Danmark kan blive meget bedre til at omsætte forskning til succesfulde forretninger. Det påpeger den internationale rapport, der udkom sidst i 2019. Vi er i superligaen, når det handler om at producere forskning i verdensklasse. Men vi udnytter ikke vores førerposition til at skabe innovation i erhvervslivet.
Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen
I GTS glæder vi os over rapportens fokus på, at vi bør gøre mere, når det handler om at få forskning i anvendelse – herunder anbefalingen af at tilføre flere midler til vores arbejde. Helt afgørende vigtig er også efterlysningen af en samlet strategi for den danske innovationsindsats.
Uddannelses- og forskningsministeren har allerede peget på den grønne omstilling som strategisk satsningsområde. Forsknings- og innovationssystemet skal indrettes, så det understøtter den grønne omstilling. Spørgsmålet er, hvordan vi får succes med de grønne ambitioner. En ting er sikkert: Omstillingen kommer ikke af sig selv.
Vi oplever på tæt hold, at mange virksomheder interesserer sig for den grønne omstilling. Men de er usikre på, hvordan de skal gribe det an. Det er ikke så mærkeligt. For ofte kræver det adgang til specialistkompetencer og udviklingsfaciliteter, men måske findes de ikke endnu?
Lad os komme med et eksempel. Danmark står stærkt på fødevareområdet. Men forbrugerefterspørgslen ændrer sig i disse år. Vi skal omlægge til bæredygtige fødevarer og produktion. Men før producenterne kan sende nye produkter på markedet, skal de arbejde med nye typer af plantebaserede råvarer. De skal udvikle procesteknologi og dokumentation af de nye fødevarer. Nogle kompetencer er allerede opbygget bl.a. i GTS. Men vi skal opbygge nye for at sikre en stærk fødevarebranche i fremtiden.
Vi har allerede stærke innovationsaktører i Danmark. Men kompleksiteten i ny teknologi gør det umuligt for en enkelt aktør at have alle de kompetencer, det kræver at komme i mål med den grønne omstilling.
Her kan vi med fordel tage ved lære af robotklyngen i Odense. Her er det lykkes at samle kompetencer om robotteknologi fra GTS, universiteter og virksomheder. Det giver en hurtig indgang for virksomheder, der vil vide mere om robotteknologi – og det er et oplagt rugested for nye robotvirksomheder.
Robotklyngen er et godt eksempel på, at når man samler kompetencer, så virker det som en katapult for anvendelse af nye teknologier. Det kan vi gøre endnu mere af. I december fremlagde vi et forslag til et nyt program med anbefalinger til, hvordan vi accelererer innovation ikke mindst inden for det grønne område. Vi kalder det for InnovationsAccelerende Platforme (IAP).
Platformene skal gøre det mere attraktivt at arbejde på tværs, og så skal de sikre virksomheder en hurtig adgang til en samlet kæde af viden og faciliteter. Det kan fx være inden for fremtidens fødevarer, ny materialeteknologi eller smarte energi- og miljøteknologier.
På nogle styrkepositioner vil der både være brug for at udvikle ny viden, nye samarbejdsformer og nye udviklingsfaciliteter. Centrale elementer i vores forslag er:
- Øget hastighed. Vi skal være meget hurtigere til at omsætte ny viden og teknologi til løsninger.
- Øget samarbejde. Flere aktører skal gå sammen med det formål at bidrage til innovation i mange virksomheder (Mange-til-mange innovation).
- Effektiv adgang til teknologiske udviklingsmiljøer. Med mulighed for offentlig finansiering af faciliteter, der ikke eksisterer i forvejen.
Vi skal have sat fart på udviklingen af fremtidens grønne løsninger. Det bliver ikke nemt. Det kræver, at alle gode kræfter går sammen og bidrager med hver deres spidskompetencer. Hvis det lykkes, er den grønne omstilling en gylden mulighed for at skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser. Vi ser frem til at drøfte, hvordan vi sammen indfrier det danske innovationspotentiale.