Innovationsløft
Løft af danske virksomheders innovationsevne
Hjem / Foreningen / Strategi 2024 / Innovationsløft
Corona-situationen har været hård for mange SMV’er, og samtidig stilles der nye krav til virksomheder i form af grøn omstilling og digitalisering. Der er med andre ord brug for at arbejde målrettet for, at endnu flere SMV’er får glæde af de tilbud, der findes i innovationssystemet.
GTS-systemets raison d’être er at accelerere erhvervslivets anvendelse af ny viden og teknologi i bredden af dansk erhvervsliv. Allerede i dag har GTS-institutterne årligt mere end 18.000 danske kunder. Men der findes innovationsparate virksomheder, som vi endnu ikke har samarbejdet med.
Derfor vil der i de kommende år været et styrket fokus på at øge GTS-bidraget til danske virksomheders innovations-indsats, så Danmark forbliver et konkurrencedygtigt land.
GTS vil frem mod 2025 arbejde for:
- at sikre, at både bredden og toppen af dansk erhvervsliv har fået en mere effektiv adgang til “state-of-the-art” videnspartnere hos GTS-institutterne.
- bedre dokumentation af GTS-indsatsers effekt.
- bedre vilkår for at indgå i danske FoU-programmer.
- dybere og længere innovationssamarbejder med SMV’ere samt en fordobling af innovationssamarbejder med danske SMV’er set ift. 2021.
- et styrket samarbejde med Innovationsfonden og erhvervshuse.
Det skal ske ved at:
- prioritere GTS-deltagelse i relevante SMV-programmer og indsatser – herunder sætte nye indsatser i gang målrettet de særlige behov, der er opstået ifm. coronakrisen.
- kommunikere viden om GTS-tilbud til virksomheder i hele Danmark.
- indgå i relevante politiske arbejdsgrupper som fx SMV:digital.
- indgå et samarbejde med Innovationsfonden om ansættelse af Regionale Innovation Officers tilknyttet Erhvervshusene.
- etablere erfaringsudveksling for ”best practice” i metoder og indsatser for innovationssamarbejder med SMV’er samt arbejde målrettet for at komme med i flere Innobooster samt andre projekter under Innovationsfonden. Desuden skal GTS spille en central rolle i klyngerne.
Herunder kan du følge med i, hvordan institutterne bidrager til et løft af Danmarks innovationsevne.
Der vil komme flere tekster på i takt med, at nye aktiviteter kommer til.
Artikler og publikationer der giver indblik i GTS bidrag til innovationsløft
20. november 2024
Kan AI erstatte den manuelle screening af 10.000 gamle kort?
Siden 1992 har stendiger været under beskyttelse. Desværre har den tilsynsførende myndighed ikke altid kendskab til deres præcise placering, da de kun er markeret på op til 200 år gamle kort. Det skal der nu laves om på ved hjælp af…
20. november 2024
Kan kunstig intelligens hjælpe ATP’s sagsbehandlere?
ATP Koncernen har det som strategisk målsætning i deres koncernstrategi at blive førende på teknologi og digitalisering. Derfor har ATP nu fået Alexandra Instituttet til at afprøvet et proof of concept, og dermed afdække, om AI kan hjælpe…
13. november 2024
Kunstig intelligens bliver et afgørende konkurrenceparameter i fødevareindustrien
Da Teknologisk Institut afholdt konferencen 'AI og digitalisering i fødevareindustrien', blev der sat fokus på vigtigheden af, at de danske fødevarevirksomheder er på forkant med digitale teknologier.
13. november 2024
Inspirationsmøde i Kolding: Fremtidens produktion med nye teknologier
Hvordan kan din virksomhed blive forberedt til fremtidens produktionskrav ved hjælp af nye teknologier? Når MADE sammen med Teknologisk Institut og Business Kolding afholder inspirationsmøde i Kolding kan du få indsigt i, hvordan…
8. november 2024
Fra idé til marked: Glaserede beton byggekomponenter
Hvordan kan arkitektur og holdbare materialer kombineres med kunst og design? Det spørgsmål stillede Vibeke Rytter sig selv. Mange års hårdt arbejde og sparring med bl.a. Teknologisk Institut har ført til, at hun i dag står med et æstetisk…
8. november 2024
Gode råd: Sådan kommer du bedst i mål med dit automationsprojekt
Vi skal følge med teknologien. Og derfor er automationsprojekter ikke kun en mulighed, men en nødvendighed for mange virksomheder, der ønsker at forblive konkurrencedygtige. Men hvordan kommer du bedst i mål med dit automationsprojekt?…