Klimaforandringer giver behov for nye byggeskikke

Det danske vejr har forandret sig. Vi får mere regn, og det kommer mere intenst. En opgørelse fra Danske Regioner viser, at ca. 468.000 bygninger til en værdi af 205 milliarder er i fare ved ekstreme vejrhændelser i Danmark. Derfor mener Teknologisk Institut, at vi bør ændre den måde vi bygger på, så vi fx undgår skader under opførelsen.

Af Christine Vodsgaard Larsen, Teknologisk Institut

Danmark halter bagud på klimasikringstiltag i bygge- og anlægsbranchen. Og det koster på bundlinjen. Det fremgår af rapporten Klimasikkert Danmark 2030 (2018), der blandt andet viser, at Danmark over en periode på 26 år frem til 2016, var det land i EU, hvor klimaskader havde kostet mest – og faktisk hele 13.939 kr. pr. indbygger. Til sammenligning havde Holland, som har lavet flere klimasikringstiltag, klimaskader for kr. 3.798 kr. pr. indbygger.

Fugten udfordrer

På Teknologisk Institut arbejder seniorspecialist, Jørgen Nymark Klavsen, dagligt med tilstandsvurderinger og skadesudredninger, og han er ikke i tvivl om, at vi bør gøre mere for at sikre vores byggerier og materialer, så vi undgår at bygge fx fugtskader ind, som vi faktisk kan forhindre ved at ændre praksis.

“De skader vi ser i dag, når vi kommer ud, er i langt højere grad end tidligere, fugtrelaterede. En af årsagerne er, at byggematerialer og konstruktioner i klimaskærme som fx facader og tage, er udsat for så meget nedbør, at de stresses på en måde, de ikke er produceret/konstrueret til. Samtidig registrerer vi nye skader, som ikke nødvendigvis ville være opdaget, men som, på grund af øget og mere vedvarende nedbør, nu bliver identificeret som omfangsrige skader. Og det koster på bundlinjen”, siger Jørgen Nymark Klavsen.

Nogle af de skader, som især de regnfulde efterår- og vintermåneder er skyld i, er flere oversvømmelser i bygninger og øget opfugtning af bygningsdele, hvorved materialers (rest-)levetid reduceres. Det våde vejr giver desuden længere udtørringstider, hvilket kan give skader på byggematerialer i udførelsesfasen og dermed presse produktiviteten.

“Vi oplever bl.a., at der er flere udfordringer med skimmel og dermed indeklimaet, og det er vigtigt at tænke i bedre afdækning/ totaloverdækning og evt. behov for længere udtørring, så man ikke bygger fugtskader ind i bygningen. Samtidig er der et øget behov for vedligeholdelse og tilstandsvurderinger og ikke mindst et behov for nye og mere klimarobuste udførelsesmetoder, byggematerialer og komponenter”, siger Jørgen Nymark Klavsen.

Bevaringsværdige bygninger kræver opmærksomhed

Grith Bech-Nielsen, som er centerchef på Teknologisk Institut og i sin karriere har arbejdet med bl.a. fredede og bevaringsværdige bygninger, oplever også flere klimarelaterede skader på disse bygningskategorier.

“Når vi skal klimatilpasse og -sikre fredede og bevaringsværdige bygninger og gøre dem robuste i forhold til intensiv og vedvarende nedbør, så skal vi være særligt nænsomme – både når vi forebygger – og udbedrer skader, fordi vi i begge tilfælde griber ind i bygningernes værdier, som bl.a. er bundet til bygningernes historiske materialer og deres form”, siger Grith Bech-Nielsen og fortsætter.
“Bevaringsværdige og fredede bygninger er værdifulde for vores kultur og betragtes som umistelige og derfor skal vi selvfølgelig passe ekstra godt på disse kulturskatte, og hvis man står overfor en energirenovering eller et nybyggeri, så skal man være særlig opmærksom og huske på, at det samfundsøkonomisk er mest forsvarligt også at tilpasse disse bygninger i forhold til klimaforandringer”.

Vil du vide mere?

Kontakt:

Jørgen Nymark Klavsen, jnk@teknologisk.dk, 7220 3828
Grith Bech-Nielsen, gbe@teknologisk.dk, 7220 1347

Foto: Teknologisk Institut