Mindre produktionsvirksomheder har et stort digitaliseringspotentiale. Men ofte bliver det ikke realiseret på grund af manglende ressourcer eller kompetencer. ”Den digitale fabrik” skal få potentialet helt i mål.
I projektet ”Den Digitale Fabrik”, der drives af FORCE Technology med støtte af Industriens Fond, får danske små og mellemstore produktionsvirksomheder hjælp til at accelerere den digitale udvikling af deres produktionsfaciliteter.
I alt vil 18 små og mellemstore produktionsvirksomheder fra alle industrier og regioner få hjælp til at transformere deres produktion i perioden 2021-2023.
Projektet vil både hjælpe virksomhederne i gang med en digitale transformation, men det vil også ruste dem til at sætte flere digitaliseringsprojekter i gang.
”Vores ambition er, at de deltagende virksomheder får øjnene op for digitaliseringsforbedringerne og rent faktisk også implementerer dem, så de fra starten af oplever en konkret værdi ved at deltage i projektet. Det kan øge deres digitale parathed og modenhed i forhold til at implementere yderligere digitaliseringsforbedringer, efter projektet er afsluttet, og derved gøre deres produktion og hele deres forretning mere konkurrencedygtig”, siger Vice President for IoT og Servitization i FORCE Technology, Søren B Sørensen.
Seneste aktuelt
20. november 2024
Få styr på EU’s cybersikkerhedskrav: En guide til SMV’er
20. november 2024
Afgørende fokus på brandsikkerhed ved renovering og varmt arbejde
15. november 2024