Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Det primære formål med ordningen er vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.

En ny hjemmeside gør det muligt for både Miljøstyrelsen, lodsejere og kommuner at identificere de kulstofrige jorder, som vil give den største effekt på begrænsning af CO2-udledning ved vådlægning. Hjemmesiden klimalavbund.dk giver blandt andet adgang til data om jordernes fugtighed, som påvirker jordens evne til at nedbryde organisk materiale og som resultat heraf deres produktion af drivhusgas, primært CO2. Disse data har ikke tidligere været tilgængelige, og både lodsejere og Miljøstyrelsen har derfor nu fået bedre muligheder for at identificere og prioritere de jorder, der vil give den største gevinst for klimaet.

Hvad er miljøgevinsten ved udtagning af lavbundsjorde?

Lavbundsjorde er områder, hvis jordlag indeholder en masse kulstof. Store dele af disse lavbundsjorde er blevet drænet med henblik på dyrkning af landbrugsafgrøder, men de er ikke ideelle til formålet, da dræningen kan være ganske omkostningstung for landmanden.

Lavbundsjordene har derimod store potentialer i forhold til at understøtte de nationale ambitioner om at reducere landbrugets udledning af drivhusgas. Når man hæver vandstanden til det oprindelige naturlige leje, vil vandet i lavbundsjorden forhindre ilt i at trænge ind og lade mikroorganismer nedbryde planteresterne og dermed frigive drivhusgas. På den måde holder lavbundsjord på kulstoffet og bidrager til at reducere CO2-udledningerne.

Kort fortalt har Miljøstyrelsen med Klima-Lavbundsordningen til opgave at identificere og prioritere de arealer, som har størst potentiale til at give en betydelig drivhusgas-reduktion ved udtagning. Efter udtagningen ophører dræning og dyrkning af jorderne, og den naturlige fugtighed i de kulstofrige jorder bliver genskabt. Derudover er genskabelsen af jordens naturlige hydrologi med til at forbedre vandmiljøet og potentielt øge biodiversiteten i området.

Resultatkontrakt-midler står bag metodeudviklingen

Den konkrete metodeudvikling bag kortlægningen af jordfugtighedsdataene er finansieret af Miljøstyrelsen i et forsknings- og udviklingsprojekt. Projektet blev gennemført på blot seks måneder, hvilket kun var muligt på grund af en forudgående grundlæggende metodeudvikling finansieret af Resultatkontrakt-midler. Disse metodemæssige byggesten er blevet anvendt på helt nye og innovative måder i samarbejdet med Miljøstyrelsen.

Det er den første nationale satellitbaserede kortlægning af jordfugtighed for landbrugsjord og lysåbne naturarealer. Kortlægningen benytter sig af satellitdata samt en kompleks kombination af machine learning og fysisk modellering. Disse data var ikke tidligere tilgængelige, og de har givet Miljøstyrelsen mulighed for at træffe mere effektive beslutninger om udtagning af de rette jorder. Dataene er frit tilgængelige for alle, så lodsejere og kommuner kan dermed også fremadrettet træffe beslutninger om deres jorder på et mere dataoplyst grundlag.

Som Projektleder og Specialkonsulent Kristine Elisabeth Mulbjerg fra Miljøstyrelsen udtaler: “Udtagning og vådgøring af kulstofrige lavbundsjorder er et effektivt redskab til at reducere landbrugets CO2-udledning. Miljøstyrelsen er derfor glad for samarbejdet med DHI om udviklingen af jordfugtighedskortet, som gør det lettere at identificere de lavbundsarealer, som har størst potentiale til at opnå en væsentlig CO2-effekt ved vådgøring. Kortet vil også blive udstillet i Miljøstyrelsens screeningsværktøj – Klimalavbundskortet”.

Alt i alt er der nu et mere komplet billede på nationalt niveau af, hvilke jorder der kan bidrage til reduceringen af drivhusgasser og dermed til opfyldelse af de danske klimamål.

Læs mere om DHI

Læs mere om Klima-Lavbundskortet

Kontaktperson hos DHI: Anders Erichsen, Head of Environmental Solutions, DK

Foto: DHI