Regeringens ansættelsesudvalg har besluttet ekstraordinært at forlænge Mette Glavinds nuværende beskikkelsesperiode i Innovationsfondens bestyrelse frem til den 30. juni 2027.
Samtidig er Thomas Bech Hansen udpeget som nyt medlem af bestyrelsen for perioden 1. juli 2027 til 30. juni 2030, hvor han overtager efter Mette Glavind.
Mette Glavind, direktør for divisionen Byggeri og Anlæg hos Teknologisk Institut, har gennem sit virke i Innovationsfondens bestyrelse bidraget med indgående viden om innovation, forskning og teknologiudvikling samt samspillet mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv. Derfor er det positivt, at hendes engagement i bestyrelsen fortsætter det kommende år.
Thomas Bech Hansen er vicedirektør for New Business & Technologies i Force Technology og bringer omfattende erfaring med teknologiudvikling, teknologisk rådgivning samt test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter fra GTS-institutterne. Han har gennem sin karriere arbejdet tæt med danske virksomheders innovations- og udviklingsaktiviteter og vil bidrage med stærke perspektiver til Innovationsfondens arbejde.
I GTS-systemet glæder vi os over både forlængelsen af Mette Glavinds periode og udpegningen af Thomas Bech Hansen. Det sikrer, at erfaringer og indsigter fra arbejdet med forskning, teknologi og innovation fortsat vil være repræsenteret i Innovationsfondens bestyrelse.
Vi ønsker både Mette Glavind og Thomas Bech Hansen stort tillykke med udpegningerne og ser frem til deres fortsatte bidrag til at styrke dansk innovation.
Seneste aktuelt
9. september 2026
GTS-foreningen: Innovation er også vækstpolitik
9. september 2026
GTS i tal 2026
8. september 2026