FORCE Technology sælger datterselskabet FORCE Technology Sweden AB til Kiwa Inspecta AB. Frasalget af de svenske inspektions- og prøvningsaktiviteter ændrer ikke på de tilsvarende danske og norske aktiviteter.
”Vi har valgt at sælge vores svenske datterselskab, da det er den bedste fremtidige løsning for markedet og medarbejderne i Sverige – og for resten af vores forretning”, udtaler Øjvind Andersen Clement, CEO i FORCE Technology. ”Med frasalget ønsker FORCE Technology at fokusere på fortsat investering i sine kerneaktiviteter. Den svenske inspektionsforretning havde ikke længere synergi til resten af organisationen og var bedst tjent med at indgå i den markedskonsolidering, der pågår i Sverige”.
FORCE Technology servicerer fortsat det øvrige svenske marked med en bred vifte af teknologiske services og produkter fra Danmark, samt lokalt i Sverige igennem forretningsområderne emissionsmålinger og elektroniktest (under DELTA navnet), der ikke er omfattet af frasalget.
FORCE Technology vil desuden fortsat være aktiv med inspektion og prøvning i Danmark og Norge, hvor der er en stærk base og synergi til øvrige kerneaktiviteter.
Læs nyhed på FORCE Technologys hjemmeside her
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024