Testland

Danmark som førende land for test, demonstration og udvikling

Teknologisk innovation bliver stadig mere kompleks. Det betyder, at virksomheder ikke på egen hånd kan huse alle nødvendige faciliteter og kompetencer. Derfor er adgang til eksterne test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU-faciliteter) helt afgørende for at omsætte ny viden og teknologi til nye produkter og processer.

TDU-faciliteter har altid været en hjørnesten i GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv. Det skal det fortsat være. Derfor er TDU-faciliteter og udvikling af Danmark til et attraktivt testland for både danske og internationale virksomheder en del af GTS-strategien.

GTS vil frem mod 2025 arbejde for:

  • en ”roadmap proces” for udbygning af Danmark som testland, der kan skabe overblik over, hvilke TDU-faciliteter, der mangler i Danmark.
  • udvikling af effektive indgange til samlede og koordinerede innovationsplatforme af faciliteter og specialistkompetencer (i og på tværs af institutter og andre udbydere).
  • at skabe bedre mulighed for etablering af TDU-faciliter med ekstern/statslig medfinansiering.

Det vil vi bl.a. gøre ved at:

  • udvikle og forny GTS-faciliteter med udgangspunkt i erhvervslivet behov. Her vil der være et særligt fokus på udvikling af digitale, virtuelle og hybride test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter.
  • arbejde for tværgående partnerskaber om TDU-faciliteter.
  • fastholde og udbygge GTS-infrastrukturdatabasen teknologiskinfrastruktur.dk
  • være en del af kortlægningen over alle danske testfaciliteter, der er samlet på virksomhedsguiden
  • udbygge internationalt samarbejde for at sikre danske virksomheders adgang til faciliteter, som ikke findes i Danmark.

Herunder kan du følge med i, hvordan institutterne bidrager til udvikling af Danmark som testland.

Der vil komme flere tekster på i takt med, at nye aktiviteter kommer til.

Artikler og publikationer der giver indblik i GTS bidrag til testland

Skridt på vejen mod mere bæredygtigt byggeri: Brandtest af stråkonstruktioner

Som en del af et MUDP-projekt har DBI gennemført en række brandtest af nedskalerede facader, der anvender tre forskellige typer stråkonstruktioner. Formålet med disse test er at optimere konstruktionerne, så de kan anvendes i…

Hvordan kan fossile kraftværker indgå i fremtidens grønne energisystem?

For første gang skal et kraftvarmeværk omdannes til et innovativt, grønt energisystem, og det sker på dansk jord. Bornholms Energi & Forsynings kraftvarmeværk på havnen i Rønne er valgt som centrum for et europæisk demonstrationsprojekt.…

Fra 50 år gamle betonelementer til nyt boligbyggeri

For mere end 50 år siden blev betonelementer en bærende del af byggeriet i Gellerupparken. Efter nedrivning af dele af byggeriet i området i 2023 skal betonelementerne nu have nyt liv i et nyt boligbyggeri.

TANDEX automatiserer kvalitetskontrollen og optimerer produktionen

Virksomheden TANDEX ville undersøge, hvordan de kunne optimere produktionen. Efter et MADE Demonstrationsprojekt, med sparring og tests fra FORCE Technology, har den lille virksomhed fundet en teknologisk løsning, der kan automatisere…

Cykelproducent fik hjælp til at automatisere

Der er høj efterspørgsel på ladcykler i Danmark, og derfor har cykelproducenten, Black Iron Horse haft et ønske om at blive klogere på mulighederne for at automatisere dele af produktionen. Med rådgivning fra Teknologisk Institut har…

Succesfuld asfaltering af parkeringsområde med fermenteringsbaseret bindemiddel

Den danske startup-virksomhed Visibuilt anvender det fermenteringsbaserede bindemiddel visiBIT som et alternativ til traditionel asfalt. visiBIT kræver mindre energi at producere end traditionel asfalt, og er nu for første gang blevet…

Ønsker du mereinformation, kontakt:

Ragner Heldt NielsenDirektør

Tlf: (+45) 16 26 26Mail: rhn@gts-net.dk