Kronik af Mette Vestergaard, CEO i DHI, og Mads Helleberg Dorff, Branchechef i DI Vand

Vinterens oversvømmelser, den historiske tørke i Frankrig og Italien samt opdagelsen af PFAS i vores vandmiljøer og drikkevand er eksempler fra egne breddegrader på den vandkrise, hele verden befinder sig i.

Det globale behov for nye bæredygtige vandløsninger og villigheden til nye investeringer i vandteknologi har aldrig været højere. Halvdelen af verdens befolkning er udfordret med for meget, for lidt og urent vand som konsekvens af klimaforandringerne, øget befolkningstilvækst og urbanisering. Dertil kommer en lang række andre vandrelaterede problemer. F.eks. udledes 80 pct. af verdens spildevand urenset til skade for miljø, sundhed og klima.

Verdensbanken skønner, at der skal investeres 7.000 milliarder kroner frem til 2030 for at opfylde basale behov for rent vand og sanitet. Alvoren understreges ved den globale vandkonference i marts i FN’s hovedkvarter, som var den største i omkring 50 år.

Den globale vandkrise kræver handling

FN havde en vigtig opgave under vandkonferencen: at få medlemslandene til at forpligte sig til konkrete, handlingsorienterede tiltag, der skal sikre, at vi når i mål med vandrelaterede verdensmål på globalt plan inden 2030. Tidligere FN-konferencer har vist sig at resultere i flere hensigtserklæringer end konkrete tiltag, og det var altafgørende, at det samme ikke skete i New York. Det er for tidligt at konkludere på alt, der er kommet ud af konferencen, men fokus har været på den såkaldte Water Action Agenda med eftertryk på ”handling”.

FN forudser, at op til 1,6 milliarder mennesker vil mangle adgang til sikkert drikkevand i 2030. Desuden står vandsektoren for 4-6 % af verdens elforbrug, og det tal vil stige, efterhånden som der kommer flere og flere spildevands- og rensningsanlæg til at opfylde Verdensmålene. Derfor er det vigtigt også at tænke energiforbrug ind, når vi taler om optimering og grøn omstilling af vandsektoren.

Danmark har løsningerne

Der er behov for innovation og ny teknologi til at løse verdens vandproblemer. Og her står Danmark stærkt. Med størst eksport af vandteknologi og flest vandpatenter pr. indbygger årligt på tværs af Europa ligger Danmark på en klar førsteplads i Europa. Branchen bidrager med ca. 2.500 kroner pr. dansker i eksport årligt.

Vores styrkeposition bygger bl.a. på en række virksomheder, som er førende globalt, og et stærkt økosystem af SMV’er, forskningsinstitutioner og myndigheder. Med det udgangspunkt har vi en forpligtelse og mulighed for at udbygge vores danske styrkeposition til gavn for miljø og klima i verden og til gavn for vækst og velfærd i Danmark.

En rapport fra 2022 udarbejdet af DHI for blandt andet DI Vand viser for eksempel, at global implementering af dansk spildevandsteknologi kan reducere den samlede udledning af klimagasser svarende til syv gange Danmarks samlede udledninger af klimagasser. Vi har med andre ord alle forudsætninger for at vise verden vejen til handling i den grønne omstilling.

Giv Danmark rammevilkårene til at løse den globale vandkrise

Men vi skal handle, hvis vi skal fastholde vores førerposition på vandområdet. I februar viste nye tal, at vores måske tætteste konkurrent, Nederlandene, har formået at øge sin eksport med op mod 40 pct. siden 2015, mens Danmark i samme periode kun er vækstet med ca. 20 pct. Tilsvarende viser en analyse fra Akademiet for Tekniske Videnskaber, at verden overhaler os på vandpatenter.

Hvis Danmark fortsat skal hjælpe verden med at løse vandkrisen, er vi derfor nødt til at opprioritere vandsektoren herhjemme. Der er behov for rammevilkår for vandsektoren med mere langsigtet og strategisk fokus på eksport og vækst. Herunder bør finansieringen af eksportstrategien for vand forlænges udover 2023. Og der er behov for investeringer i forskning og udvikling af fremtidens teknologiske løsninger, hvis vi skal fastholde vores styrkeposition. Desværre ser vi et fald i forsknings- og udviklingsmidler til vandsektoren senest i februar ved udmøntningen af 3,6 mia. kr. fra forskningsreserven.

Erfaringerne viser, at de danske forsyningsselskaber er stærke ambassadører for danske løsninger i udlandet, da de kan tale i øjenhøjde med de udenlandske forsyningsselskaber om deres konkrete problemstillinger. Danske rammer og lovgivning skal derfor muliggøre og støtte forsyningsselskabernes samarbejde med den private vandsektor.

Det er også afgørende, at den danske miljølovgivning sætter barren for miljøbeskyttelse højt, så de danske virksomheder og forsyninger i vandsektoren udfordres og motiveres til at udvikle nye løsninger til den grønne omstilling i Danmark, som efterfølgende kan være med til at gøre en positiv forskel i udlandet. Og lad os arbejde for at løfte barren i europæisk miljølovgivning, så der kan skabes yderligere efterspørgsel efter de danske løsninger. Her kan Danmark med ro i sindet rykke frem i bussen.

Efter vores mening kan Danmark bidrage til at løse den globale vandkrise gennem vores danske løsninger, erfaringer og viden. FN’s vandkonference har været en oplagt lejlighed til at vise, hvilken forskel danske løsninger og viden kan gøre for resten af verden, men vi er nødt til at smøge ærmerne op, hvis Danmark også i fremtiden skal hjælpe verden til at løse den stigende vandkrise.