Hos Teknologisk Institut i Taastrup har man de sidste år opbygget faciliteter, hvor der arbejdes med innovativ plantedyrkning. Særligt mikroalger viser et stort potentiale som en af fremtidens vigtige bioressourcekilder.

Af Alexander Tonnesen, GTS-foreningen

I takt med den grønne dagsorden er det vigtigt for GTS-institutterne at opbygge faciliteter og viden, der understøtter en grøn omstilling af industri og samfund.

Som et konkret eksempel har Teknologisk Institut udviklet ekspertviden og faciliteter til innovativ plantedyrkning.

Instituttet planlægger i forbindelse med et Innovationsfondsprojekt at etablere en algemark ved biogasanlægget Nature Energy Månsson i Brande, der skal bygges ud fra de erfaringer man har fra de nuværende testmarker i Taastrup.

Vil udnytte mikroalgernes mange egenskaber

Lars Jørgensen, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut, fortæller, at et af målene med faciliteten er at udvikle nye og mere bæredygtige proteinkilder. I denne forbindelse bliver der arbejdet med at anvende mikroalgernes egenskaber til at genindvinde næringsstoffer fra industriers spild eller sidestrømme. Målet er at bidrage til at skabe en cirkulær bioøkonomi.

”Målet med algemarkerne er at udvikle et protein-alternativ, der kan dyrkes udendørs i Danmark, til en lav pris. Det er i sig selv ikke fuldstændigt unikt, men skaber et nyt og mere lokalt alternativ til proteinkilder end fx sojabønner, forklarer Lars Jørgensen, og fortsætter:

”Vi kigger ikke udelukkende på, hvordan man bruger mikroalger, men også på hvordan man kan tænke i helheder. På længere sigt er målet at finde ud af, hvordan man kan anvende algerne til at optimere og udnytte ressourcer der ikke bruges fra industrien, fx i forhold til vand, næringsstoffer, CO2 og andre reststrømme.”

Bruger mere CO2 end der udledes

Som en del af proteindagsordenen er målet med den store algemark at arbejde mod en frigørelse fra den afhængighed, vi som samfund har af sojaproduktion.

I projektet ReMAPP – som er støttet af Innovationsfonden – er målet derfor, at proteinfoderet til landbruget, som i dag er baseret på importeret soja, skal kunne erstattes af protein, der stammer fra mikroalger dyrket i Danmark.

Algerne forsynes med CO2 og næring fra biogasindustriens sidestrømme, og der er derfor mulighed for at skabe et cirkulært system, hvor man optimerer processerne og reducerer spild mest muligt. Lars forklarer, at processen har et stort potentiale:

”Vi har et anlæg, hvor vi dyrker op til 15 gange så mange proteiner pr. hektar end ved sojabønneproduktion. Den helt store gevinst her er, at vi i algeproduktionen bruger 1.8 kilo CO2 pr. kilo biomasse, der produceres. Her har vi altså en biologisk proces, der forbruger CO2 der ellers ville blive udledt.”

Udvikling af digitale tvillinger

Teknologisk Institut tilbyder flere forskellige ydelser gennem arbejdet med innovativ plantedyrkning.

Ud over arbejdet med at gøre mikroalger til en attraktiv proteinkilde, der samtidig hjælper industrien med at aftage CO2 fra reststrømmene, er instituttet også i gang med at udvikle softwareløsninger, der kan hjælpe virksomheder verden over. med klimastyring, varslingssystemer ift. plantesygdomme og meget mere.

”I dag findes der meget strenge dokumentationskrav for fremstilling af fødevarer og planteprodukter, og her hjælper vi. Softwaren giver mulighed for at få mange flere informationer ud af plantedyrkningen. Lige nu arbejder vi også på tre digitale tvillinger af vores gartnerier, der fokuserer på klima, produktion og energi. Det er en del af den pakke, som vi kan tilbyde kunderne,” fortæller Lars Jørgensen.

Kan gavne samfundet på flere måder

Lars fortæller, at der er stor interesse for området, og at det kan bidrage til det danske samfund på flere forskellige fronter.

Overordnet set kan man inddele de virksomheder, som får gavn af aktiviteten i to områder. Det ene område er de store industrivirksomheder, der vil integrere processen i produktionen for at mindske deres CO2 udledning og optimere affaldsstrømmene (fx ved at genvinde tabte næringsstoffer i spildevand).

Det andet område er landbruget og produktionsvirksomheder, der fx vil udnytte mikroalgernes egenskaber til at udvikle bæredygtige lokaldyrkede proteinkilder. Aktiviteten kan desuden også bidrage til at styrke brugen af ny teknologi i Danmark:

”Det her er et område, hvor der skal bruges rigtig meget teknologi, så på den måde skaber det også mere aktivitet på det danske marked på den front,” siger Lars.

Stor interesse hos det danske erhvervsliv

Flere danske virksomheder har allerede haft gavn af de faciliteter og den viden, som Teknologisk Institut stiller til rådighed. Et eksempel på dette er samarbejdet mellem NGF Nature Energy og Axel Månsson A/S, som deltager i ReMAPP projektet, hvor man reducerer CO2 udledning ved at anvende mikroalgerne.

Et andet eksempel er den danske virksomhed Hamlet Protein, som også er en del af ReMAPP projektet, der arbejder med at udvikle foderprodukter fra bæredygtige alternativer til proteinkilder.

”Det er en god blanding af private virksomheder, forskningsinstitutioner og andre typer samarbejdspartnere, der arbejder sammen om at udvikle det her felt,” afslutter Lars.

ReMAPP projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Københavns Universitet, HAMLET PROTEIN A/S, Nature Energy, Tailorzyme ApS, Axel Månsson A/S og Sani Membranes.

Du kan læse mere og se de mange andre faciliteter, som GTS-institutterne stiller til rådighed her

Én samlet indgang

I starten af 2019 lancerede GTS www.teknologiskinfrastruktur.dk, der fungerer som én samlet indgang til over 130 forskellige test- og udviklingsfaciliteter.

På hjemmesiden kan du hurtigt få et overblik over den omfattende infrastruktur af testfaciliteter, som GTS-institutterne stiller til rådighed for dansk erhvervsliv.