Der er måske ikke så mange, der er klar over det, men genanvendelse af stål er et kæmpe marked både i Danmark og internationalt. Det fortæller Anders Alding fra ERA Recycling. Familievirksomheden har eksisteret siden 1996, og beskæftiger sig med genanvendelse af stålskrot.
Af Dorthe Sjøbeck Christiansen, kommunikationschef, GTS-foreningen
Ifølge Anders Alding er genanvendelse af stål et marked på vej frem, og det spiller godt sammen med det globale fokus på grøn omstilling.
”I et marked med mange spillere i både ind og udland, har vi valgt at fokusere på spildmateriale fra dåsefabrikker. Vi er en lille spiller på et kæmpe marked, og vi gør os interessante ved at have en niche, hvor vi fokuser på at indsamle en bestemt type stål. Det meste stål eksporteres til kunder i Nordeuropa, men der er også et marked i Østen”, fortæller Anders Alding, ERA Recycling.
For at optimere kvaliteten af genbrugsstålet er virksomheden interesseret i at afprøve nye metoder til det. Det er bl.a. sket i et samarbejde med et GTS-institut, og så har de netop indledt et samarbejde med DTU.
Men inden ERA Recycling etablerede disse kontakter var de rundt om Erhvervshus Hovedstaden, der bl.a. gennemførte en beregning af virksomhedens CO2-aftryk.
”Det førte til mere generelle dialoger om vores ideer, og her har erhvervshus-konsulenterne hjulpet os på vej. Vi har fået rådgivning om muligheder, og de har peget på forskellige samarbejdspartnere, som ville være gode at gå til ift. de udfordringer, vi gerne ville se på. Det har været et fint forløb, hvor de har åbnet nogle døre og givet os et indblik i udviklingssamarbejde, projektmuligheder m.m.”, fortæller Anders Alding.
Samarbejde med Teknologisk Institut og DTU
Ift. Teknologisk Institut har der i første omgang været tale om et kommercielt samarbejde, hvor GTS-instituttet har gennemført fire test, der skulle afdække metoder til at fjerne lak fra stålskrot.
”Testene viste, at det er muligt at fjerne lakken, men også at det tog lidt for lang tid, og at der skulle bruges noget kemi, der var lidt for krads. Så det gik ikke helt, som vi havde håbet. Det vil kræve yderligere udviklingsarbejde, hvis vi skal gå videre med det. På den ene side er det fristende at fortsætte udviklingsarbejdet, for hvis vi kan komme i mål med en god metode, så betyder det højere værdi for materialet og dermed et større kundepotentiale. På den anden side, er det også et pengespørgsmål, da den type udviklingssamarbejde er dyrt, hvis det ikke sker i regi af et eksternt finansieret projekt”, fortæller Anders Alding.
Han slår samtidig fast, at han er meget tilfreds med den service, som Teknologisk Institut ydede:
”Teknologisk institut har enorm meget viden, og de griber det professionelt an. Det er tydeligt at se, at de har prøvet det mange gange før, og at deres ydelse bygger på en masse viden fra tidligere projekter”.
Mens ERA Recycling overvejer, om de skal gå videre med ideen sammen med Teknologisk Institut, er de gået i gang med et andet FoU-projekt med DTU finansieret af en bevilling fra CLEAN Cluster. Her skal DTU stå for nogle forsøg, hvor de skal anvende enzymer fra Novozymes til at skabe renere stål. Der er tale om en lidt alternativ måde at behandle stålskrot på med et organisk materiale.
Udfordringen er en anden, end den de stod med i samarbejdet med Teknologisk Institut, men også her handler det om at få et bedre produkt og dermed styrke virksomhedens position i markedet.
Vigtigt med adgang til viden og testfaciliteter
Samarbejdet med DTU er netop startet op, så Anders Alding har endnu ikke det store at berette fra samarbejdet – dog ser han en forskel i den måde et GTS-institut og et universitet går til opgaven:
”Umiddelbart er det min fornemmelse, at DTU går mere akademisk til opgaven, hvor Teknologisk Institut er mere fokuseret på at få hurtigere resultater. Det er måske også fordi, at der ift. Teknologisk Institut var tale om et kommercielt samarbejde”.
Uanset hvad, slår Anders Alding fast, at det er utrolig vigtigt for ERA Recycling at kunne tilgå viden og testfaciliteter, som de ikke selv har mulighed for at opbygge.
”Den erfaring som Teknologisk Institut har med at løse problemer for mange, sætter de bredt i spil. Vi hørte dem fx snakke om, at de havde arbejdet med lak i en anden sammenhæng, og den viden kunne de bruge i samarbejdet med os. Det betyder, at noget de har arbejdet med i en branche, det kan de bruge i en anden branche. Det er jo ret fint, at de på den måde har mulighed for at opbygge en masse viden og erfaring, som vi får gavn af, og som vi aldrig selv ville have mulighed for at opbygge”, slutter Anders Alding.
Foto: Lånt af ERA Recycling
Seneste aktuelt
20. november 2024
Kan AI erstatte den manuelle screening af 10.000 gamle kort?
20. november 2024
Kan kunstig intelligens hjælpe ATP’s sagsbehandlere?
15. november 2024