Nu skal der snart landes en politisk aftale om fordeling af forskningsreserven for 2025. Her er det vigtigt at investere i grøn omstilling, digitalisering, produktionsteknologi og testfaciliteter, der sikrer, at ny viden kommer i anvendelse. Det er budskabet fra GTS-foreningen.

Partierne gør klar til at forhandle om fordelingen af 4,4 mia. kr. i forskningsreserven for 2025. Der er tale om det største beløb nogensinde, og det udgør 20 pct. af forskningsmidlerne på finansloven. Det understreger, hvor vigtigt det er, at midlerne bruges rigtigt og får en langsigtet effekt. Derfor bør politikerne allerede i årets forhandlinger forholde sig til de kommende års investeringer og afsætte midlerne på en måde, så de kan bygge ovenpå hinanden og dermed skabe størst mulig effekt.

Her kommer GTS-foreningens anbefalinger til, hvad vi mener, der særligt bør prioriteres i fordelingen af forskningsreserven i 2025 og i de efterfølgende år.

1) Grøn forskning og teknologi: Der bør især være fokus på de grønne inno-missions, effektive vandløsninger og bæredygtigt byggeri. Konkret anbefaler GTS-foreningen 500 mio. kr. til de grønne inno-missions, og at aftalepartierne forpligter sig til at afsætte midler til missionerne frem mod 2030. Desuden bør der være en årlig investering frem mod 2030 på 100 mio. kr. til grøn innovation i byggeriet. Vi foreslår også at øremærke 100 mio. kr. til forskning i vandteknologi i 2025 med yderligere 100 mio. kr. i både 2026 og 2027.

2) Digitalisering: Danske virksomheder skal kunne konkurrere på internationale markeder. Det kræver investering i forskning inden for kunstig intelligens, big data, robotteknologi, sensorer og cybersikkerhed. Derfor bør der afsættes 700 mio. kr. til området i 2025.

3) Produktionsteknologi: Danske produktionsvirksomheder skal have de mest effektive produktionsprocesser. Vi anbefaler derfor, at der øremærkes 100 millioner kr. årligt til forskning og udvikling inden for avanceret og bæredygtig produktionsteknologi – administreret af Innovationsfonden.

4) State-of-the-art test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter til at drive innovation: Udvikling af fremtidens løsninger kræver adgang til faciliteter til test og demonstration. Derfor anbefaler GTS-foreningen en national strategi for udvikling af faciliteter, der understøtter strategiske prioriteringer som fx den grønne og digitale omstilling. Strategien bør opdateres løbende og øremærkes en investeringsramme på 200 mio. kr. årligt. fra forskningsreserven.

Langsigtet investering i grøn forskning og teknologi

For at nå Danmarks mål om en 70 pct. reduktion af drivhusgasser inden 2030, er det nødvendigt at øge investeringer i forskning og innovation inden for en række nøgleområder. Nedenfor uddybes tre af disse områder. Herudover ser vi et stort behov for investeringer indenfor bæredygtige fødevarer og biosolutions, fortsat højt aktivitetsniveau i UDP’erne samt generelle midler til innovation og teknologiudvikling udbudt af Innovationsfonden.

De fire grønne inno-missions: ”Carbon Capture”, ”Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)”, ”Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion” og ”Genanvendelse og reduktion af plastaffald” er alle centrale initiativer for at nå klimamålene og sikre Danmarks grønne konkurrenceevne. Vi opfordrer derfor til at investere 500 mio. kr. i de grønne inno-missions. Desuden opfordrer vi til, at aftalepartierne forpligter sig til at afsætte midler til missionerne frem mod 2030, så økonomien ikke beror på år-til-år allokering af midler. Det er særligt vigtigt at sikre, at løsninger fra missionerne bringes helt frem til implementering.

Det er afgørende for den grønne omstilling, at der bliver udviklet ressourceeffektive byggemetoder. Det gælder bl.a. innovative byggematerialer, metoder til genanvendelse og digitale løsninger til energistyring. GTS-foreningen opfordrer til en årlig investering frem mod 2030 på 100 mio. kr. til grøn innovation i byggeriet. Det bør nøje overvejes, om indsatsen bedst organiseres gennem en femte inno-mission. En sådan bør tage afsæt i et fælles roadmap med ambitiøse mål udviklet af parterne i branchen.

Samtidig står den danske vandsektor stærkt med et stort eksportpotentiale i en verden med begrænset adgang til rent vand. Her er der også et stort behov i Danmark fx for bedre teknologi til at oprense miljøfarlige stoffer som PFAS fra drikkevandet. Men det er nødvendigt, at der er strategiske forsknings- og innovationsmidler på området, hvis vi skal udvikle nye teknologiske løsninger. Derfor foreslår vi at øremærke 100 mio. kr. til forskning i vandteknologi i 2025 med yderligere 100 mio. kr. i både 2026 og 2027.

Digitalisering får stadig større rolle

I fremtiden vil kunstig intelligens utvivlsomt spille en større rolle i samfundet. Det samme vil robotter og behovet for cybersikkerhed. Hvis dansk erhvervsliv skal have mulighed for at konkurrere på internationale markeder, er det derfor afgørende at investere i forskning og innovation inden for digitale områder som kunstig intelligens, big data, robotter, sensorer samt cybersikkerhed.

Vi anbefaler en markant styrkelse af Innovationsfondens bevilling til digitalisering, teknologi og innovation, og at der afsættes 700 mio. kr. til området i 2025. Hertil foreslås det, at der afsættes 25 mio. kr. årligt til Det Nationale Center for Forskning i Digitale Teknologier (DIREC), så centerets væsentlige bidrag til den digitale udvikling af dansk erhvervsliv opretholdes.

International konkurrenceevne kræver forskning i produktionsteknologi

For at sikre, at Danmark forbliver et konkurrencedygtigt og bæredygtigt produktionsland, er det essentielt, at vores produktionsvirksomheder har de mest effektive produktionsprocesser. Det kræver, at de er på forkant med den nyeste teknologiske udvikling.

Derfor er det afgørende, at der fortsat investeres i anvendt forskning og et styrket samarbejde mellem vidensinstitutioner og industrien særligt inden for nye digitale teknologier. For at understøtte det, anbefaler GTS-foreningen, at der bliver øremærket 100 mio. kr. årligt til forskning og udvikling inden for avanceret og bæredygtig produktionsteknologi administreret af Innovationsfonden.

Størstedelen af midlerne skal være tilgængelige for et bredt konsortium bestående af forskningsinstitutioner og virksomheder inden for avanceret produktion. Ved at samle relevante aktører, sikres det, at ny viden spredes til mange produktionsvirksomheder og styrker hele industrien.

State-of-the-art test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU) til at drive innovation

Udvikling af nye teknologiske løsninger bliver stadig mere kompleks og effektiv adgang til de rette testfaciliteter og tilhørende specialist-miljøer er en forudsætning for, at vi kan understøtte dansk erhvervsliv på lige fod med vores konkurrenter i udlandet.

Adgangen til at teste, udvikle og demonstrere nye teknologiske løsninger er en forudsætning for at få nye produkter på markedet. Desuden er det afgørende for at fastholde og udbygge danske styrkepositioner. TDU-faciliteter samler nemlig ikke kun danske virksomheder, tech-specialister og forskere om udviklingen af nye banebrydende løsninger. De er også med til at tiltrække udenlandske virksomheder, forskere og investorer til Danmark.

Vi anbefaler derfor, at der udarbejdes en national strategi for udviklingen af faciliteter, der understøtter strategiske prioriteringer såsom den grønne og digitale omstilling. Strategien bør opdateres løbende og øremærkes en investeringsramme på 200 mio. kr. årligt. fra forskningsreserven.

Udvikling af forsvar og sikkerhed

Udvikling af vores forsvar og sikkerhed er blevet stadig vigtigere. Forskning og innovation kan yde betydelige bidrag hertil. Vi anbefaler, at bevillingen til Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) fortsættes i den kommende aftale om forskningsreserven. Samtidig er det vigtigt, at der i det kommende forsvarsforlig afsættes betydelige nye midler til forsvars- og sikkerhedsforskning. Disse midler skal lægges oveni 1 pct. målsætningen for forskningsfinansiering, så de eksisterende budgetter ikke bliver udhulet.

Brug for uddybning af GTS-anbefalinger?

Hvis du har brug for en uddybning af anbefalingerne fra GTS-foreningen, er du velkommen til at kontakte direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen, 45 16 26 20 eller rhn@gts-net.dk