DHI bidrager med metoder, modeller og data omkring havets miljøtilstand og krav til kvælstofudledninger i de danske farvande. Denne viden gør det muligt at tage politiske beslutninger på et kvalificeret grundlag.

Af Anders Erichsen, civilingeniør og leder af DHI’s danske miljøafdeling med 25 års erfaring med marin miljøbeskyttelse.

DHI arbejder inden for vandområdet med modeller og data om alt fra strømforhold, vandtemperaturer og udledninger af næringsstoffer og deres afledte miljøeffekter. I samarbejde med en række universiteter som Aarhus Universitet, DTU Aqua og SDU sammenholder DHI for eksempel datakilderne i forskellige analyser for at skabe klarhed omkring den aktuelle tilstand i danske vandmiljøer og skabe rammerne for løsninger, som sikrer det gode havmiljø fremadrettet.

I sidste ende er beregningerne og data som DHI’s med til at skabe et videnskabeligt og faktabaseret grundlag for en samfundsdebat, hvor der er mange holdninger og interesser på spil.

Fra data til dialog

Som GTS-institut er det vigtigt for DHI, at viden og data ikke kun kommer vores kunder og samarbejdspartnere i Danmark og udlandet til gode, men også den bredere offentlighed. I den seneste tid har der fx været mange holdninger til kvælstofudledninger fra Danmark og konsekvenserne for det danske havmiljø.

Det er godt med en offentlige debat, og i DHI bidrager vi til, at debatten kan tages med udgangspunkt i fakta. En stor del af den viden, som ligger til grund for de danske krav til kvælstofreduktioner, hviler på data opbygget gennem danske og internationale forskningsprojekter, som DHI som GTS-institut har deltaget i over tid.

Miljødata er offentligt tilgængelige

I DHI prioriterer vi at deltage i projekter, hvor for eksempel miljødata gøres offentligt tilgængelige, så den almene borger også har mulighed for at dykke ned i dataene og drage nytte af dem. Et eksempel på sådan en interaktiv portal er Femern A/S’ miljøportal ”Ægir”. Den giver mulighed for at se nærmere på de væsentligste miljødata, mens Femern Bælt-tunnelen bygges. Portalen bliver løbende opdateret med data fra undersøgelser af flora, fauna foruden data omkring strøm, saltindhold og sedimentkoncentrationer. ÆGIR giver dermed adgang til havmiljødata, der indsamles vha. sensorer, der er lagt ud i Femern Bælt.

Et andet eksempel på en portal med havmiljødata er den kommende North Sea Environment Portal, som vi laver i samarbejde med TotalEnergies. Når portalen er klar i 2024, vil den gøre flere årtiers miljødata fra Nordsøen frit tilgængelige. Her er vi også i dialog med Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøportal med henblik på at samle denne type af data over tid.

Fra dialog til handling

Forhåbentligt kan portaler som disse – og andre datakilder – skabe et solidt faktabaseret grundlag for dialog mellem en masse forskellige interessenter. Det giver et godt grundlag for politiske beslutninger om miljøbeskyttelse. På den måde er vi som GTS-institut med til at understøtte dialog og handling med fakta og viden.

Foto: DHI