Vindindustrien vokser, og det samme gør selve vindmøllerne. En ny klasse af rekordstore havvindmøller er under udvikling, og i den forbindelse har FORCE Technology bidraget med udførelsen af de komplicerede tests.

Før offshore vindmøller kan tages i brug og bidrage til den grønne omstilling, kræves det, at de undergår en serie af tests. Disse tests skal verificere, at vindmøllerne er sikre og blandt andet kan modstå de vindbelastninger, de vil møde på havet. I denne proces har en vindmølleproducent indgået et samarbejde med FORCE Technology for at udføre vingelejetests hos GTS-instituttets testfaciliteter på Lindø.

“At det ikke er helt enkelt at teste noget i den størrelsesorden, vidner testopsætningen om. Selvom testbænken er 20 meter lang, måtte vores specialister arbejde 30 meter ud over testbænken, og der skulle bruges 120 tons stål og 200 tons beton for at få opsætningen til at fungere”, siger Hans Henrik Matthiesen, Senior Team Leader ved FORCE Technology.

Flere eksperter fra FORCE Technology blev involveret i projektet. Blandt andet bidrog medarbejdere fra klimakammeret på Lindø samt kolleger med specialkompetencer inden for Non-Destructive Testing og vibrationsmålinger.

Vindmøllelejet klarede testen med succes, hvilket bringer de store offshore vindmøller et skridt nærmere operationel drift.

Læs mere her

Foto: Unsplash

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.