Hvordan kan din virksomhed blive forberedt til fremtidens produktionskrav ved hjælp af nye teknologier? Når MADE sammen med Teknologisk Institut og Business Kolding afholder inspirationsmøde i Kolding kan du få indsigt i, hvordan visionsteknologi og kunstig intelligens kan åbne op for nye muligheder inden for automation og kollaborative robotter.

Ønsker du at automatisere din produktion eller løse specifikke udfordringer, men mangler idéer til, hvordan du kommer i gang?

Springbræt til at opnå potentialer ved automation

Deltag i inspirationsmødet arrangeret af MADE, Teknologisk Institut og Business Kolding, hvor du kan lade dig inspirere af konkrete eksempler fra virksomheder og få ekspertanbefalinger. Du vil også have mulighed for at netværke med andre virksomheder, der står over for lignende udfordringer.

Dette arrangement giver en unik chance for at få indblik i de nyeste teknologiske trends og deres praktiske anvendelse i forskellige produktionsmiljøer. Uanset om din virksomhed arbejder med transportanlæg, tøjproduktion eller et helt andet område, kan du opnå værdifuld indsigt i, hvordan robotter kan integreres for at øge effektiviteten og konkurrenceevnen.

Teknologisk Institut vil præsentere de seneste trends og tendenser samt praktiske eksempler inden for robotteknologi, vision og kunstig intelligens. Dette vil hjælpe dig med at navigere sikkert i det komplekse robotlandskab og undgå potentielle faldgruber.

Desuden vil mødet give deltagerne indsigt i, hvordan MADE kan støtte virksomheder med at finde de rette kontakter og komme godt i gang med automationsprojekter.

Praktiske oplysninger

  • Dato: Tirsdag d. 26. november 2024
  • Tid: 12:30-16:00
  • Sted: Pakhuset Kolding, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding

Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig. Læs mere om programmet og tilmeld dig her

Arrangementet afholdes i samarbejde med Teknologisk Institut, Business Kolding og er støttet af Uddannelses og Forskningsstyrelsen.

Foto: MADE

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.