D. 1. september blev etableringen af det nye Security Tech Space i Aarhus en realitet. Videnscenteret, der skal være med til at dæmme op for cybertruslen, opstår i et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet, INCUBA A/S og Aarhus Kommune.
Det nye videnscenter, Security Tech Space får adresse hos INCUBA i IT Byen Katrinebjerg. Security Tech Space fokuserer på virksomhedssiden af cyber- og informationssikkerhed i form af viden fra den nyeste forskning, uddannelse og efteruddannelse, talentudvikling, rekruttering, iværksætteri mv. samt branding og eksport af danske kompetencer og produkter inden for cybersikkerhed. Det overordnede mål er at beskytte borgere, virksomheder og myndigheder imod cyberangreb, der i værste fald kan sætte samfundet i stå.
Med etableringen af Security Tech Space er der samtidig nedsat en bestyrelse for initiativet. Nyudnævnt bestyrelsesforperson er Lise Fuhr, direktør for de europæiske teleselskabers brancheorganisation, ETNO, i Bruxelles, som blandt andet har bestyrelseserfaring fra en række techselskaber.
”Truslen fra cyberkriminelle er både en praktisk og en strategisk udfordring. Truslen er stor og vedvarende, og konsekvenserne for den enkelte virksomhed, borger eller for samfundet som helhed kan være alvorlige. Her er Security Tech Space et nyt og konkret svar på, hvordan vi forbinder viden, kompetencer, muligheder og ideer på tværs. Jeg glæder mig til sammen med den øvrige bestyrelse og ledelsen for Security Tech Space at bidrage til at lægge de rigtige spor for arbejdet,” siger Lise Fuhr.
Læs mere om det nye videnscenter her
Foto: Unsplash
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024