EMC- og radiodirektiverne (EMCD og RED) er fra 2014. Alligevel er de stadig ikke fuldt implementerede. Der er flere udfordringer med at få de harmoniserede standarder klar, men EU-Kommissionen arbejder på det.

I og med at de nye EMC- og radiodirektiver (EMCD og RED) er fra 2014, skulle man tro, at de for længst var implementerede og fuldt ud i anvendelse. Men det er en sandhed med modifikationer, for der er mange forhindringer på vejen, specielt hvad angår at få de harmoniserede standarder på plads.

Frem til 2014 var listerne over harmoniserede radio- og EMC-standarder nogenlunde komplette og opdaterede, men ved indførelsen af de nye direktiver var standarderne ikke klar til RED. I mange måneder efter 2014 henviste the Official Journal (EU-Kommissionens opslagstavle) til det gamle R&TTE-direktiv fra 1999, og i perioden derefter blev der kun meget langsomt tilføjet nye standarder på listen. Processen med at få de harmoniserede standarder klar trækker stadig ud, hvilket er et problem for producenterne.

På grund af de manglende standarder, har industrien længe været klemt med hensyn til deres valg i dokumentation. I mange tilfælde har den eneste formelt mulige vej til at opnå produktgodkendelse gået gennem et Notified Body, som kan tiltræde producentens dokumentation. Producenterne og Notified Bodies har den dag i dag fortsat en stor opgave med at sammensætte dokumentation for overholdelse af direktiverne.

Læs mere her