Tirsdag deltog knap 20 forretningsudviklere og projektledere fra Erhvervshus Hovedstaden og Erhvervshus Sjælland i en dialog med GTS om, hvordan vi bedst muligt samarbejder om at sikre de danske virksomheders modstandsdygtighed.
Ved besøget, der foregik på Teknologisk Institut i Taastrup, mødte gæsterne fra erhvervshusene repræsentanter fra projektet Modstandsdygtig.DK.
Workshoppen startede med nogle oplæg holdt af repræsentanter fra Teknologisk Institut og DBI. De gav et indblik i, hvordan Modstandsdygtig.DK projektet hjælper virksomheder med at blive mere modstandsdygtige.
Først blev der gennemgået en række cases, der illustrerede, hvordan virksomheder har haft gavn af et forløb med Modstandsdygtig.DK. Herefter blev folkene fra Erhvervshusene præsenteret for en række af de forskellige værktøjer, som de fire GTS-institutter, der deltager i Modstandsdygtig.DK projektet tilbyder.
Vigtigt at vi trækker på hinandens kompetencer
Under workshoppen var der en god dialog, der understregede vigtigheden af, at vi arbejder sammen og bruger hinanden til at sikre, at danske virksomheder står stærkt, når den næste krise rammer.
Der blev særligt snakket om cybersikkerhed, sikring af supply chain huller og lignende trusler – noget som rigtig mange danske virksomheder risikerer at blive ramt af.
Det stod klart, at Erhvervshusene og tiltag som fx Modstandsdygtig.DK projektet hver især bidrager med noget særligt ift. at sikre agilitet og robusthed i dansk erhvervsliv.
Formålet med workshoppen var at bringe erhvervshusene og tilbud som fx Modstandsdygtig.DK tættere på hinanden. Det skete igennem udveksling af erfaringer fra begge verdener, sparring på mulige forløb og ved en god og spændende dialog, hvor alle kunne byde ind.
De fire GTS-institutter bag Modstandsdygtig.DK projektet er: Alexandra Instituttet, DBI, FORCE Technology og Teknologisk Institut.
Du kan læse mere om Modstandsdygtig.DK projektet her
Læs mere om Erhvervshusene hos Erhvervshus Hovedstaden eller Erhvervshus Sjælland her:
Seneste aktuelt
30. oktober 2024
Konference: Sådan bliver din SMV resilient
30. oktober 2024
Hvordan skaber vi robuste digitale samfund?
30. oktober 2024
Håndbog for højsikkerhed i bygge- og anlægsprojekter
25. oktober 2024