Da EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen holdt sin State of the European Union-tale, er det ikke kun en status over Europas tilstand. Det er også et signal om, hvilken retning Europa bevæger sig i. Talen afslørede en ubehagelig sandhed: Europa er kun så stærkt som sin konkurrencekraft. Alligevel bliver virksomheder hindret i at udvikle og innovere, de møder lange godkendelsesprocesser og er usikre om fremtidige rammevilkår bringer med sig.

Hvis Danmark tager Von der Leyens budskab alvorligt, må vi stoppe med at betragte vækst og konkurrencekraft som noget sekundært. Uden stærke virksomheder bliver der hverken råd til grøn omstilling, forsvar eller teknologisk udvikling.

For diskussionen om grøn omstilling, forsvar og kunstig intelligens bliver ofte ført som særskilte dagsordener. Men i virkeligheden hænger de uløseligt sammen. Vi kan ikke investere mere i forsvar uden en stærk økonomi. Vi kan ikke accelerere den grønne omstilling uden innovative virksomheder. Og vi kan ikke skabe morgendagens arbejdspladser uden at tage aktiv del i AI-revolutionen. Konkurrencekraft er derfor ikke endnu et politisk mål. Det er fundamentet under næsten alle de samfundsudfordringer, vi ønsker at løse.

Danmark har gennem årtier været blandt de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Vi har stærke forskningsmiljøer, højtuddannet arbejdskraft og virksomheder, som er førende inden for alt fra energi og sundhedsteknologi til fødevareproduktion og avanceret industri.
Men der er også et wake-up call, når der kun er fire EU-lande på IMD World Competitiveness Ranking. Den globale konkurrence er blevet hårdere. Kina opruster strategisk på fremtidens industrier og USA investerer massivt i teknologi. Hvis Europa skal følge med, kræver det, at vi ikke kun regulerer fremtidens teknologier, men også skaber dem.

Det gælder især kunstig intelligens. Von der Leyen pegede selv på sundhed, transport, landbrug og fødevarer, avanceret produktion samt forsvar og rumfart som de sektorer, hvor industriel AI har det største potentiale. Derfor bør spørgsmålet ikke være, om vi skal satse på AI. Spørgsmålet er, om vi vil være blandt dem, der udvikler løsningerne, eller blandt dem, der bare køber dem.

Samtidig bliver digital suverænitet stadig vigtigere. Europa har en ambition om at kunne stå mere på egne ben digitalt. Men digital suverænitet handler ikke kun om sikkerhed og kontrol. Det handler også om værdiskabelse. Hvis Danmark og Europa ønsker at bevare deres teknologiske handlefrihed, skal vi understøtte de virksomheder, der udvikler europæiske løsninger. Ellers fortsætter vi den afhængige af teknologier udviklet i Silicon Valley eller Shenzhen.

Den vigtigste læring fra Von der Leyens tale er derfor ikke, at Danmark skal gøre mere af det samme. Det er, at Danmark skal turde mere. Vi skal sætte mere fart på den grønne omstilling. Vi skal investere mere målrettet i fremtidens teknologier. Vi skal skabe stærkere rammer for virksomheder, der vil udvikle og skalere nye løsninger. Og vi skal forstå, at konkurrencekraft ikke er en modsætning til vores samfundsmål, men forudsætningen for dem.

Vi skal ikke blot gøre tingene på ”den europæiske måde”, som Von der Leyen beskrev. Vi skal gøre det på den europæiske-danske måde: Med stærke virksomheder, tætte samarbejder mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv og en ambition om at omsætte ny viden til innovation til konkrete løsninger. Hvis vi lykkes med det, kan Danmark ikke alene bidrage til Europas konkurrencekraft. Vi kan være med til at drive den.

Af Mette Fjord, direktør GTS-foreningen