Kunstig intelligens, skræddersyet medicin og grøn omstilling – hvor har danske virksomheder mest brug for ny viden, der bringer dem sikkert ind i fremtiden? Det har GTS-institutterne netop fremlagt deres forslag til, og de er nu i høring. Indsatserne skal løbe de næste fire år.
Danmark skal også i fremtiden være et af verdens mest innovative lande. Det kræver, at virksomheder har adgang til ny viden og fremsynet teknologi, der baner vejen for morgendagens løsninger. Et af de steder, hvor virksomheder kan søge hen for at få netop det, er hos de syv danske GTS-institutter. Det benytter flere end 20.000 danske virksomheder sig af hvert år.
GTS-institutterne bliver ofte brugt som virksomheders eksterne udviklingsafdeling. For at udfylde den rolle – og tilbyde viden fra øverste hylde kan GTS-institutterne søge midler udbudt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Institutterne kan bl.a. søge om midler til udvikling af nye løsninger inden for klima, energi, robotter, rummet, kunstig intelligens, kvanteteknologi, byggeri, sikkerhed og sundhed. Men hvilke nye teknologier har danske virksomheder mest brug for? Det er der nu mulighed for at komme med input til.
”GTS-institutterne har netop fremlagt forslag til de områder, de gerne vil have støtte til i perioden 2025-2028. Derfor opfordrer vi organisationer, virksomheder og enkeltpersoner til at læse forslagene og give deres mening til kende. Disse input er med til at sikre, at de indsatser, som institutterne udvikler nye løsninger inden for, matcher behov i dansk erhvervsliv”, fortæller direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen.
Grib muligheden for at kommentere på forslagene
Den offentlige høring og dialog finder sted frem til d. 30. maj på hjemmesiden bedreinnovation.dk.
Se Ragnar Heldt Nielsen fortælle om dialogen og formålet med den i videoen herunder.
Fakta
I dialogperioden på bedreinnovation.dk fra d. 30. april kl. 12 til d. 30. maj kan organisationer, virksomheder og enkeltpersoner læse og give deres input til GTS-forslagene. Det kan fx handle om input til vinkling af forslaget, relevansen af forslaget og bud på samarbejdspartnere.
Kommentarerne vil senere indgå i videreudviklingen af forslagene. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bruger også viden fra kommentarerne ifm. fordeling af puljen på 1.4 mia. og indgåelse af resultatkontakter for perioden 2025-2028.
Læs mere om GTS-resultatkontrakter her
Læs mere om de syv GTS-institutter her