehov, forskning og ny teknologi. Derfor ville det være oplagt at indtænke GTS-institutterne i en styrket viden- og teknologioverførsel til virksomhederne, da GTS-institutterne har erfaring med at drive samarbejder, der kommer mange virksomheder til gode.

Danmark råder allerede over en betydelig national implementeringskapacitet gennem GTS-institutterne og øvrige test- og demonstrationsfaciliteter. For at sikre samfundsøkonomisk effektiv ressourceanvendelse bør nye universitetsbaserede innovationsaktiviteter derfor koordineres tæt med eksisterende kapaciteter. Målet bør være at styrke den samlede nationale implementeringsinfrastruktur – ikke at opbygge parallelle, offentligt finansierede strukturer med overlappende funktioner. En styrket viden- og teknologioverførsel bør således forstås som et fælles systemansvar. Universiteter, GTS-institutter og private aktører spiller komplementære roller i værdikæden. En klar arbejdsdeling og aktiv koordinering vil både øge effekten af de offentlige investeringer og styrke Danmarks konkurrenceevne, teknologiske robusthed og industrielle kapacitet.

Der skal være fokus på at undgå konkurrenceforvridning. Loven indeholder gode intentioner, men meget afhænger af implementeringen og kontrol af markedsvilkår i praksis. Ulige vilkår bør adresseres, så det sikres, at universiteter og GTS/private aktører konkurrerer på fair betingelser – eller endnu bedre: supplerer hinanden fremfor at duplikere indsatser. GTS-foreningen har tilkendegivet at stille sig selv til rådighed til etableringen af dialogforum (anbefaling 3 fra taskforcen), hvor det vil være oplagt at drøfte og følge op på den konkrete implementering af loven.

Konkrete bemærkninger

Til §1: Det foreslås, at det tilføjes til universiteternes formålsparagraf, at det også er en opgave for universiteterne at understøtte videnbaseret innovation baseret på sine uddannelses- og forskningsaktiviteter, herunder gennem etablering af nye, videnbaserede virksomheder.

GTS-foreningen bakker op om ændringen. Det er positivt, at det bliver specificeret, at universiteterne også skal understøtte vidensbaseret innovation. GTS-foreningen foreslår dog, at det præciseres, at den foreslåede ændring af universitetslovens § 2, stk. 3, ikke skal forstås som en eksklusiv opgavebeskrivelse for universiteterne. Selvom etablering og skalering af nye, videnbaserede virksomheder ikke i dag er et formelt lovfastsat formål for de danske GTS-institutter, er det en central del af opgaven for både danske GTS’ere og mange europæiske RTO’er. Bestemmelsen bør derfor beskrive universiteternes opgave inden for deres eget virkeområde, men ikke begrænse andre innovationsaktører i at bidrage til etablering og udvikling af videnbaserede virksomheder, da det vil hæmme udviklingen af dansk erhvervsliv og dermed mindske produktivitet, vækst og beskæftigelse.

GTS-foreningen ser desuden gerne, at det tydeliggøres, at universitetsfinansierede innovationsaktiviteter skal bygge videre på og supplere eksisterende GTS og øvrige kapaciteter i økosystemet frem for at opbygge parallelle, offentligt støttede strukturer med lignende funktion. For eksempel bør universiteterne, før de etablerer egne faciliteter til spin-offs, undersøge og prioritere brugen af allerede etablerede nationale test- og demonstrationsfaciliteter hos GTS-institutter m.fl. Det fremgår derudover af den politiske aftale om styrket viden- og teknologioverførsel, at det forudsættes, at aktiviteterne koordineres med øvrige innovationsudførende aktører, bl.a. Godkendte Tekniske Serviceinstitutter. I bemærkningerne til lovforslaget er den formulering blevet justeret til, at det kun er i relevant omfang, at der skal koordineres. Det er uklart, hvem og hvordan relevant omfang skal vurderes. Bemærkningerne til lovforslaget bør følge ordlyden i den politiske aftale.

Til §2: GTS-foreningen mener, at standardkontrakter for indgåelse af aftaler om erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelser er rigtig positivt. Det vil gøre det nemmere for virksomheder, når det er samme vilkår, man bliver mødt med uanset hvilket universitet, man er i dialog med. GTS-foreningen finder det ligeledes positivt, at der bliver kigget nærmere på prisfastsættelse og EU’s statstøtteregler. Dog finder GTS-foreningen den foreslåede ændring af techtrans-lovens § 3 meget problematisk og konkurrenceforvridende, hvis universiteterne kan indgå aftaler med egne datterselskaber, som ikke sker på markedsvilkår. GTS-foreningen støtter den fleksibilitet, der er tiltænkt, men vil også pege på, at GTS-institutterne bør omfattes, så universiteterne kan trække på GTS-institutternes specialistviden om rådgivning om kommercialisering, uden at det har karakter af en transaktion på markedsvilkår. Det bemærkes, at GTS‑institutternes aktiviteter med videnoverførsel i EU-regi som udgangspunkt ikke anses som statsstøtte, når en eventuel fortjeneste geninvesteres i institutionens primære aktiviteter, hvilket også fremgår af Landbrugsstyrelsen og Kammeradvokatens vejledning om definition af en forsknings- og videnformidlingsinstitution.

GTS-foreningen er bekymret for ændringen af forskerpatentlovens § 14 a, så universiteter fremadrettet kan engagere sig i erhvervsmæssig nyttiggørelse af andre immaterielle frembringelser end opfindelser. Det er en rolle, som GTS‑institutterne varetager i dag. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis universiteterne også skal varetage den opgave. Det bør i stedet præciseres, at universiteterne er forpligtede til at bruge GTS-institutterne til at foretage erhvervsmæssig nyttiggørelse. Det er samtidig GTS-institutterne, der allerede i dag har kontakt til virksomhederne, med over 25.000 årlige kunder særligt i SMV-segmentet, som vil finde det sværere at samarbejde med et universitet. GTS-foreningen finder det positivt, at det præciseres, at det er en opgave for det private marked at kommercialisere opfindelser.

Konkluderende vil GTS-foreningen anmode om, at GTS-institutterne bliver indskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, når det omhandler videnbaseret innovation og kommercialisering af viden, hvor GTS-institutterne allerede i dag spiller en afgørende rolle i økosystemet. Hvis der er behov for uddybning af ovenstående synspunkter, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Mette Fjord, Direktør og Bjarke Kjehr Lind, Cheføkonom