På landets fødestuer bruger man stadig et redskab fra 1845, når kvinder skal sys efter en fødsel. Det besluttede jordemoder Malene Hegenberger sig for at ændre, og ved at benytte 3D-print på Teknologisk Institut lykkedes det hende at accelerere udviklingen af hendes nye opfindelse – Hegenberger Speculum.

Idéen til Hegenberger Speculum har Malene Hegenberger haft i mange år, da hun på trods af 18 års erfaring som jordemoder konstaterede, at det ikke nødvendigvis blev lettere at sy kvinder, der var sprækket efter en fødsel. Hegenberger Speculum udvider udsynet for jordemoderen, som derved kan sy kvinden korrekt og uden hjælp fra en assistent, som ofte er nødvendig i dag.

I 2015 blev det tid til at realisere ideen, og som det ofte ses med opfindere, startede Malene Hegenberger hjemme ved køkkenbordet med papir, saks og lim. Undervejs fik hun faglig sparring af jordemødre og læger på Aarhus Universitetshospital. I 2017 kom hun ind i et forløb under Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut i Taastrup, hvor hun i et fortroligt forum kunne drøfte sine tanker og idéer og samtidig anvende rådgivningens værksteder.

3D-print satte fart på udviklingen

Under forløbet med opfinderrådgivningen kom Malene Hegenberger i kontakt med Industriel 3D-print på Teknologisk Institut i Aarhus, og herfra tog udviklingen fart. 3D-printeksperterne hjalp Malene med at søge økonomisk støtte fra InnoBooster-programmet, under Innovationsministeriet. Med denne støtte blev det muligt at videreudvikle prototypen ved hjælp af 3D-print – noget som Malene Hegenberger var meget begejstret for:

”Man kan lave sin tegning først, og så kan man se 3D-printet på skærmen, mens man laver det, og så kan man få det i fysisk form inden for ganske få timer. Det har jo et utrolig stort impact på udviklingsforløbet – at det, man har haft som en vision oppe i sit hoved, kan man få fysisk i hånden inden for ganske kort tid”, fortæller Malene Hegenberger.

3D-print er meget velegnet til denne type udviklingsforløb, hvor der er behov for hurtigt at kunne afprøve protypen undervejs, og hvor der løbende skal laves en række justeringer i takt med tilbagemeldingerne fra de forskellige tests. Undervejs har 3D-printeksperterne på Teknologisk Institut givet faglig sparring omkring udviklingen og mulighederne. Malene Hegenberger har været begejstret for samarbejdet, hvor hun ud over professionalismen fremhæver, at der har været en god fælles forståelse – ikke bare for produktet, men også for selve udviklingsfasen.

”Jeg har kun godt at sige om Teknologisk Institut. Samarbejdet er jo innovativt i sig selv, og der er en masse positiv synergi i, at os fra faget, som ved, hvad vi har af behov, sætter sig sammen med en 3D-printingeniør. Det, at de to fagfolk samarbejder om noget, det giver altså nogle rigtig gode produkter”, lyder det fra Malene Hegenberger.

35 udgaver på to måneder

Under udviklingsforløbet kunne Malene Hegenberger komme ind på Teknologisk Institut om fredagen, når hun havde ændringer til speklet. Sammen med 3D-printspecialisterne ændrede hun i tegningerne, og så blev de nye versioner printet og efterbehandlet hen over weekenden. Mandag kunne Malene hente de nye emner og teste dem i praksis, og tirsdag kunne hun så komme tilbage med feedback og ændringer, fordi hun var blevet klogere af testen. Det kunne fx være størrelse eller vinkler, der skulle ændres. Der kan nemlig være rigtig mange ting, der skal ændres undervejs i et udviklingsforløb, men med 3D-print kan ændringerne laves med det samme, så udviklingskadencen ikke går ned.

”I selve udviklingsforløbet nåede vi på to måneder at lave 35 forskellige udgaver, og på den måde fik vi med 3D-print speedet forløbet op med meget lave omkostninger sammenlignet med hvis man skulle have støbt eller fræset emnet ud, hvor der ville skulle laves store ændringer på støbeforme eller programmering. Her kunne vi lave flere emner på meget kort tid til meget lav pris”, fortæller Mads Østergaard, faglig leder for Industriel 3D-print på Teknologisk Institut.

Efter at være nået frem til den rette prototype, har Malene Hegenberger foretaget en række test og lavet yderligere tilpasninger. Og i løbet af udviklings- og testforløbet, har hun fået en række positive tilbagemeldinger. For eksempel da hun sidste år udstillede Hegenberger Speculum på den nordiske konference for fødselslæger og gynækologer i Odense, hvor hun oplevede stor begejstring fra fagfolkene. Siden har Malene Hegenberger fået en millioninvestering fra CAPNOVA til at sætte prototypen i produktion. Forventningen er, at Hegenberger Speculum lanceres på det nordiske marked i løbet af 2019.

Hør Malene Hegenberger fortælle om forløbet her

GTS-infrastruktur – se faciliteterne her

Ud over de testfaciliter til 3D-print, som Teknologisk Institut har udviklet, har dansk erhvervsliv adgang til mere end 120 test- og demonstrationsfaciliteter hos GTS-institutterne.

Du kan tjekke testfaciliteterne ud på teknologiskinfrastruktur.dk

 

Foto: Teknologisk Institut