Opførelse af havvind er et vigtigt led i at løse klimaforandringerne. Samtidig er der et stort behov for at genoprette de pressede økosystemet i havet. Spørgsmålet er, om det er muligt at arbejde med de to udfordringer samtidig? Det var til debat på folkemødet, da vi spurgte vores panel: Kan havvind og biodiversitet gå hånd i hånd?

Vi når ikke i mål med den grønne omstilling, hvis vi ikke tør træffe nogle valg, der kan gå ud over miljøet, dér hvor der bygges – og ja, det kan komme til at gå ud over en flagermus, sagde Thomas Aarestrup Jepsen, Green Power Denmark. Han slog samtidig fast, at når havvindmølleparker kommer til at fylde mere på havarealerne, er det vigtigt, at vi bliver dygtigere til at skabe et samspil mellem havvind og havnaturen.

Der findes allerede viden og teknologi, der kan sættes i spil, så vi begrænser de skadevirkninger, havvind har på miljøet fortalte Anders Chr. Erichsen fra DHI. Fx har GTS-instituttet udviklet en løsning, der med hjælp fra monitoreringsteknologi og kunstig intelligens gør det muligt at beskytte fugle og flagermus mod kollision og samtidig opnå maksimal energiproduktion i en vindmøllepark. Men det er en udfordring, at teknologier som disse, gør projekter dyrere – og desværre er pris ofte et vigtigt element i, hvem der får projektet. I bl.a. Holland stiller man krav om, at biodiversitet skal medtænkes, fortalte Anders Chr. Erichsen.

Når EIFO investerer i havvindmølleprojekter, så forventes det, at biodiversitet er tænkt ind i det, fortalte Patrick Rosenquist fra EIFO. Han fortalte også, at fonden har en særlig rolle ift. at investere i den grønne omstilling herunder at udvikle og styrke vindsektoren i Danmark. ”Når vi taler om havvindmølleparker kan der gå 8-9 år fra ideen opstår, til havvind er implementeret. Der er altså tale om en lang proces”.

Der er brug for at være mere modige

Vi skal være mere modige som politikere ift. at sikre grøn omstilling – også hvis det bliver dyrere, sagde Jacob Trøst, borgmester på Bornholm (Det Konservative Folkeparti). ”Lige nu er vores bedste bud vind og sol. Vi har et helt hav af ressourcer, og vi er gode til at integrere vores energiressourcer”, lød det fra ham. Han fortalte også, at der på Bornholm stort set ingen fiskere er tilbage, og at mange er bekymrede for, hvordan havvind vil påvirke biodiversiteten. Det er vigtigt at inddrage borgerne, at lytte til dem og at informere på baggrund af valide data. Så det tager lang tid at komme igennem alle processer, inden projekter kan gå i gang, men det er en vigtig proces for at sikre folkelig opbakning lød det fra borgmesteren.

Henrik Frandsen, Moderaterne, pegede på, at Havnaturfonden er sat i verden for at løse begge kriser samtidig. For havvind og biodiversitet behøver ikke at være modsætninger – tvært imod kan havvindmølleparkerne være med til at genskabe havmiljøet. ”Hvis de bygges rigtigt, kan fisk og planter sameksisterer med vindmøllerne”.

Det er ikke havvind, men landbruget der har ødelagt havet

Jens Anton Tingstrøm Klinken fra Danmarks Naturfredningsforening pegede på, at planlægning er vigtig for at sikre vores natur. Vi skal udvælge de områder, der betyder meget for vores miljø og undgå at bygge dér. Han pegede også på, at mangel på viden er en udfordring. Mange projekter er allerede i gang, og vi ved ikke hvad konsekvensen bliver. Det omfattende byggeri må ikke forværre den nuværende biodiversitetskrise, lød det fra Jens Anton Tingstrøm Klinken, der samtidig mindede om, at det ikke er havvind, der har ødelagt havet, det er landbruget.

Thomas Aarestrup Jepsen, Green Power Denmark, er enig i, at der mangler viden. Han pegede på, at det er en oplagt opgave for den nye Havnaturfond. Den kan med fordel samle viden om, hvordan havvindmølleparker påvirker havet – og hvordan de kan bidrage til et sundt havmiljø. Vi kommer til at miste natur, det kan ikke undgås, og derfor må vi se på, hvordan vi kan genopbygge det, vi mister. ”Meget natur er også kultur – den er menneskeskabt. Så man kan godt genskabe”, lød det fra Thomas Aarestrup Jepsen.

Medmindre vi vil have kul, er der ingen vej udenom havvindmølleparker, slog Henrik Frandsen fast. For at gøre det attraktivt opfordrede han til at tænke i økonomiske gevinster for borgerne – og så må der gerne følge arbejdspladser med. Det er vigtigt med forskellige aktiviteter, der understøtter udviklingen, og det kræver tillid på tværs af aktører, var budskabet fra ham.

Fakta

Denne debat blev holdt d. 14. juni kl. 15 i et samarbejde mellem DHI og GTS-foreningen.
I panelet deltog Henrik Frandsen, Moderaterne; Jacob Trøst, Borgmester (Bornholms Regionskommune), Det Konservative Folkeparti, Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energi, Green Power Denmark, Patrick Rosenquist, Senior Vice President, EIFO, Jens Anton Tingstrøm Klinken, afdelingschef, Danmarks Naturfredningsforening og Anders Chr. Erichsen, DHI, Head of Department. Debatten blev styret af journalist Julie Søgaard.