I anledning af European Robotics Week, inviterer Teknologisk Institut til ROBOTBRAG d. 14. november 2019. Her kan nysgerrige virksomheder, såvel som andre, få et kig på de robotfaciliterer som instituttet råder over. Tilbuddet fra Teknologisk Institut giver interesserede en unik mulighed, for at få et indblik i de nyeste innovative teknologier.
I løbet af de seneste ti år har Teknologisk Institut positioneret sig som et af Europas førende forsknings- og teknologicentre inden for robotteknologi og kunstig intelligens. Instituttets faciliteter i Odense er et levende værksted, der fungerer som besøgscenter og som omdrejningspunkt for teknologisk udvikling og afprøvning af innovativ teknologi til industri, produktion, velfærd og service.
Mere plads til innovation
Teknologisk Institut har siden sidste års ROBOTBRAG, der satte rekord med over 800 deltagere, bygget en helt ny robotinnovationshal, som giver endnu mere plads til nye robotløsninger.
Den seneste tilføjelse til Teknologisk Instituts faciliteter giver yderligere 800 kvadratmeter plads. Robotinnovationshallen imødekommer den stigende efterspørgsel som Instituttet oplever, på robotløsninger uden for fabriksgulvet og sikker implementering af kollaborative robotter. I forbindelse med ROBOTBRAG 2019 vil det nye Cobot Lab, hvis formål netop er at hjælpe virksomheder med sidstnævnte, blive indviet.
Efter klokken 14. vil faciliteternes porte blive åbnet for offentligheden, hvor alle interesserede er velkomne til at få et kig ind i fremtiden.
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
30. oktober 2024