D. 29. januar 2025 får du mulighed for at blive meget klogere på det komplekse PtX-landskab. Her går en række GTS-institutter sammen om at give dig indsigt i den nyeste viden om PtX, teknologiske fremskridt, og udfordringer ved skalering, implementering og sektorkobling i Europa.

Vi er i gang med en markant skalering af PtX i Danmark. Mens vi de seneste år har set udvikling af lokale demonstrationsanlæg, vil vi fremover i højere grad blive en del af den europæiske brintinfrastruktur. Her er Danmark ikke blot en energiø, men en aktør der aktivt skal forholde sig til de nye udfordringer: sammenhæng, skala, synergi, sårbarhed og sikkerhed.

Den nyeste viden

Den årlige GTS-konference giver i et samspil med forskere, eksperter og virksomheder et aktuelt billede af den nyeste viden og teknologiske fremskridt inden for PtX.

På konferencen d. 29. januar 2025 præsenteres tre spor, som sætter fokus på nogle af de barrierer, der opstår ved implementering og skalering af PtX. Her diskuteres og drøftes de dilemmaer, der følger med sektorkobling og infrastrukturudvikling på både nationalt og internationalt plan og på baggrund af disse præsenterer GTS-institutterne deres vurderinger af nye innovative løsninger, muligheder og potentialer.

Konferencen afholdes af GTS-institutterne DBI, DHI, Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut og FORCE Technology, og er en del af GTS-institutternes samlede indsats for at fremme innovation og udvikling af Power-to-X i Danmark.

Reserver datoen i kalenderen, og hold øje med, hvornår tilmeldingen åbner. Det endelige program følger.

Læs mere her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Fæstningens Materialgård
Frederiksholms Kanal 30, indgang A3, 1. sal
1220 København K

Telefon: +45 24 83 21 72
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.