DHI A/S og Miljøstyrelsen vandt Juryprisen til Geoforums Kortdage 2022 for løsningen klimalavbund.dk. Hjemmesiden giver bl.a. adgang til indgående data om kulstofrige lavbundsjorder.
Hjemmesiden gør det muligt for både Miljøstyrelsen, lodsejere og kommuner at identificere de kulstofrige jorder, som vil give den største effekt på begrænsning af CO2-udledning ved vådlægning. Der er bl.a. adgang til data om kulstofrige lavbundsjorder, hvor DHI’s satellitbaserede identificering af jorders fugtighed spiller en vigtig rolle. Løsningen er udviklet i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og DHI og har til henblik at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.
Resultatkontrakt-midler står bag metodeudviklingen
Som nævnt i en tidligere historie på GTS-Net blev den konkrete metodeudvikling bag kortlægningen af jordfugtighedsdataene finansieret af Miljøstyrelsen i et forsknings- og udviklingsprojekt. Projektet blev gennemført på blot seks måneder, hvilket kun var muligt på grund af en forudgående grundlæggende metodeudvikling finansieret af Resultatkontrakt-midler. Disse metodemæssige byggesten blev anvendt på helt nye og innovative måder i samarbejdet med Miljøstyrelsen og resulterede i den nu prisvindende løsning.
Fugtighedsniveauet påvirker jordens evne til at nedbryde organisk materiale og som resultat heraf deres produktion af drivhusgas, primært CO2. Disse data har ikke tidligere været tilgængelige, og både lodsejere og Miljøstyrelsen har derfor nu fået bedre muligheder for at identificere og prioritere de jorder, der vil give den største gevinst for klimaet. De nationale data er offentligt tilgængelige på Soilmoisture.io.
Det er ikke første gang, at en DHI-løsning vinder priser fra Geoforum. Sidste år vandt virksomhedens satellitbaserede system til overvågning af landbrugsjorde i Danmark også Juryprisen. Den løsning var blevet udviklet i samarbejde med Landbrugsstyrelsen.
Læs mere om Klima-Lavbundskortet her
Kontaktpersoner hos DHI: Anders Erichsen, Head of Environmental Solutions DK og Mikkel Høegh Bojesen, Business Development and Project Manager, Data & Analytics DK
Foto: DHI
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024