Teknologisk Institut har 3D-printet tyller i rustfrit stål og titanium til Haas-Meincke, der udvikler og producerer maskiner til småkage- kikseproduktion globalt. Det helt særlige ved tyllerne er, at de er fødevaregodkendt, og der er på hvert printede emne en komplet sporbarhed.

“Resultaterne er specielt interessante for fødevarebranchen. Det kan være virksomheder, som fremstiller bageriprodukter, iscreme eller mejeriprodukter, men det er ligeledes også interessant for farmaceutiske virksomheder og for producenter af piller, medicin og medicinsk udstyr”, siger Mads Østergaard, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.

Tidligere blev tyllerne svejset sammen af flere dele, da formen ikke kunne opnås med fræsning, og det var et kompliceret og tidskrævende arbejde. Men med 3D-print kan tyllerne nu laves i et stykke, som får en glat og flot overflade, og det forenkler produktionsprocessen.

“Vi vil uden tvivl bruge 3D-teknologien fremover til vores tyller. Derudover er der mange andre emner, der har potentiale for at blive fremstillet med 3D-print. Jeg er sikker på at også mange andre virksomheder kunne have fordel af og endda forbedre deres produkter med 3D-teologien”, lyder det fra Per Bjerrum, Technology Expert i Haas-Meincke.

Udvikling af tyller til Haas-Meincke er en del af et demonstrationsprojekt med MADE – Manufacturing Academy of Denmark.

Læs mere om produktion med 3D-print her

 

Foto: Teknologisk Institut

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.