Det er snart sidste chance for at indstille virksomheder til prisen ’Årets Digitale SMV:Omstilling’. Prisen markerer nogle af de gode, digitale eksempler, som kan inspirere andre små og mellemstore virksomheder.
Mange små og mellemstore virksomheder er hoppet med på digitaliseringsvognen, men generelt kan de alligevel siges at investere mindre i nye digitale teknologier end det er tilfældet for de store virksomheder. Derfor vil prisen, som uddeles for første gang i år, forsøge at få flere af de små og mellemstore virksomheder med på den digitale omstilling ved at fremhæve nogle af de gode historier rundt omkring i landet.
https://www.facebook.com/erhvervsministeriet/videos/963353930536086/
Vinder udpeges af SMV:Board
Vinderen af den nye pris skal udpeges af regeringens SMV:Board, som står i spidsen for initiativet SMV:Digital, og har til opgave at fremme digitalisering i landets små og mellemstore virksomheder.
Det er muligt at indstille virksomheder frem til d. 6. januar 2019. Det er muligt at indstille både sin egen eller andre virksomheder, såfremt virksomheden har gennemgået en større digital omstilling, og samtidigt opfylder kriterierne i ansøgningsmaterialet. Første-, anden- og tredjepladsen til prisen vil blive indbudt til at deltage på regeringens digitale topmøde den 14. marts 2019, hvor vinderen vil blive kåret.
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024