På hjemmesiden teknologiskinfrastruktur.dk finder du beskrivelser af test- og udviklingsfaciliteter, som GTS-institutterne stiller til rådighed for dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår.
På teknologiskinfrastruktur.dk kan du læse om 130 af de mere end 200 forskellige faciliteter, som virksomheder kan benytte sig af hos GTS-institutterne.
På hjemmesiden kan du blandt andet læse om betonlaboratoriet på Teknologisk Institut, der tilbyder prøvning og test af alle typer beton og cementbaserede materialer. Skulle du have brug for rådgivning i forbindelse med et prøvningsprogram, kan én af laboratoriets specialister assistere, inden det endelige program fastlægges.
Du kan også læse om FORCE Technologys plast- og kompositlaboratorie, hvor virksomheder har mulighed for at få adgang til den seneste viden og de nyeste muligheder i forhold til at arbejde med plast- og kompositmaterialer. På denne måde kan virksomhederne udnytte mulighederne fuldt ud, så de hurtigt kan omsætte nye materialer til konkurrencedygtige produkter.
GTS-institutterne stiller de mange forskellige test- og udviklingsfaciliteter til rådighed på kommercielle vilkår for at understøtte innovation i dansk erhvervsliv og give virksomheder gode muligheder for at være på forkant af teknologiudviklingen.
Du kan læse mere om GTS-faciliter til test,- udvikling og demonstration på www.teknologiskinfrastruktur.dk
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024