Dansk vindenergi er godt flyvende

Danmark har en stærk styrkeposition inden for vindenergi. Men hvordan er det lykkedes at opnå denne position? Ifølge en af pionererne på området er adgangen til state-of-the-art testfaciliteter i Danmark en af de afgørende faktorer.

Af Dorthe Sjøbeck Christiansen, informationschef i GTS-foreningen

Henrik Stiesdal har været en central spiller i opbygningen af den danske styrkeposition inden for vindenergi. Tilbage i 70´erne startede han med at lave en lille vindmølle, der kunne producere energi til forældrenes gård. Han har siden solgt designet til Vestas første vindmølle, stået bag verdens første havvindmøllepark (1991) og verdens første flydende havmølle (2009).

I dag arbejder han med at forbedre de fundamenter, som havvindmøllerne står på. Ifølge Stiesdal er det især fire nøgleparametre, der har ført til den danske styrkeposition inden for vindenergi.

  • For det første har der – bortset fra nogle år under Anders Fogh regeringen – været bred politisk opbakning til vindkraft. Lige siden politikerne i 1978 indførte en tilskudsordning for vindmøller, har der været ført en tilskudspolitik, som er blevet justeret i takt med, at vindenergi er blevet mere rentabelt.
  • For det andet har der været langsigtede rammebetingelser. Elværkerne fik tilslutningspligt til vindmøller, og de skulle tilbyde en ordentlig pris.
  • For det tredje har der været tilskud til test- og demonstrationsprojekter på rette tidspunkt. Disse tilskud til demonstration er helt afgørende, fordi de baner vejen fra forskning til innovation.
  • For det fjerde har der været en meget tæt relation mellem forskning og industri.

Herudover har Danmark hele tiden haft et langsigtet perspektiv, der har stimuleret en markedsinteresse. Når producenterne oplever en efterspørgsel efter vindmøller, giver det en sund konkurrence, der driver den industrielle udvikling.

”Vindkraftens udvikling er resultatet af industriel innovation. Til en start var det dyrt, men nu er vindenergi lige så billigt som andre energiformer. Det er, fordi der har været et markedstræk, som har skabt en sund innovationsskabende konkurrence”, siger Henrik Stiesdal.

GTS er en serviceydelse til hele industrien

For at gennemføre industriel innovation kræves konkurrencedygtige maskiner. At udvikle dem forudsætter en stor viden om, hvad der sker, når maskinerne bliver brugt og udsat for alverdens belastninger.

”Maskinerne skal testes på kryds og tværs, og i disse testforløb brillierer især GTS-institutterne FORCE Technology, DHI og Teknologisk Institut. Hos dem har man som udvikler adgang til viden om materialer, svejsning, vindens og bølgers påvirkning af maskiner m.m.”, siger Henrik Stiesdal.

Henrik Stiesdal fortæller at behovet for eksterne testfaciliteter kun er blevet større med tiden. Efter at vi har flyttet vindmøllerne til havs, er risikoen for høje omkostninger ved fejl blevet større. Det hænger sammen med, at møllerne er blevet meget store, der er mange af dem, og har blot en af dem en fejl, så har alle det.

”Som udvikler tænker man både på GTS-institutterne som en kompetenceleverandør og også som en risikominimerende faktor. Sker der noget, man ikke forstå, så ringer man og beder dem undersøge, hvad der er sket – og fordi FORCE Technology på Lindø tester for alle i den danske vindmølleindustri, bliver de rigtig dygtige til at teste og løse konkrete udfordringer”, siger Henrik Stiesdal og fortsætter:

”Det var måske ikke noget, jeg spekulerede over som ung, men nu, hvor jeg ser tilbage på hele forløbet, kan jeg se, at vi i Danmark er enormt privilegerede. Jeg har været begunstiget af at have adgang til GTS-institutternes viden og testfaciliteter. Disse testfaciliteter er nødvendige for at drive grøn innovation, og industrien kan ikke opbygge dem hver for sig. Det er for dyrt og samtidig kompliceret at opbygge de specialkompetencer, det kræver at betjene faciliteterne. Fidusen er, at der i Danmark er oprettet et GTS-system som en serviceydelse til hele industrien”.

Testfaciliteter er afgørende for en grøn dansk styrkeposition

Endnu en fordel ved GTS-institutterne er ifølge Henrik Stiesdal, at de kan tage en risiko, som industrien ikke kan. Når institutterne vurderer, at der er et stort behov i industrien, kan de opbygge faciliteter, selv om de ikke 100 pct. på forhånd kan se businessplanen. Det er med til at sikre, at der løbende investeres i nødvendigt udstyr, der fastholder forskning og udvikling inden for vindenergi i Danmark.

I øjeblikket har Henrik Stiesdal glæde af FORCE Technologys testfaciliter på Lindø. Det gælder især en specialbygget mekanisk testbænk med et stort, forstærket gulv og indbyrdes forbundne reaktionsvægge langs to sider af gulvet. Her er det muligt at teste konstruktioner i fuld størrelse med en tredimensionel belastningsopstilling, som er relevant for strukturer, der på samme tid er udsat for belastninger fra bølger og strøm og fra de store vindlaster på vindmøllens roterende system.

”Vi er i gang med at udvikle metoder til samling af store fundamenter. Disse designs får vi testet i en gnidningsfri proces hos FORCE Technology i et miljø, man ikke finder nogle andre steder i verden”, siger Henrik Stiesdal og understreger vigtigheden af, at vindindustrien også i fremtiden har adgang til state-of-the-art testfaciliteter. ”Det er ganske enkelt en forudsætning for, at vi bibeholder den danske styrkeposition på området”.

Foto: Henrik Stiesdal fortæller om effekten af at have adgang til FORCE Technologys testfaciliteter på Lindø. Foto taget af Sune Nordtorp Jørgensen, FORCE Technology.