I publikationen får du en status på udviklingen i centrale nøgletal og aktiviteter i GTS-nettet krydret med en række eksempler på, hvordan GTS-institutterne samarbejder med virksomheder om innovation.
I år er performanceregnskabet disponeret ud fra en effektkæde, der viser forløbet fra GTS-nettets input og aktiviteter til outputs og effekter i forhold til danske virksomheder og samfundet. Desuden indgår der en række virksomhedscases.
Læs bl.a. om hvordan:
• Et innovationstjek førte virksomheden Handi Life Sport frem til øget omsætning og en styrket position på det globale marked
• Danfoss benytter ny IoT-testfacilitet til at lave egne testopstillinger og målinger tidligt i arbejdet med produktudvikling.
Centrale nøgletal fra 2016
• I 2016 havde GTS-nettet 18.958 unikke, danske kunder, og af dem var de 16.606 private, danske virksomhedskunder. 9 ud af 10 private, virksomhedskunder er små og mellemstore virksomheder.
• Den samlede omsætning var på 3.6 mia. kr. Der var tale om et fald på 4 pct. i forhold til året før. Faldet skyldes især et stort fald i den udenlandske, kommercielle omsætning på 10 pct. i forhold til året før. Omvendt steg den danske, kommercielle omsætning (privat sektor) med 8 pct. fra 2015 til 2016.
• Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er den branche, der omsatte for mest i GTS-nettet. I 2016 udgjorde omsætningen her fra 43 % af den samlede omsætning.
• Tilsammen afholdt GTS-institutterne cirka 2.900 kurser i Danmark.• GTS-institutterne indgik i 759 danske og udenlandske forsknings- og udviklingsprojekter og havde mere end 1000 samarbejdsrelationer til forskningsinstitutioner i ind- og udland.
Du kan hente publikationen her
Du kan også få tilsendt et performanceregnskab ved at bestille dem hos GTS-foreningen på mail: info@old.gts-net.dk eller telefon 45162626.
Performanceregnskabet er udgivet i samarbejde mellem GTS-foreningen og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (Uddannelses- og Forskningsministeriet).
Seneste aktuelt
4. juni 2024
GTS i tal 2024
3. juli 2023
GTS i tal 2023
28. juni 2023
Infofolder om GTS
31. maj 2023