I et nyt omfattende whitepaper om standardisering inden for lydopfattelse, elektroakustik, bygningsakustik og akustisk støj, gør FORCE Technology os klogere på de nyeste standarder inden for måling og test af lyd.
Lyd og akustik spiller en central rolle i mange aspekter af vores liv. Afhængig af konteksten opfattes et signal måske som lyd eller akustisk kommunikation – eller som uønsket støj, der kunne
undværes. Når nye projekter sættes i værk, er det derfor afgørende at kunne måle lydmæssige implikationer ud fra anerkendte standarder.
FORCE Technology er akkrediteret til at udføre akustisk prøvning, og benytter 275 aktive standarder i det tekniske arbejde. I den forbindelse har GTS-instituttet udarbejdet et whitepaper om de mange facetter af standardisering inden for lydopfattelse, elektroakustik, bygningsakustik og akustisk støj. Det nye whitepaper belyser også, hvordan industrien kan drage fordel af internationalt anerkendte målemetoder og best practices.
Konkret får du i whitepaperet viden om:
- Aktiviteter og trends inden for standardisering af lyd
- Interessenter, myndigheder og standardiseringsparter
- Standardiseret måling og test inden for
o Akustisk støj
o Bygningsakustik
o Høreapparater og -hjælpemidler
o Lydopfattelse
Whitepaperet er en del af resultatkontrakten “Værdi gennem standarder og måleteknisk infrastruktur”, støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024