Som en del af et MUDP-projekt har DBI gennemført en række brandtest af nedskalerede facader, der anvender tre forskellige typer stråkonstruktioner. Formålet med disse test er at optimere konstruktionerne, så de kan anvendes i montagebyggeri med flere etager, og dermed fremme brugen af biogene materialer i byggeriet.

Med det stigende fokus på klimavenlige byggematerialer er strå og halm blevet særligt interessante alternativer. Dog udgør deres brandbarhed en udfordring, hvilket blev tydeligt for nylig, da DBI foretog de første nedskalerede facadetests i projektet ’Det biogene montagebyggeri – konstruktion, brand og arkitektur’. De indledende test i projektet har allerede vist positive resultater, men yderligere udvikling og test er nødvendige.

Projektet, der udføres i samarbejde med CINARK ved Det Kongelige Akademi, stræber efter at udvikle brandtestede, præfabrikerede konstruktioner af biogene materialer. Initiativet bygger på tidligere forskning fra MUDP-projektet ‘Tækkede Facader til den Grønne Omstilling’, som demonstrerede, at ler kan anvendes som en effektiv brandimprægnering på stråtækte facader.

Derudover har projektet inkluderet et omfattende litteraturstudie af materialer som strå, halm, hamp, ålegræs, tagrør og græs. Det har givet værdifuld indsigt i de brandtekniske egenskaber og kommercielle potentialer for disse materialer, hvilket kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid for byggebranchen.

3 typer af konstruktioner

I projektet blev tre forskellige ydervægskonstruktioner testet. Den første, uden lerimprægnering, brugte tækket strå og ålegræs til at begrænse brandudviklingen. Flammespredningen aftog hurtigt, men glødebrand opstod inde i konstruktionen. Den anden konstruktion anvendte en lerplade med hampefibre og kortere tækkerør, hvor branden hurtigt slukkede sig selv.

Den tredje konstruktion, tækket efter dansk tradition med moræneler imellem stråene, viste ingen flammespredning i starten, men udviklede sig til flammer senere i testen.

“Hvor det i den anden konstruktion er tækkerørene, som beskytter leret mod regn, er det i den sidste konstruktion leret, der beskytter rørene mod en brand,” forklarer Mia Fossing Frederiksen, projektleder hos DBI.

Fortsat arbejde

Projektet vil nu fokusere på de konstruktioner, der viste de bedste resultater, med henblik på at optimere dem for bygbarhed og robusthed over for vejrpåvirkninger. Flere nedskalerede tests vil blive gennemført, inden en fuldskalatest finder sted.

“Som udgangspunkt var testene en succes, fordi vi blev klogere på, hvordan strå brænder. Dermed kan vi nu identificere de vigtigste udfordringer – hvilket er en forudsætning for at kunne finde løsninger. Men de testede materialer er naturligvis brandbare og skaber flere brandfarer som røg og glødebrand, så det er endnu uklart, om det vil lykkes os at opnå en brugbar konstruktion”, siger Karlis Livkiss og suppleres af Mia Fossing Frederiksen:

“Vores håb er dog at nå frem til en konstruktion, der kan bruges som grundlag for brandrådgivere i brandklasse 3/4 til at træffe beslutninger. Det ville være et ønskescenarie at kunne bygge med stråtækte facader i montagebyggeri i flere etager, og at certificerede brandrådgivere kan bruge de fund, vi gør os i projektet”, siger hun.

Projektet er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) under Miljøministeriet

Læs mere her

Foto: DBI