Claus Jensen, Dansk Metal og Juan Farré, TI og GTS, skriver i Altinget, at det er centralt, at vi også i fremtiden sikrer gode rammevilkår for, at innovationssystemet bedst muligt understøtter vores mange gode virksomheder og medarbejdere.

Det er gennem GTS-institutterne, vi sikrer, at forskningen på universiteterne ikke kun bliver bag skrivebordene og i laboratorierne, men omdannes til smedesprog, der kan udmønte sig i konkrete produkter på virksomhedernes hylder. Dette gøres bl.a. andet gennem uddannelse, opkvalificering, gode test- og demonstrationsfaciliteter, samt et tæt samarbejde mellem innovationssystemet og industrien.

Afgørende at udnytte globale muligheder

I de kommende år skal vi i Danmark gøre vores bedste for at udnytte de muligheder, der skabes globalt, til at skabe endnu mere vækst, eksport og arbejdspladser. På Teknologisk Institut – og hos de øvrige GTS-institutter – arbejdes der hver dag for, at vi sikrer at den nyeste viden inden for produktion kommer ud at leve.

Teknologier afprøves i jordnær praksis på aktuelle markedsnære udfordringer så det bliver til nye produkter og services. Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at have gode demonstrationsfaciliteter til rådighed for det danske erhvervsliv.

Læs hele indlægget i Altinget her

Foto: Teknologisk institut