Teknologisk Institut skal udvikle nye drone-løsninger, som skal udvide mulighederne for at udnytte droner i forskellige brancher.

I dag er brugen af droner begrænset af dronernes bæreevne, flyvetid og ikke mindst lovgivningen på området. Med resultatkontrakten Drones-as-a-Tool vil Teknologisk Institut montere værktøjer på de flyvende robotter og på den måde øge deres anvendelsesmuligheder.

– For at skabe det nødvendige forretningsfundament for droner, skal de ikke blot selv kunne identificere et problem, men også være i stand til selv at løse det. Den slags løsninger er dog svære at realisere på grund af dronetekniske begrænsninger og lovgivningsmæssige barrierer som kort flyvetid, upræcis positionering, manglende online dataprocessering, og ikke mindst kravet om, at dronen altid flyves inden for operatørens synsvidde, siger sektionsleder Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.

Arbejde selvstændigt

Det betyder, at der i praksis ofte fokuseres på lavteknologiske løsninger uden store skaleringsmuligheder, hvor flyvninger udføres manuelt, og hvor data efterfølgende ligeledes bearbejdes manuelt.

Derfor vil Teknologisk Institut i resultatkontrakten Drones-as-a-Tool, DaaT arbejde på at montere værktøjer på droner, så man kan åbne for nye kommercielle markeder for selvstændige drone-løsninger. Målet er, at dronerne helt eller delvist selvstændigt skal kunne udføre forskellige arbejdsprocesser i direkte interaktion med omgivelserne.

– Et utal af potentielle nye forretningsmuligheder åbner sig, hvis droner også fysisk kan interagere med omgivelserne fx indenfor byggeri, landbrug, gartneri eller naturarealer, maritimt og luftfart, siger Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.

Kort flyvetid bremser udbredelse

Kort flyvetid er bredt anerkendt som en af de største barrierer for udbredelse af autonome dronesystemer. Ved at anvende kablede droner, hvor droner forsynes med strøm, data og materiale gennem kabler fra en basestation kan man reducere eller fjerne flere begrænsninger.

– Vi kan komme uden om en række udfordringer i forbindelse med dronelovgivningen ved f.eks. at have en line i dronen, fortæller Lars Dalgaard og uddyber:

– Rækkevidden er dog stadig begrænset sammenlignet med en fritflyvende drone – og kablet i sig selv begrænser flyvning over objekter og i smalle passager pga. risiko for f.eks. fastklemmelse af kablet – men monteres basestationen på en selvkørende (mobil) robot kan man pludselig opnå en meget stor fleksibilitet i forhold til DaaT-applikationer, siger han.

Resultatkontrakten Drone as a Tool har fået bevilliget 2,5 millioner af Styrelsen for Forskning og Uddannelse og vil få yderligere 2,5 millioner i 2020.

Læs mere